Forskere vil forbedre fiskenes sundhed og samtidig reducere forbruget af antibiotika i dansk akvakultur. Det er målet med et nyt forsknings- og udviklingsprojekt, som ledes af Aarhus Universitet og Dansk Akvakultur. I projektet samarbejder en række forskere og erhvervspartnere om at udvikle nye og bedre vaccinationsstrategier.

Resultaterne fra projektet kan reducere akvakulturens forbrug af antibiotika, nedsætte miljøbelastningen, øge dyrevelfærden hos fiskene og forbedre fiskeproducenternes økonomi. Vejen til denne forbedring af dansk akvakulturs bæredygtighed går gennem udvikling af vacciner og vaccinationsstrategier, som er særligt tilpassede danske akvakulturforhold.

Akvakultur udvider sig

Fisk er en sund og populær spise, da dens gode sammensætning af fedtstoffer nedsætter risikoen for hjertekarsygdomme. Den vilde fiskebestand er imidlertid under pres blandt andet som følge af overfiskeri og klimaforandringer. Derfor satses der i stigende grad på akvakultur.

Det gælder også i Danmark, som har en politisk målsætning om at øge den danske produktion af akvakultur med 25 procent frem til 2020.

Danmark har et stort potentiale for at udvikle sin akvakulturproduktion, hvor ikke mindst regnbueørred er et vigtigt produkt. Med implementering af nye teknologier kan produktionen udvides uden at øge belastningen på miljøet. En optimeret strategi for vacciner og vaccination er en af vejene frem.

Sikring af sunde fisk

Ligesom alle andre dyr kan fisk nemlig også blive syge. Fiskene bliver derfor vaccineret og om nødvendigt behandlet med antibiotika mod smitsomme sygdomme.

I akvakulturproduktion er det især bakteriesygdommene rødmundsyge, vibriose og furunkulose, der er et problem. Fiskene bliver vaccineret forebyggende mod disse sygdomme, men vaccinerne er ikke altid effektive under danske forhold. Derfor kan der opstå sygdomsudbrud, som kræver behandling af fiskene med antibiotika.

Brugen af antibiotika kan føre til udvikling af resistente bakterier i miljøet. Desuden forringer dødelighed og nedsat tilvækst under sygdom og behandling fiskenes velfærd og produktionens rentabilitet.

De vacciner, der anvendes i den danske akvakulturproduktion, er baseret på udenlandske varianter af de sygdomsfremkaldende bakterier – det kan være en af forklaringerne på, hvorfor vaccinerne ikke altid har god

effekt under danske forhold, hvor såvel bakterievarianter som opdrætsbetingelser er anderledes end i vore nabolande, siger professor Niels Lorenzen fra Institut for Husdyrvidenskab ved Aarhus Universitet.

Vacciner til danske forhold

Projektet vil udvikle nye vacciner, der er baseret på danske varianter af de relevante bakterier og også tager højde for, at der kan være lokale variationer.. Forskerne vil også udvikle vaccinerne, så de er mere skånsomme over for fiskene.

I akvakultur anvendes både stikvaccination og dypvaccination. Vacciner, der indsprøjtes (stikvaccination), består normalt af en vand-olie emulsion. Nogle olietyper giver uønskede bivirkninger i form af betændelse og autoimmune reaktioner. En del af projektet går ude på at finde den optimale vaccineformulering, som giver god beskyttelse samtidig med minimal grad af bivirkninger. Dette vil forbedre såvel dyrevelfærden som kvaliteten af det færdige produkt.

Projektet fokuserer på at udvikle og afprøve vaccinerne under laboratorieforhold og efterfølgende dokumentere effekten under produktionsforhold, således at erhvervet kan implementere resultaterne løbende. Vaccinerne vil derfor blive testet på kommercielle dam- og havbrug.

Yderligere oplysninger

Projektet hedder VAXFISK og er bevilget 12,1 mio. kr. af Miljø- og Fødevareministeriets Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP). Partnerne i projektet er Aarhus Universitet, Dansk Akvakultur, Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, AquaPri, dyrlæge Simon B. Madsen og Fonden Bornholms Lakseklækkeri.

Kontakt

Professor Niels Lorenzen
Institut for Husdyrvidenskab
E-mail: niels.lorenzen@anis.au.dk
Mobil: 25520730