Intergroup on the welfare & conservation of animals er et forum for ca. 100 europaparlamentarikere, der ønsker at diskutere og arbejde med emner relateret til dyrevelfærd. Emnet på dette møde var velfærd for slagtekyllinger.

Præsidenten for Intergroup on the welfare & conservation of animals, Tilly Metz, havde inviteret Anja Brinch Riber med som hovedtaler, for at afdække den videnskabelige baggrund for påstanden om, at langsomtvoksende racer af slagtekyllinger lever et liv med højere velfærd end de hurtigtvoksende racer.

Igennem sin præsentation kom Anja Brinch Riber ind på den historiske udvikling inden for kyllingeproduktion. Siden 1957 er tilvæksten af den industrielle slagtekylling øget med 376%, og videnskaben påviser, at det ikke er uden omkostninger for kyllingerne.

Den hurtige tilvækst påvirker blandt andet mobiliteten, hvilket kan øge forekomsten af kontakt dermatitis (sår opstået som følge af kontakt med kontamineret strøelse), reduceret evne til at udføre højt motiveret adfærd, underudviklede hjerte og lunger (med dødsfald til følge), varmestress, samt andre lidelser.

Videnskaben på området er klar. Hurtigtvoksende kyllinger har en række velfærdsmæssige udfordringer, som de langsomtvoksende racer ikke har.

Hvad er langsomtvoksende kyllinger?

Ifølge Anja Brinch Riber er der ingen klare definitioner på, hvad en langsomtvoksende kylling er. Dog fremhæves EFSA’s nyeste rapport, som anbefaler, at slagtekyllingers tilvækst ikke overstiger 50 g om dagen.

En række spørgsmål fra salen gik på, hvilke økonomiske og klimamæssige konsekvenser et eventuelt forbud mod de hurtigtvoksende kyllingeracer ville medføre.

Anja Brinch Riber ønskede ikke at svare direkte på spørgsmål uden for eget ekspertområde, men anerkendte for egen regning, at langsomtvoksende kyllingeracer er mindre fodereffektive og dermed belaster klimaet mere.

Samtidig argumenterede hun for, at forbruget er i bevægelse fra det meget klimabelastende og dyrere oksekød over til det mere klimavenlige og billigere kyllingekød.

Genetik er løsningen

Debatten blev afsluttet med en konstatering fra Anja Brinch Riber:

”Management i produktionen kan skabe enkeltstående velfærdsforbedringer, men genetik er den primære faktor, der har betydning for den samlede dyrevelfærd for slagtekyllinger.”