Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Stort behov for forskning i helhedsorienteret fødevareproduktion

Der er et stort behov for forskning i helhedsorienteret fødevareproduktion og herunder forskning i husdyr og animalske fødevarer. Det skriver institutleder Klaus Lønne Ingvartsen i en kommentar til et indlæg i Politiken, som opfordrer til stoppe den offentlige forskning i den animalske landbrugsproduktion.

23.11.2020 | Klaus Lønne Ingvartsen

AU Foulums demonstrationsanlæg til udvinding af grøn protein. Foto: Linda S. Sørensen

AU Foulums demonstrationsanlæg til udvinding af grøn protein. Foto: Linda S. Sørensen

Ifølge Peter Birch Sørensen (PBS) bør offentlige forskningskroner – for miljøets og klimaets skyld – gå til forskning i plantebaserede fødevarer og ikke de animalske (Politiken den 15. november).

Jeg er enig med PBS i, at der er et stort behov for grøn omstilling i landbruget, og at fødevareproduktionen skal kunne gennemføres med langt mindre belastning af klima og miljø. Spørgsmålet er dog om det er denne effekt, man får ved at fjerne forskningen på området? Man skal nemlig huske at klimaproblemet skal ses og løses i et globalt perspektiv.

Når man ser på den danske produktion af kød og mælk, så er klimabelastningen per produceret enhed ofte langt mindre end i andre lande. Den position er opnået netop fordi, at der forskes i mulighederne for forbedre husdyrproduktionens klima- og miljøaftryk. Og lige nu er alle sejl i den danske forskningsverden sat for at reducere klimabelastningen yderligere.

Husdyrproduktionens samlede klima- og miljøaftryk afhænger af mange forskellige parametre, som gensidigt påvirker hinanden. Det er for eksempel dyrenes genetiske og avlsmæssige egenskaber, foderets sammensætning og kvalitet, dyrenes ernæring, sundhed og velfærd, staldindretning og gødningshåndtering og ikke mindst af mulighederne for hurtigt at anvende ny viden.

Grøn protein kan erstatte soja

I sit indlæg nævner PBS importen af soja (proteinfoder til grise og fjerkræ), som et stort problem. Soja produceres bl.a. i Sydamerika, hvor produktionen forårsager rydning af regnskov og et stort forbrug af pesticider.

I 2013 gik forskere ved Aarhus Universitet derfor i gang med at undersøge mulighederne for via bioraffinering at udvinde protein af græs og kløver til erstatning for importeret soja. Dyrkning af flerårige grønne biomasseafgrøder i stedet for korn reducerer både anvendelsen af pesticider, udvaskningen af kvælstof og landbrugets klimapåvirkning i det hele taget. Samtidig vil der til en vis grad være mulighed for at øge biodiversiteten på markerne via dyrkning af urter sammen med kløveren.

Forskningen har vist, at der kan opnås god kvalitet af det ”grønne protein”, som gør at sojaprotein kan erstattes i husdyrproduktionen. Det har skabt grundlag for etableringen af det første kommercielle anlæg på Avsumgård i Vestjylland. Anlægget blev indviet af fødevareministeren tidligere på året og flere anlæg er planlagte i 2021.

Ét kendetegn ved den danske fødevareproduktion – ikke mindst animalsk produktion - er samarbejdet mellem myndigheder, forskning og praksis. Via universiteternes myndighedsbetjening er der konstant forskningsmæssigt fokus på de samfundsmæssige interesser ved fødevareproduktionen. Via den faglige rådgivning og virksomhedernes teknologiske innovation bliver ny forskningsbaseret viden hurtigt implementeret og anvendt i praksis.

Dansk landbrug et laboratorium for best practise - også på klimaområdet

Et andet kendetegn ved den danske agrosektor er den store eksport af teknologi og knowhow. På mange områder fungerer dansk landbrug som et laboratorium for udvikling af best practise. Det gælder også på klimaområdet og det gælder ikke mindst i relation til husdyrproduktionen, og hvis vi kender vores besøgelsestid, så er der store muligheder for eksport af dansk klimateknologi, der kan bidrage til reduceret klimabelastning globalt. Efterspørgslen på animalske produkter har i de senere år været stærkt stigende, og det samme har produktionen.

Ved at reducere den danske forskning i den animalske fødevarekæde, så vil dansk husdyr- og fødevareproduktion miste sin konkurrencekraft; både økonomisk og klimamæssigt. Eller med andre ord, hvis den danske forskning i animalsk fødevareproduktion udfases, så vil fødevareproduktionen på sigt flytte til udlandet og klimabelastningen fra den globale husdyrproduktion stige.

Sammen med de øvrige danske universiteter har Aarhus Universitet derfor taget initiativ til et nationalt center, som skal forske målrettet i landbrugets grønne omstilling. Centrets mål er:

  1. Reduktion af landbrugets udledning af klimagasser med 70%,
  2. Omlægning af betydelige lavbundsarealer mv til natur og høj biodiversitet:
  3. Øget produktivitet og værdi af landbrugsproduktionen.  

Centret har således nogle af de samme mål, som PBS nævner, bl.a. at landbrugsproduktionen i fremtiden skal fylde mindre, både klima- og arealmæssigt. Men med en stigende verdensbefolkning er der behov for at producere flere fødevarer på et mindre areal og med mindre klima- og miljøbelastning, hvorfor der er behov for en øget produktivitet.

Der er ikke tvivl om, at vi i fremtiden bør spise flere plantebaserede fødevarer og reducere indtaget af animalske fødevarer i de vestlige samfund. Kød, æg og mejeriprodukter vil dog fortsat udgøre en vigtig del af de fleste menneskers ernæring, og et stigende antal undersøgelser peger på, at det er muligt både at spise animalske produkter og leve klimavenligt.

Opgaven er derfor at sikre at husdyrproduktion foregår så miljø- og klimavenligt samt dyrevelfærdsmæssigt forsvarligt som muligt. Ud over de rent tekniske tiltag, så handler det bl.a. om at designe produktionssystemer, som udnytter dyrenes evne til at omsætte biprodukter og planteprodukter, som vi ikke selv kan spise.

Dansk forskning har her en vigtig og global mission. Det vil være nemt at reducere den danske forskning i den animalske fødevareproduktion og dermed den danske fødevaresektor. Men det vil reelt øge den globale klimabelastning.

I Danmark har vi unikke muligheder at frembringe og implementere ny viden om klimaudledninger i den animalske produktion, og den viden vil være et vigtigt dansk bidrag til at reducere klimaudledningerne på globalt plan.

Baggrund for indlægget

Søndag den 15. november bragte Politiken et debatindlæg af professor og tidligere formand for klimarådet Peter Birch Sørensen, som argumenterer for at fjerne den offentlige forskning i ”animalsk landbrugsproduktion”. 

Lederen af Institut for Husdyrvidenskab, Klaus Lønne Ingvartsen er selvsagt ikke enig i argumentationen, og søgte på den baggrund at få optaget ovenstående indlæg. Politiken har imidlertid valgt ikke at ville bringe indlægget.

Yderligere oplysninger

Institutleder Klaus Lønne Ingvartsen, Institut for husdyrvidenskab, Aarhus Universitet. Mobil: 2963 0094. E-mail: kli@anis.au.dk

Anis, DCA, Fjerkræ, Kvæg, Svin