Reglone: Et pesticid under lup – anvendelse, virkning og alternativer
Reglone og dets aktive stof diquat har længe været et væsentligt redskab i landbruget, men de sundheds- og miljømæssige risici ved stoffet har ført til et forbud i EU. Nu står landbruget over for udfordringer med at finde effektive, miljømæssige og økonomisk bæredygtige alternativer.
Reglone er handelsnavnet på et pesticid, hvis aktive ingrediens er diquat, en kemisk forbindelse, der i årevis har spillet en vigtig rolle i landbruget. Stoffet bruges til at nedvisne afgrøder og bekæmpe ukrudt. Siden EU’s forbud mod diquat i 2018 har Reglone været genstand for intens debat i offentligheden, særligt i forbindelse med, at der fra Miljøstyrelsens side er givet dispensation til dets brug.
Hvordan virker Reglone?
Reglone fungerer som et hurtigtvirkende kontaktmiddel, der virker direkte på de dele af planten, der rammes ved anvendelse af midlet.
Diquat hæmmer fotosyntesen i planten, hvilket fører til hurtig afløvning og nedvisning af planten. Det er især brugt til nedvisning af kartofler før høst og ukrudtsbekæmpelse i frøgræs. Dog har brugen af Reglone ført til bekymringer flere steder i forhold til sundhedsrisici og miljøpåvirkning. Diquat er nemlig giftig både ved direkte kontakt og indånding og kan skade akvatiske økosystemer, da det let udvaskes fra markerne til vandmiljøet.
Forbud i EU og alternative metoder
I 2018 besluttede EU at forbyde diquat, og dermed Reglone, efter en omfattende risikovurdering, der påpegede farerne for både mennesker og miljø. Forbuddet betød, at landmænd i hele Europa måtte finde alternative løsninger. Disse metoder er dog ofte mindre effektive og mere omkostningstunge.
I Danmark har Miljøstyrelsen flere gange via dispensationsordninger givet visse producenter en midlertidig dispensation til brug af Reglone, fx til læggekartofler og frøproduktion.
I henhold til EU-lovgivningen på pesticidområdet er det muligt for de enkelte medlemslande at give en kortvarig dispensation til anvendelse af forbudte pesticider, hvis ”det skønnes nødvendigt på grund af en fare, som ikke kan bekæmpes på nogen anden rimelig måde”. I forbindelse med en sådan ansøgning vil Miljøstyrelsen i henhold til en kontrakt bede DCA om at levere en videnskabelig vurdering af, om der findes godkendte kemiske alternativer samt hvorvidt ikke-kemiske metoder kan erstatte det forbudte pesticid. Dette sker i lyset af DCA’s rolle som enhed for forskningsbaseret myndighedsbetjening.
Den forskningsbaserede rådgivning er baseret på forskernes faglige vurdering, og skal danne grundlag for at Miljøstyrelsen efterfølgende kan tage en administrativ beslutning og eventuelt igangsætte lovgivningsarbejde.
En af de forskere, som har været med til at levere videnskabelige vurderinger af alternativer til Reglone, er Per Kudsk, professor ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet. Per Kudsk har over 40 års erfaring med området.
”Når vi modtager et spørgsmål af denne karakter fra myndighederne, sætter det en række processer i gang hos os. Vi undersøger både effekten af kemiske og ikke-kemiske alternativer, dykker ned i relevant litteratur og kigger på relevante resultater fra markforsøg. Derudover vurderer vi en række andre aspekter, herunder de økonomiske omkring mulige alternativer,” fortæller Per Kudsk.
Engrapgræs og hvidkløver
Et eksempel på en sådan myndighedsbesvarelse var, da Miljøstyrelsen i sommeren 2023 anmodede om en vurdering af alternativer til Reglone til bekæmpelse af enårig og almindelig rapgræs i engrapgræs og hvidkløver til frø (LINK).
Den videnskabelige vurdering omfattede flere metoder, herunder en grundig analyse af godkendte herbicider, samt faktorer som anvendelsesrestriktioner og risikoen for resistensudvikling.
Derudover blev ikke-kemiske metoder, som mekanisk ukrudtsbekæmpelse og innovative dyrkningssystemer, evalueret. Rækkedyrkning, som p.t. undersøges i GUDP-projektet ”Præcisionsfrøavl”, kan potentielt reducere behovet for Reglone, men metoden er stadig under udvikling. Yderligere forskning er nødvendig, før metoden kan anvendes i praksis i større omfang.
Forskerne vurderede også, om ændringer i dyrkningssystemerne kunne mindske afhængigheden af Reglone.
Samlet set konkluderede forskerne i rapporten til Miljøstyrelsen, at der på daværende tidspunkt ikke fandtes kemiske eller ikke-kemiske alternativer, der effektivt kunne erstatte Reglone til ukrudtsbekæmpelse i de pågældende afgrøder.
Den videnskabelige vurdering blev sendt til Miljøstyrelsen, som er beslutningstager i sager om dispensationer.
Forskere på Faculty of Technical Sciences på Aarhus Universitet udfører en lang række opgaver under den forskningsbaserede myndighedsbetjening. Opgaver omhandlende fødevarer og landbrug varetages af DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug.