For nyligt viste en rapport fra Aarhus Universitet, at stadig flere danskere skruer ned for kødforbruget. Således sagde knap en tredjedel af forbrugerne i undersøgelsen udført af MAPP Centret, at de havde reduceret eller stoppet deres kødforbrug. En ny rapport belyser nuancerne, der er nemlig markant forskel på, hvor stor gennemslagskraft tendensen har blandt forskellige forbrugertyper. Det ses i rapporten ”Kvalitetsindeks 2020”, som er udarbejdet af MAPP Centret på Institut for Virksomhedsledelse ved Aarhus Universitet.

-          Der er en generel tendens til, at forbrugerne sænker kødforbruget, men det er værd at bemærke, at tendensen ikke gælder alle forbrugere, siger videnskabelig assistent Julie Hesselberg, som er en af forfatterne bag rapporten.

Det er syvende år i træk, at MAPP Centret udgiver DCA-rapporten Kvalitetsindeks. Rapporten bygger på undersøgelser af danske fødevareforbrugeres kvalitetsopfattelser, kompetencer i køkkenet, betalingsvillighed og tilfredshed. I ”Kvalitetsindeks 2020” er fokus på de danske forbrugeres holdninger til kød og kødalternativer.

Forskel blandt tre forbrugertyper

Forskerne opdeler forbrugerne i tre forbrugersegmenter: ”De kvalitetsbevidste”, som generelt er mest åbne overfor nye trends. De er de mest engagerede og erfarne med hensyn til madlavning og indkøb, og de vægter naturlighed som en vigtig kvalitet for deres mad og fødevarer. ”De uengagerede” forbrugere er mindre engageret i madlavning og indkøb, de eksperimenterer i mindre grad i køkkenet, og de har generelt mindre erfaring med madlavning. ”Det moderate flertal” udgør med sine 60 procent flertallet af de danske forbrugere, og lægger sig imellem de to øvrige forbrugergrupper i forhold til præferencer og erfaring i køkkenet.

Rapporten bygger på to online spørgeskemaer, der er indsamlet i 2020 samt indeksdata, som er indsamlet en gang årligt siden 2014.

Julie Hesselberg henviser til, at 8 ud af 10 af ”de uengagerede” forbrugere siger, at de ikke har nedsat deres kødforbrug og heller ikke har nogen planer om at gøre det, mens mere end halvdelen af ”de kvalitetsbevidste” forbrugere svarer, at de allerede har reduceret deres forbrug af kød. ”Det moderate flertal” ligger imellem disse to orienteringer.

-          De forbrugere, som er mindst engageret i madlavning, og som går mindst op i naturlighed og nye retter og fødevarer, er således ikke med på tendensen til at spise mindre kød. Det er vigtigt at huske i debatten, at de kødreducerende danskere ikke repræsenterer alle typer af forbrugere, siger Julie Hesselberg.   

Svært at undvære kød på grund af nydelse

Det kan være svært at undvære kødet. Således svarer over halvdelen af de forbrugere, som har forsøgt at udelade kød fra deres kost, at de inden for en måned var begyndt at sætte tænderne i kød igen.  

-          Disse forbrugere savner smagen af kød, finder de kødfrie muligheder kedelige og er hele tiden fristede til at spise kød. Selvom de begynder at spise kød igen, tror de dog stadig på, at man kan gøre en forskel for klimaet gennem kosten, siger Julie Hesselberg.

Blandingsprodukter har potentiale for kødreducering blandt flere

Når kødet skal erstattes står uforarbejdede produkter som mørkegrønne grøntsager (for eksempel broccoli, spinat og grønkål) bønner og nødder øverst på listen. Nederst på listen finder man fuldkommen plantebaserede produkter som bønnepostej og plantefars, der bliver overhalet i popularitet af blandingsprodukter som kødpålæg tilsat grøntsager og kødfars iblandet grønt.

-          Interessen for blandingsprodukter, som indeholder både animalske og plantebaserede ingredienser, er væsentlig større end for fuldt ud plantebaserede varer, når vi for eksempel spørger til produkter, der kan minde om leverpostej eller fars. Særligt blandt ”Det moderate flertal”, der tæller størstedelen af danskerne, ser blandingsprodukter ud til at have større potentiale sammenlignet med fuldkommen plantebaserede produkter, siger Julie Hesselberg.

Rapporten ”Kvalitetsindeks 2020” fortsætter den årlige kortlægning af danskernes opfattelser og forbrug af kvalitetsfødevarer, som Aarhus Universitet gennemfører på bestilling af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.