Underafkøling eller hypotermi er et stort problem for nyfødte pattegrise. Fra en stabil temperatur mellem 39 og 40 grader i soen fødes grisene ud i et faringsmiljø, som er væsentlig koldere, og hvor de i vid udstrækning selv skal holde varmen. Denne overgang medvirker til et fald i kropstemperaturen på to-fire grader, og der er stor forskel på, hvor effektivt de enkelte grise overvinder dette.

Nyere britiske, norske og danske undersøgelser har vist, at nyfødte pattegrises kropstemperatur en og to timer efter fødslen har afgørende betydning for grisenes overlevelse frem til fravænning på tværs af faringsmiljøer. Grise, som ikke overvinder hypotermi hurtigt og effektivt, dør som direkte følge af hypotermi, men også af sult, ihjellægning og af sygdom senere i diegivningsperioden.

Derfor har et nyligt afsluttet ph.d.-projekt fokuseret på netop de første timer efter fødslen. Formålet med projektet har været at undersøge, hvad der kendertegner grise, som klarer sig godt og dårligt over den første kritiske nedkøling efter fødslen. Ph.d.-studerende Trine Sund Kammersgaard undersøgte disse forhold i både løsdriftsfarestier og almindelige kassestier.

Endvidere var formålet at undersøge og dokumentere nyfødte pattegrises varmebehov i de første tre timer efter fødslen samt at udvikle nye metoder til at vurdere grisens tilstand i forhold til hypotermi.

Disse forhold er undersøgt gennem tre forskellige forsøg, som er foretaget dels i svineforsøgsstaldene på AU Foulum og gennem intensive forsøg i respirationskamre ved Wageningen University i Holland.

Fra undersøgelserne i stimiljøet har Trine Sund Kammersgaard fundet frem til tre faktorer, som har direkte betydning for grisens kropstemperatur to timer efter faring. Det er i prioriteret rækkefølge: Grisens vægt samt hvor meget den opholder sig ved yveret i den 2. og den 1. time efter fødslen.

- Vi havde en forventning om, at fødselsforløbet samt grisens placering i fødselsrækkefølgen kunne have haft en betydning. Men det viste sig ikke at holde stik. Resultatet giver os ikke svar på, hvorvidt det er råmælk eller ekstra varme fra soen, som giver grisen en bedre kropstemperatur, når den er to timer gammel, men det giver alligevel en bedre idé om, hvor vi skal rette vores fokus i kommende undersøgelser og i praksis, siger Trine Sund Kammersgaard.

Fra hendes forsøg i Holland har hun frembragt resultater, der tyder på, at pattegrisenes varmebehov i de første timer er højere end hidtil antaget.

- Baseret på ældre undersøgelser, som alle har set på grise ældre end to timer, har den anbefalede temperatur i grisenes nærmiljø i mange år været 34 grader. Det nye forsøg har vist, at selv om grisene både ved 34 grader og ved 38 grader overvandt den tidlige hypotermi, så brugte grisene ved 34 grader ca. 50 procent mere energi i løbet at de første tre timer efter fødslen, på at nå samme resultat som grisene ved 38 grader, forklarer Trine Sund Kammersgaard og fortsætter:

- Dette har betydning i praksis, fordi grisens medbragte madpakke er meget begrænset, og der er høj konkurrence ved soens yver. Derfor er det af afgørende betydning for grisens overlevelse, at den ikke skal bruge unødigt energi på at holde varmen.

Nye redskaber til at vurdere grisens tilstand i forhold til hypotermi
I praksis er det ikke muligt for farestaldsmedarbejderen at tage temperatur på samtlige grise, og i forsøgssammenhæng er det vigtigt, at målemetoderne påvirker forsøgsdyrene mindst muligt.

Derfor har et fokus i Trine Sund Kammersgaards ph.d.-projekt været at udvikle og teste nye metoder til at vurdere grisenes tilstand uden unødig håndtering. De undersøgte metoder har inkluderet adfærdsobservationer af liggepositur, vurdering af hvor meget grisen ryster samt anvendelse af termografisk målinger af grisenes overfladetemperatur. Alle metoder har vist sig lovende til at kunne vurdere grisens tilstand i forhold til hypotermi.

- Hvor baggrunden for projektet var, at pattegrisene dør som følge af tidlig hypotermi, så viser resultaterne af bl.a. dette ph.d.-projekt, at grisene reagerer positivt på forbedringer af deres nærmiljø, og vi derfor har mulighed for at gøre noget ved det, siger Trine Sund Kammersgaard, som forsvarer sin ph.d.-afhandling 3. september i auditoriet på AU Foulum.

Yderligere oplysninger: Trine Sund Kammersgaard, mobil: 2129 9178