Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Søer udnytter kløvergræs overraskende godt

En økologisk so går to-tre kilometer om dagen og fordøjer græs lige så godt som en ko. Det viser resultater fra projektet EFFORT, der er gennemført ved Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet.

13.08.2020 | Maria Eskildsen, Peter K. Theil og Jan Værum Nørgaard

So i kløvergræsmark. Foto: Maria Eskildsen.

Der er stor individuel variation i græsindtaget hos økologiske søer. Nogle ville ikke røre græsset og andre åd med lethed op til 6 kilo friskt kløvergræs om dagen. En foderenhed svarer cirka til 6 kilo friskt kløvergræs. Foto: Maria Eksildsen.

En gammel tommelfingerregel siger, at søer på friland kan finde cirka én foderenhed om dagen ved afgræsning. For økologiske svineproducenter giver græsdækket dermed en tiltrængt mulighed for at sænke mængden af kraftfoder om sommeren og dermed spare penge. Det vil sige, at økologerne dagligt udfodrer færre kilo foder om sommeren, men bruger den samme drægtigheds- eller diegivningsblanding hele året rundt.

Mange økologiske svineproducenter ville dog med fordel kunne fodre med henholdsvis en sommer- og en vinterblanding, hvor proteinindholdet per foderenhed reduceres i sommerblandingen. Nye resultater i EFFORT projektet viser nemlig, at søer udnytter både protein og energi fra friskt kløvergræs overraskende godt.

Forsøgene viser, at protein-indtaget øges med 60%, når halvdelen af energien fra en kornbaseret blanding erstattes af energi fra frisk kløvergræs. Bekymringen har hidtil været, om søer er i stand til at udnytte de næringsstoffer, der findes i græsset. Men det viser sig, at økologiske søer kan fordøje helt op til 71 % af proteinet fra friskt kløvergræs.

Energifordøjeligheden af frisk græs hos søer er også høj og ligner den, vi ser hos drøvtyggere, nemlig omkring 68 %. Det betyder at øko- og frilandsproducenter med sindsro kan sænke proteinindholdet i deres drægtighedsblandinger med 10-15 % i sommerhalvåret, hvis græsdækket er godt. På den måde indregnes proteinbidraget fra afgræsning i foderplanen, hvilket mindsker behovet for indkøbt økosoja og andre dyre proteinkilder. 

Øget kvælstofudskillelse hos græssende søer

Udover at spare på de indkøbte proteinkilder, kan økologiske landmænd også spare naturen for en unødvendig kvælstofbelastning ved at indregne græssets proteinbidrag i optimeringen. Effekten af stigende tildeling af frisk kløvergræs blev undersøgt hos tomme (dvs. ikke-drægtige) 2. til 6. lægs søer i såkaldte opsamlingsbure, hvor dyrene står med et urinkateter og al gødning opsamles. Totalt fik søerne samme antal foderenheder, men en del af energien fra kraftfoderet blev byttet ud med energi fra græs, så grupperne fik henholdsvis 0, 2, 4 eller 6 kilo friskt høstet kløvergræs to gange om dagen.

Med stigende græsindtag steg indtaget og udskillelsen af kvælstof. De søer, der åd seks kilo friskt kløvergræs om dagen, havde mere urea i blodet og de udskilte 77% mere kvælstof i urinen end de søer, der slet ikke fik græs. Det betyder, at der er en risiko for en markant øget kvælstofudskillelse til miljøet, jo mere græs, søerne æder, hvis ikke foderoptimeringen tager hensyn til bidraget fra afgræsning om sommeren. Udnyttelsen og aflejringen af kvælstof var ikke påvirket af græsindtaget inden for de mængder, der blev undersøgt. 

Figur1: Kvælstofindtag og - udskillelse hos øser med stigende indtag af frisk kløvergræs.
Figur 1: Kvælstofindtag og –udskillelse hos søer med stigende indtag af frisk kløvergræs. 

 


Blodprøve kan afsløre græsindtaget

 

Indtil nu har det været meget vanskeligt at bestemme græsindtaget hos søer på friland. Forsøgene i EFFORT projektet har dog vist, at man ved at tage en blodprøve og bestemme indholdet af stofferne pipecolsyre og bisnorbiotin i blodplasma, kan få et godt bud på det daglige indtag af kløvergræs. Pipecolsyre findes i bælgplanter og bisnorbiotin er et produkt af den mikrobielle nedbrydning af cellulose i bagtarmen hos søer og græs indeholder en hel del cellulose. Kløvergræsindtaget havde ikke indflydelse på indholdet af glukose-, mælkesyre eller kreatinin i blodet.

Økogrise med fodboldudstyr

Med GPS-udstyr beregnet til fodboldspillere har det vist sig, at økologiske søer bevæger sig mellem to og tre kilometer i døgnet. I tiden omkring faring er de dog næsten udelukkende i hytten og når pattegrisene er fem dage gamle, bevæger soen sig cirka en kilometer i løbet af 24 timer – primært for at æde og drikke (se tabel).

 

Tabel. Søernes puls (afhængigt af aktivitetsniveau), tilbagelagt distance samt varmeproduktion i henholdsvis drægtigheds- og diegivningsperioden.

Tabel. Søernes puls (afhængigt af aktivitetsniveau), tilbagelagt distance samt varmeproduktion i henholdsvis drægtigheds- og diegivningsperioden.

 

Med Team Pro fodboldudstyret fra Polar kan forskerne kortlægge økologiske søers aktivitetsniveau; hvor langt de går, hvor de går og med hvilken puls. Data bruges til at beregne varmeproduktionen under forskellige vejrforhold og energiforbrug til vedligehold, foster- og mælkeproduktion. Foto: Maria Eskildsen. 

EFFORT-projektet er gennemført på den økologiske husdyrplatform ved Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet. I projektet undersøgtes i alt 47 økologiske søers græsindtag, aktivitetsniveau, mælkeydelse, mælkesammensætning, blodparametre, kropssammensætning, kvælstofudskillelse og kuldresultater ved forskellige protein-niveauer om sommeren og om vinteren. 

Du kan læse mere om projektets resultater i følgende to videnskabeligt publicerede artikler:

https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S1871141320306806?via%3Dihub

https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S1871141320301785 

Fakta om projektet

Finansiering

Projektet blev støttet af Innovationsfonden.    

Samarbejde

Projektet blev ledet af Institut for Husdyrvidenskab og gennemført i samarbejde med Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet; Vestjyllands Andel, Friland og Udviklingscenter for Husdyr på Friland.

Mere information

Projektet blev afviklet i perioden: 2016-2020.

Links til publicerede artikler:

https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S1871141320306806?via%3Dihub

https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S1871141320301785

Link til projektside: https://pure.au.dk/portal/da/projects/vaerditilvaekst-med-effektiv-ressourceudnyttelse-hos-oekologiske-grise(7e8ea638-8354-4478-bf85-abb88fd30cb8).html

Projektomtale: Nye fodringsstrategier til økologiske svin på vej

Mere om projektet i tekst og billeder: https://www.facebook.com/EffortAU/

Kontakt

Forsker Maria Eskildsen, E-mail: Maria.Eskildsen@anis.au.dk

Seniorforsker Peter K. Theil, E-mail: Peter.Theil@anis.au.dk

Lektor Jan V. Nørgaard, E-mail: janvnoergaard@anis.au.dk

Alle fra Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

Anis, Svin, DCA