Aarhus Universitets segl

Soens ernæring kan påvirke pattegrisens overlevelse

Soens ernæring sidst i drægtigheden påvirker produktionen af råmælk og til en vis grad råmælkens sammensætning. Derimod synes mælkeydelsen og tidspunktet for, hvornår mælkeproduktionen begynder, ikke at være påvirket af soens ernæring i denne periode.

Soens ernæring før faring kan påvirke chancerne for overlevelse af hendes nyfødte grise. Foto: Janne Hansen

De første timer og dage efter fødsel er kritisk for den nyfødte pattegris og dens chancer for overlevelse. Grisen har ikke selv nævneværdige energidepoter at trække på, så dens første prioritet efter fødslen er at finde vej hen til en patte og få en hurtig og tilstrækkelig portion af den livsvigtige råmælk – dens livseliksir. Pattegrisen er totalt afhængig af dens mors evne til at ligge parat med god råmælk i tilstrækkelige mængder på dette tidspunkt.

 

Kan landmanden støtte soen i hendes rolle som råmælksproducent? Det har forskere fra Aarhus Universitet arbejdet på i de sidste 6-7 år. I en artikel i det videnskabelige tidsskrift Animal peger forskere på, hvordan fodring af soen sidst i drægtigheden påvirker hendes evne til at producere råmælk. Forskerne har også undersøgt andre egenskaber hos soen, der kunne tænkes at blive påvirket af hendes ernæring sidst i drægtigheden:

 

  • større energidepoter hos den nyfødte pattegris
  • øget produktion af råmælk
  • reduceret tid efter fødsel til mælkeproduktionen går i gang
  • højere mælkeydelse, når mælkeproduktionen lige er gået i gang

 

- Teoretisk set kan energistatus hos den nyfødte gris forbedres med en af de fire egenskaber, som potentielt kan påvirkes af soens ernæring, fortæller seniorforsker Peter Kappel Theil fra Institut for Husdyrvidenskab ved Aarhus Universitet.

 

Bedre råmælk via bedre fodring

En gennemgang af forskningen på området viser, at soens ernæring næppe påvirker pattegrisens energidepoter ved fødsel. Det er også tvivlsomt, om soens ernæring kan påvirke mælkeydelsen eller tidspunktet for hvornår mælkeproduktionen begynder. Derimod tyder forskningen på, at man ved at ændre soens fodring i den sidste del af drægtigheden kan øge energiforsyningen til pattegrisen via øget produktion af råmælk og derved påvirke pattegrisens overlevelse i den første kritiske tid lige efter fødsel.

 

- Det ser ud til, at fodringen sidst i drægtigheden påvirker mængden af produceret råmælk og, til en vis grad, råmælkens sammensætning, siger Peter Kappel Theil. Det er både foderets indhold af fedt og fiber, der ser ud til at forbedre råmælkens mængde og kvalitet.   

 

Betydningen af råmælk for den nyfødte pattegris kan ikke undervurderes. Pattegrisen fødes uden tilgængelige energidepoter. Får den ikke tilstrækkeligt med energiforsyning via råmælk lige efter fødsel risikerer grisen at dø af kulde og/eller sult.

 

Artiklen “Neonatal piglet survival: impact of sow nutrition around parturition on fetal glycogen deposition and production and composition of colostrum and transient milk” er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Animal, hvor det er valgt til månedens artikel.

 

Yderligere oplysninger: Seniorforsker Peter Kappel Theil, Institut for Husdyrvidenskab, e-mail: peter.theil@agrsci.dk