Aarhus Universitets segl

Ribs, stikkelsbær og solbær på spring som nye luksusbær

Forbrugerne kan de kommende år se frem til nye, sunde bær som snacks i køledisken. Resultater fra et afsluttet forskningsprojekt ved Aarhus Universitet viser, at ribs, stikkelsbær og solbær er egnede til dyrkning som nye højkvalitetsprodukter.

Ribs, stikkelsbær og solbær kan om ganske kort tid blive et nyt hit hos forbrugerne. Forskere ved Aarhus Universitet har udviklet en ny produktionsmetode, der fremover muliggør en produktion af nye luksusbær, som forbrugerne kan anvende som snacks eller pynt til kager og mad. Foto: Connie Krogh Damgaard

Hidtil har danske ribs og solbær været forbundet med marmelader og saft. Men nye forsøg med dyrkning af nye sorter af ribs og solbær samt stikkelsbær får forskerne ved Aarhus Universitet til at konkludere, at bærrene har potentiale til at blive dyrket som et luksusbær og dermed til frisk konsum enten som snacks eller til dekoration af kager og mad.

Forskerne bag projektet har arbejdet med at udvikle en ny produktionsmetode til dyrkning af solbær, stikkelsbær og ribs, og det har givet gode resultater.

- Udbytterne og størrelserne på bærrene siger os, at der med de rette produktionsmetoder og sorter er et potentiale for landets bæravlere i at dyrke bær til frisk konsum, forklarer seniorforsker Lillie Andersen, der har stået bag det nu afsluttede forskningsprojektet "Luksusbær til frisk konsum".

Ny metode til dyrkning

Produktionsmetoden, som forskerne har arbejdet på siden 2009, tager for solbærplanterne udgangspunkt i, at der efter etablering er to til tre hovedskud, som trækkes op i en tråd i 1,8 meters højde som espalier. Hensigten er at eksponere bladene bedst muligt og at få bærrene til at udvikle sig ensartet og gøre plukningsarbejdet nemt.

En af udfordringerne ved denne produktionsmetode er, at solbærbuske har mange "sovende" knopper, som aktiveres. Derfor skal genvækst i bunden af planten fjernes flere gange i sæsonen.

Solbærrene blev i projektet drypvandet og dyrket i tunnel i potter eller i konventionel og økologisk jord. Den økologiske dyrkning voldte problemer med udbytterne, der i flere tilfælde blev halveret i forhold til de konventionelle bær.

- Når der er tale om økologisk produktion, vil prisen for bærrene være relativt høj. I nogle år vil udnytterne være lave og andre år vil de være tilsvarende som de konventionelle. Det er især lus, som kan være et problem, men der er dog kommet et middel til at bekæmpe lus i økologisk brug, som ser lovende ud, siger en fortrøstningsfuld Lillie Andersen.

Mild og robust sort valgt

For solbærrenes vedkommende valgte forskerne sorten Narve Viking, fordi sortens smag er mild og ikke mindst robust over for svampesygdomme og samtidig egnet til økologisk dyrkning. Sideløbende blev den lovende sort Big Ben anvendt, og sorten imponerede med store bær.

- Big Ben har et potentiale, som bør undersøges yderligere, så sorten kan komme på markedet, anfører Lillie Andersen.

For ribs blev sorten Rovada valgt, da den udvikler lange klaser med en flot intens farve. I forsøgene med ribs udviklede de sig fint. Forskerne dyrkede ribs i tunnel og på friland og konstaterede ikke forskelle i det totale udbytte. Dog blev der konstateret forskelle i bærrenes antal:

- Antal af blomster i klasen, der udvikles til bær, er væsentligt større ved dyrkning i potter i tunnel end i markjord, til gengæld er bærvægten mindre. Denne forskel kan skyldes forskel i beskæring eller vandingsfrekvens, siger Lillie Andersen, der samtidig konstaterer, at planter i potter skal vandes hyppigt for at undgå udtørring.

Forskerne tror på, at resultaterne fra forskningsprojektet kan danne grundlag for en spirende produktion af nye bær til forbrugerne. Ikke mindst fordi der er tale om bær med gode egenskaber.

- Bærrene har et højt indhold af anthocyaniner og c-vitaminer, som gør dem velegnede som sund slik. Vi har en formodning om, at bærrene kan blive et hit blandt forbrugerne, da der er en nordisk bølge inden for mad, og forbrugerne efterspørger samtidig sunde produkter, som er produceret under kontrollerede forhold, forklarer Lillie Andersen.

Avlere tager ny viden til sig

Hun har kendskab til foreløbig en avler, som nu producerer bær efter det produktionssystem, forskerne har udviklet. Samtidig arbejder forskerne videre med at finde de mest velegnede sorter af bær.

- Vi kigger videre på nogle solbærsorter med store bær og nogle stikkelsbær med meget begrænset torne og hår på bærrene, siger hun.

Yderligere oplysninger: Sektionsleder Lillie Andersen, Institut for Fødevarer, telefon: 8715 8323, mobil: 4029 2142, e-mail: lillie.andersen@agrsci.dk