Klimaforandringer sætter mange landbrugsafgrøder under pres. De er nemlig ikke klædt på til de ændrede forhold. Denne vigtige problemstilling er omdrejningspunktet i et nyt forskningsprojekt, der skal være med til at sikre, at fremtidens hvede kan klare sig i varme og tørke.

Projektet, der bærer navnet SUSWHEAT, har netop modtaget en bevilling på mere end 11 millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond. Projektet kombinerer unikke forskningskompetencer og infrastrukturer fra fire stærke forskningsmiljøer i Kina, Wales og Danmark, herunder Institut for Fødevarer ved Aarhus Universitet. Projektet ledes af Københavns Universitet.

- Vi har på nuværende tidspunkt viden om, hvordan afgrøder reagerer på de forskellige typer af stress, som klimaforandringer medfører, herunder varme og tørke. Vi ved også, at forskellige hvedesorter reagerer meget forskelligt. Vi mangler imidlertid viden om effekten, når der sker forskellige typer af stresspåvirkning på samme tid. Det er det, vi skal belyse i projektet. Uden denne viden kan vi ikke forædle klimarobuste sorter og dermed sikre en bæredygtig landbrugsproduktion i fremtiden, fortæller professor Carl-Otto Ottosen fra gruppen Planter, Fødevarer og Klima på Institut for Fødevarer.

Dilemma i bladenes spalteåbninger

Det er mere præcist bladenes spalteåbninger, som kommer under lup i projektet, for her findes et afgørende dilemma, der skal belyses:

- Udfordringen er, at flere typer stress både kan forstærke og svække effekten af en stresspåvirkning. Tørke- og varmestress giver hver for sig den modsatte respons i bladenes spalteåbninger. Tørketolerance kræver lav fordampning for at holde på væsken, mens varmetolerance kræver høj fordampning for at køle bladene ned. Hvad sker der så i spalteåbningerne, når begge dele finder sted samtidig – og hvad sker der, når de tilmed udsættes for mere CO₂ i luften? Det skal vi nu finde ud af. Alt i alt skal projektet give os målbare biokemiske og fysiologiske indikatorer for både robusthed, kvalitet og udbyttestabilitet i hvede, fortæller Carl-Otto Ottosen.

En større samling hvedesorter, blandt andet fra nordiske forædlere, er genstand for undersøgelsen, men den viden, der skabes i SUSWHEAT-projektet vil ikke alene give en større forståelse af hvede. Den vil også kunne bruges i andre sammenhænge:

- Da vores fokus er en forståelse af plantens grundlæggende fysiologiske og metaboliske mekanismer, kan resultaterne også bruges til klimatilpasning af andre arter. Det kan for eksempel være bælgplanter, som bliver endnu vigtigere i fremtiden som proteinkilde til et stigende befolkningstal, konkluderer Carl-Otto Ottosen.