Godt 30 personer var dukket op til fejringen, af det der populært sagt bliver kaldt BAT-projektet. Opgaven har været under vejs i fire år, og det var også en meget lettet Seniorrådgiver Peter Kai, Institut for Bio- og Kemiteknologi, der som projektleder på BAT-projektet holdt tale for forsamlingen.

”Tusind tak til alle mine kollegaer både fra mit eget institut og fra de andre institutter der har bidraget til projektet, enten som hovedforfatter, medforfatter og ikke mindst som fagfællebedømmere. Det har været en kæmpe opgave, og jeres bidrag har virkelig været uundværlige. Også en stor tak til jer fra DCA som har stået for kvalitetssikring af opgaven; havde det ikke været for det gode humør jeg er blevet mødt med i samarbejdet, havde jeg nok ikke klaret mig helskindet igennem denne opgave.”

For uden de fremmødte kollegaer fra hovedsageligt institut for Bio- og Kemiteknologi og Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab, takkede Seniorrådgiver Peter Kai også Brian Jacobsen, Københavns Universitet og følgegruppen på BAT-projektet. Det viste sig hurtigt at udarbejdelsen af de i alt 56 notater som blev resultatet af den rådgivningsopgave Miljøministeriet bestilte hos Aarhus Universitet og Københavns universitet tilbage i 2019, har krævet mange menneskers involvering, og ikke mindst krævet et tæt samarbejde på tværs af universiteter, mellem institutter og med ministeriet.

”Helt konkret har vi, i samarbejde med ministeriet og følgegruppen, som ministeriet har udpeget, udvalgt specifikke stald- og driftssystemer og vurderet på deres udledninger af ammoniak, lugt og drivhusgasser. Vi har også undersøgt forskellige typer af teknologier og deres miljømæssige og økonomiske effekt, når de anvendes ude i staldene”, fortalte Seniorrådgiver Peter Kai videre i talen.

Formålet med miljøministeriets rådgivningsbestilling har været at opdatere det faglige grundlag for en efterfølgende politisk revision af grænseværdierne for ammoniakemission (BAT-krav), der anvendes ved miljøgodkendelse af husdyrbrug. De fremmødte fra miljøministeriet måtte da også indrømme at den opgave de satte i gang i 2019, og i første omgang havde håbet færdiggjort efter et halvt år, viste sig markant mere omfangsrig og de havde derfor forståelse for tidsrammen på de fire år.

”Opgaven har været længe undervejs, men den har været værd at vente på. Det resultat vi står med her, giver en vigtig videnskabelig opdatering af fundamentet for det fremtidige arbejde med fastsættelse af grænseværdier for ammoniakemission, og de dertilhørende teknologikrav, vi i miljøministeriet står overfor” fortalte Specialkonsulent Morten Riis fra Miljøministeriet i sin takketale, der også havde fokus på det gode samarbejde med Seniorrådgiver Peter Kai gennem årene.

Resultatet af BAT-projektet består blandt andet af detaljerede tekniske beskrivelser af de teknologier der er optaget på miljøministeriets teknologiliste. Hver beskrevet teknologi er udfærdiget i et selvstændigt notat, som nu er gjort tilgængelig på DCAs hjemmeside (https://dca.au.dk/raadgivning/bat). Ud over den tekniske beskrivelse, indeholder hvert notat en videnskabelig vurdering af teknologiens eksisterende data blandt andet i forhold til ammoniakreduktion, men også på en række andre parametre. Økonomien ved anskaffelse, implementering og drift af teknologien er ligeledes analyseret i hvert notat, og det er denne del af opgaven Københavns Universitet har været tovholdere på.