"Indien har en stor befolkning, og vi bruger bl.a. meget gødning. Men hvad med fremtiden?" det spørgsmål forfulgte Harika Bommisetty, mens hun studerede. "Jeg blev inspireret af et kursus på under min bachelor, det fik mig på sporet af bæredygtigt landbrug, og førte mig til videre studier indenfor området."

Hendes akademiske rejse førte hende langt hjemmefra. Hun tog en kandidatgrad ved University of Padova i Italien, hvor hun også deltog i et Erasmus-udvekslingsprogram, som førte hende til Tjekkiet og Belgien. Under sit speciale ved Ghent University fokuserede hun på jordens fysiske egenskaber og kompostens effekt på jordens modstandsdygtighed.

"Det fik mine øjne op for, hvor afgørende jordens sundhed, især når man også tænker klimaforandring med," siger hun. "I tørre områder skal vi forberede vores jord til fremtiden. Vandretention, jordstruktur og emissioner spiller alle en rolle i forhold til bæredygtighed."

En ph.d. med global indflydelse

Nu som ph.d.-studerende ved Aarhus Universitets Institut for Agroøkologi er Harika Bommisetty dybt engageret i sit projekt om lattergas (N2O) emissioner fra landbrugsjord. Lattergas er en drivhusgas, og landbrug er en de største kilder til udledning af den. Hun undersøger, hvordan forskellige forvaltningspraksisser påvirker udledning. Det gør hun med det formål at udvikle strategier, der både reducerer miljøpåvirkningen og opretholder udbyttet på en og samme tid.

"Jeg ser på, hvordan ”conservation agriculture”, reduceret jordbearbejdning og efterafgrøder påvirker udledningen af lattergas," forklarer hun. "Danske landmænd er allerede forpligtet til at dyrke efterafgrøder i Danmark, men vi skal forstå, hvordan disse praksisser påvirker både udledning og jordens sundhed."

Hendes forskning er praksisnær. Hun samler regelmæssigt drivhusgasprøver fra forsøgsmarker og trodser de kolde danske vintre for at måle udledning. "Det er udfordrende om vinteren, når alt er dækket af frost og sne, men det er afgørende, at vi sporer, hvordan udledningen opfører sig året rundt," siger hun.

Bygger bro mellem videnskab og landbrug

Harika Bommisettys forskning er ikke begrænset til et laboratorie eller en forsøgsmark. Hun arbejder tæt sammen med landmænd gennem et samarbejde med SEGES Innovation, det betyder, at hun kan måle udledning direkte fra landmændenes egne marker.

”Landmænd koncentrerer sig med rette om deres jord og udbytte, og det er ikke alle, der er opmærksomme på, hvordan deres metoder påvirker drivhusgasudledninger,” forklarer hun. ”Ved at samarbejde kan vi foreslå strategier, der mindsker udledningerne uden af gå på kompromis med produktiviteten.”

En vigtig opdagelse fra hendes forskning indtil videre er forholdet mellem jordkomprimering og lattergasudledninger. "Når jorden bliver komprimeret af tunge maskiner, falder iltniveauet i jorden, det skaber de perfekte betingelser for lattergasproduktion," forklarer hun. Et andet overraskende resultat er, hvordan efterafgrøder som olieræddike påvirker udledninger forskelligt afhængigt af sæsoner.

En fremtid inden for forskning

Harika Bommisetty forestiller sig en lang karriere inden for forskning. "Jeg vil fortsætte med at undersøge jordens sundhed, og ikke mindst hvordan vi kan afbøde klimaforandringer," siger hun. "Jeg vil også gerne lære mere om at skrive forskningsansøgninger og sikre finansiering, fordi det i en akademisk verden giver dig uafhængighed at have din egen finansiering."

Hun lærer allerede af erfarne forskere ved Aarhus Universitet. "Mine vejledere er gode til at sikre bevillinger og skrive artikler. Vi har journal clubs og workshops om at skrive ansøgninger, hvor seniorforskere deler deres viden," fortæller hun.

Et globalt perspektiv

Efter at have studeret og arbejdet i flere lande værdsætter Harika Bommisetty de forskellige perspektiver, hun har fået.

"Hvert land tilgår forskning forskelligt," siger hun. "I Italien så jeg en tilgang, i Belgien en anden, og i Danmark endnu en. Hver oplevelse har formet den måde, jeg tænker på forskning og bæredygtighed."

Uden for forskningen nyder hun at male, tegne og lave mad. Hun værdsætter også det sociale fællesskab ved Aarhus Universitet, hvor ph.d.-studerende samles til aktiviteter, der fremmer venskaber og samarbejde.

Inspiration til den næste generation

For kommende ph.d.-studerende, der overvejer Aarhus Universitet, har Harika Bommisetty et simpelt råd:

"Vær nysgerrig. Stil spørgsmål. Landbrug og klimaforandringer er dybt forbundet, og vi har brug for forskere, der brænder for at gøre en forskel."

Harika Bommisetty fortsætter med sin forskning, det er hun ikke i tvivl om. Hun drømmer nemlig om at gøre en reel forskel. Hun ønsker ikke kun at bidrage til videnskabelig viden, men også til praktiske landbrugsmetoder, der hjælper med at bekæmpe klimaforandringer.