Ryttervægt og hestevelfærd
Hvad betyder rytterens vægt for hestens velfærd? Det spørgsmål søges besvaret i et nyt projekt ved AU-Foulum, som har til formål at tilvejebringe hensigtsmæssige retningslinjer på området.
Lektor Janne Winther Christensen fra Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet skal i samarbejde med Vejle Hestepraksis undersøge, hvordan sportsponyer reagerer på forskellige vægtbelastninger fra rytteren. Baggrunden for det nye projekt er, at ryttere i den vestlige verden generelt bliver større og tungere, hvilket har ført til øget fokus på og debat om betydningen af rytterens vægt for hestens velfærd. Ud over hestens kropsbygning, alder og træningsniveau, kan også arbejdsintensiteten og rytterens indvirkning og balance have betydning for, hvor meget vægt hesten kan bære. Særligt ponyer kan være udsat for høj vægtbelastning i forhold til egen kropsvægt.
Reaktion på forskellige vægtbelastninger undersøges
”Der savnes i høj grad konkrete data, som kan understøtte debatten vedr. ryttervægt med fakta om faktuel belastning ved forskellige ryttervægte samt betydningen af vægtbalance”, fortæller Janne W. Christensen.
I projektet måles bl.a. ponyernes kondition og huld, gangartssymmetri, skridtfrekvens i trav samt rytterens balance. Baselineværdier uden rytter sammenholdes med ponyernes reaktion under ridning med deres sædvanlige rytter samt ved yderligere vægtforøgelse på hhv. 20 og 40 kg. Det tilstræbes, at ponyerne arbejder med vægtbelastning i området 15-30% af egenvægt. Data fra projektet vil kunne bidrage til udarbejdelse af retningslinjer for ryttervægt til gavn for hestens velfærd og holdbarhed.
Udbytte af projektet
Ifølge Janne W. Christensen er det væsentligt for den enkelte hesteejer at vide, hvor stor vægtbelastning hesten kan arbejde under, uden at hestens velfærd og holdbarhed reduceres. Enkeltpersoner og forbund, der er ansvarlige for heste i ridemæssige sammenhænge, vil fremover kunne henvise til disse evidensbaserede retningslinjer i følsomme situationer, hvor ridebelastning skal doseres eller må afvises af hensyn til hestens velfærd.
”Hestebranchen i almindelighed vil også drage stor nytte af øget viden på området, dels for at øge hestens velfærd og reducere risikoen for skader som følge af overbelastning og dels for at imødekomme den samfundsmæssige debat vedr. hestevelfærd”, slutter Janne W. Christensen.
Projektet løber i perioden fra maj til december 2018 og støttes af Hesteafgiftsfonden.
Flere oplysninger
Janne W. Christensen, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet
E-mail: jwc@anis.au.dk