Planter har ikke mulighed for at flygte, når de står over for en trussel af den ene eller den anden art. I stedet har de udviklet fysiske og kemiske forsvarsmekanismer mod f.eks. planteædere eller skadegørende mikroorganismer. Men ikke alle planter har de samme eller lige effektive forsvarsmekanismer. 

Et nyt projekt finansieret af Villum Fonden med Mette Vestergård som projektleder skal skabe viden om, hvorledes planter kan optage kemiske forsvarsstoffer, der er dannet af andre plantearter fra jordmiljøet, og dermed være bedre rustet i forsvaret mod skadegørere. 

”Hvede, rug og majs danner nogle forsvarsstoffer kaldet benzoxazinoider eller BXer, som andre planter ikke selv kan danne. Og vi vil undersøge, om de planter, som ikke selv kan danne BX-stoffer, er i stand til at optage dem via rødderne fra jordmiljøet,” fortæller lektor Inge S. Fomsgaard fra Institut for Agroøkologi. 

Aktive forsvarsmidler

Men her stopper projektet ikke, for én ting er, om planterne kan optage BX-stofferne, noget helt andet er, hvad der sker med stofferne, når de er optaget igennem rødderne. 

”Vi er interesserede i, hvad der sker med stofferne, når de kommer ind i planten. Hvordan bevæger de sig rundt i planten? Hvordan transformerer planten dem? Og måske allervigtigst har det nogen form for aktiv virkning imod skadevoldere?” forklarer forsker Mette Vestergård fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet. 

Ifølge forskerne har tidligere forskning vist, at nogle af BX-stofferne er så små, at det er uundgåeligt, at de bliver optaget igennem rodnettet, men hvad der sker derefter, har indtil nu været et åbent spørgsmål. 

Hvidkløver og nematoder

BX-stofferne kan undertrykke forskellige insekter, nematoder og andre sygdomsfremkaldende mikroorganismer, og forskerne vil i dette projekt fokusere specifikt på rodgallenematoder som skadegører hos hvidkløver.

”Vi håber, at vi igennem vores forskning vil se hvidkløveren øge sit forsvar mod rodgallenematoder som følge af de BX-stoffer, der er blevet optager igennem rodnettet,” forklarer Mette Vestergård. 

Hvis hvidkløveren kan få gavn af at optage BX-stoffer fra jordmiljøet, så vil det være en for planten billig måde af booste sit forsvar på, som måske også kan overføres til andre plantearter med tiden. 

”Det kræver mange ressourcer for en plante at producere stoffer som BX, og hvis planter som hvidkløver kan optage stoffer, der er dannet af en anden plante, så kan den selv bruge ressourcerne på for eksempel at skabe et større udbytte til landmanden. Og det er godt nyt i forhold til at benytte større diversitet i afgrødesammensætningen, så planterne kan hjælpe hinanden i forsvaret mod skadevoldere og måske sikre et større udbytte på markerne,” forklarer Mette Vestergård.

Ifølge forskerne viser tidligere forskning, at der er andre positive effekter ved at erstatte monokulturer med en mere divers blanding af afgrøder, hvor planterne kan støtte hinanden på alle mulige måder. 

”Vi håber, at vi med det her projekt måske vil kunne sammensætte blandingskulturer på en måde, så de forskellige kemiske forsvar supplerer hinanden,” fortæller Inge S. Fomsgaard.