Corona-krisen har på mange måder ændret den måde, vi lever på. Men hvordan har den ændret den måde, vi spiser og køber ind? Det har forskere fra en række europæiske lande set nærmere under ledelse af MAPP Centret ved Aarhus Universitet. Resultaterne af forskningsprojektet, der er finansieret af EIT Food, er netop udgivet i en rapport.

Projektet tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse gennemført i slutningen af september blandt i alt 5000 voksne forbrugere fordelt på ti europæiske lande - godt 500 i hvert land: Spanien, Sverige, Tyskland, Storbritannien, Polen, Italien, Frankrig, Grækenland, Finland og Rumænien. Landene er udvalgt i en bestræbelse på både at sikre geografisk spredning og at rumme lande, der i forskellig grad var ramt af pandemien, da undersøgelsen blev planlagt. Deltagerne i undersøgelsen er udvalgt på baggrund af et kriterium om at være enten helt eller delvist ansvarlige for indkøb af mad i husstanden, og en repræsentativ fordeling mellem mænd og kvinder samt forskellige aldersgrupper er opnået ved hjælp af kvoter.

Professor Klaus Grunert, der er leder af MAPP Centret, har haft det overordnede ansvar for undersøgelsen:

- Lockdown, isolation og hjemmearbejde er nogle af de faktorer, der har påvirket europæernes forbrugeradfærd under corona-krisen. Nogle har fået mere fritid, men måske også færre penge på hænderne. Det kan ikke undgås, at så store ændringer i vores tilværelse sætter præg på den måde, vi køber ind og spiser på. Det har vi kastet lys over i undersøgelsen.

Undersøgelsen tager udgangspunkt i forbrugernes egne vurderinger af deres adfærd og oplevelser under krisen sammenlignet med før krisen. Det drejer sig om spørgsmål som ”Hvordan har dit forbrug ændret sig under COVID-19-krisen”, ”Hvor vigtigt vil det være for dig at spise varieret efter pandemien?” og ”Hvor vigtigt vil det være for dig at have tid til madlavning efter pandemien?”

Større indkøb og interesse for madlavning

Resultaterne af undersøgelsen viser, at de europæiske forbrugere, på trods af visse regionale forskelle, faktisk har meget tilfælles under corona-krisen:

- Vi kan se visse tendenser i europæernes indkøbsvaner. På tværs af de ti lande, er forbrugerne begyndt at købe mere ind på internettet. De er også begyndt at købe ind i større mængder, og de forbruger generelt mere mad inden for samtlige fødevarekategorier, især frugt, grøntsager og mel, fortæller Klaus Grunert, og tilføjer:

- De europæiske forbrugere svarer også, at de er begyndt at gå mere op i at planlægge deres indkøb, både for at spare penge, men også fordi de i det hele taget er mere velovervejede, når det kommer til indkøb. De har for eksempel en større interesse for at købe lokale produkter end før corona-krisen, og så ønsker de i højere grad at undgå tilsætningsstoffer. De interesserer sig desuden mere for emballering af fødevarer, og her kan vi blandt andet se, at de bliver fanget i et dilemma mellem hygiejne og et ønske om at være god ved miljøet.

At mange europæere tilbringer mere tid i hjemmet under corona-krisen viser sig også i ændrede vaner i køkkenet og ved spisebordet:

- Der er flere, der oplyser, at de nyder at lave mad og at afprøve nye opskrifter. Det udmønter sig generelt i et lavere forbrug af færdigretter. Derudover har forbrugerne fået nye måltidsvaner, så de i højere grad spiser på faste tidspunkter og oftere end før sammen med familiemedlemmer, fortæller Klaus Grunert.

Ændret forbrugeradfærd kan vare ved

Selv om undersøgelsen belyser europæernes madvaner under helt usædvanlige omstændigheder, så er der noget der tyder på, at ændringerne i forbruget kan være vedvarende:

- Når corona-krisen engang er overstået, så er det muligt, at de gamle vaner på nogle områder vil vende tilbage, men forbrugerne i vores undersøgelse oplyser, at de faktisk forventer at holde fast i en række af de nye vaner. For eksempel kan vi se et ønske om fortsat at prioritere madlavning, spise sundt og holde vægten nede. De vil fortsat gerne holde udgifterne til mad nede. Desuden oplyser forbrugerne, at de fortsat vil gøre en indsats for at undgå madspild, vælge bæredygtige emballager og købe lokalt. Det er derfor meget muligt, at corona-krisen markerer begyndelsen til nye madvaner i hele Europa, fortæller Klaus Grunert.