Når du sætter tænderne i en dansk tomat eller pynter dit kaffebord med en dansk potterose forbruger du produkter, der er skabt i kommercielle danske væksthusgartnerier. I Danmark er det nødvendigt at dyrke produkter som disse i klimastyrede væksthuse, fordi det danske klima har mange kølige og mørke dage i løbet af året. Men det er ikke uden problemer.

Væksthusene benytter sig af avanceret klimastyring og god isolering til at skabe de optimale lys- og temreraturforhold for planterne. Dilemmaet er, at der kan opstå fugt, som fjernes ved at bruge mere energi end nødvendigt  til opvarmning. Det er spild af dyrebart energi. Det problem vil forskere fra Aarhus Universitet bidrage til at løse.

- Ved en normal intenstiv produktion af planter i væksthus med brug af kunstlys og højisolerende gardiner reguleres luftfugtigheden i dag ved opvarmning og ved åbning af vinduer. Resultatet er et højt forbrug af el og varme. Problemet er, at styringen sker forebyggende, før der reelt er brug for den, for at undgå fugtnedslag i de fugtigste zoner i væksthuset, også selvom man kort tid efter vil nå en lavere luftfugtighed alligevel, forklarer lektor Carl-Otto Ottosen fra Institut for Fødevarer ved Aarhus Universitet. Han leder et projekt i samarbejde med Københavns Universitet, gartneriet Knud Jepsen A/S og produktionsvirksomheden FlexTechnic for at udvikle teknologi til optimal fugtstyring baseret på viden om planternes fysiologi.

Flere tilgange til energibespareler

Hos de fleste væksthusgartnerier går mellem 25-35 procent af det årlige energiforbrug til affugtning for at forebygge kvalitetstab ved svampeangreb. Fugtigheden opstår på grund af fordampning (transpiration) fra planterne. Transpirationen tilfører vand til luften og påvirkes af temperatur, luftfugtighed og lys.

- Det betyder, at der ofte sent på eftermiddagen og om natten er et kritisk højt fugtighedsniveau, som automatisk udløser en energikrævende klimaregulering. Endvidere kan der være perioder af året, hvor fugtigheden udenfor er meget høj, og det ikke ville være muligt at regulere fugtigheden i væksthuset uden at opvarme det, siger Carl-Otto Ottosen.

En stor del af energiforbruget kan spares ved at kombinere flere metoder, som er tilpasset forskellige plantearter og installationer. En måde er at nedsætte planternes transpiration med aktiv klimastyring med eksisterende klimametoder. En anden tilgang er at vurdere forskellige affugtningsmetoder og ventilationssystemer både praktisk og økonomisk. Dekan være passive eller ligefrem fange den energi, man bruger til fugtstyringen.

Forskerene i projektet vil derudover udvikle modeller, der beregner de tidspunkter og perioder, hvor fugtigheden reelt når et så højt niveau, at fugtigheden skal nedsættes. Det kræver en del viden om, hvordan planternes spalteåbninger reagerer på kombinationer af klimaforhold – og den viden har forskerne på Aarhus Universitet opbygget gennem tidligere forsøg.

Viden anvendes i praksis

Samarbejdspartnernes kombination af forskningsviden, teknisk viden, praktiske erfaringer og tæt kontakt til gartnerierhvervet sikrer, at resultaterne kan implementeres bredt og effektivt.

- Vi forventer, at der med minimal risiko for gartneribranchen kan ske en reduktion i forbruget af energi og svampemidler på mindst 10 procent. Det styrker samtidig innovation og teknologiudviklingen. Det vil være en gevinst for både det enkelte gartneri, miljøet og klimaet, siger Carl-Otto Ottosen.

Projektet har et budget på 12 mio. kroner. Heraf finansieres 7,6 mio. kroner af Fødevareministeriets Grøn Udviklings- og Demonstrationsprojekt i de næste to år. 

Yderligere oplysninger: Lektor Carl-Otto Ottosen, Institut for Fødevarer, e-mail: coo@food.au.dk, telefon: 8715 8373, mobil: 2290 3105