Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl
Agro DCA

Omlægning til økologi reducerer landbrugets klimagasser i Danmark

Forskere fra Aarhus Universitet har i en ny rapport til Landbrugsstyrelsen estimeret effekten af omlægning til økologisk jordbrug på udledningerne af klimagasser i Danmark for udvalgte konventionelle og økologiske driftsgrene. Her fandt forskerne en reduktion i emissionerne pr. hektar i Danmark på 775 kg CO2-ækv. (ækvivalenter) ved planteavl, 3.600 kg CO2-ækv. pr. ha ved kvægproduktion og 3.700 kg CO2-ækv. pr. ha ved svineproduktion, når ændringer i jordens kulstofpulje indregnes. Når der tages højde for den nuværende arealmæssige sammensætning af driftsgrene inden for økologisk og konventionel produktion, estimerer forskerne en generel lavere emission fra økologiske arealer på mellem 1,2 og 2.0 ton CO2-ækv. pr. ha afhængig af metoden til fastlæggelse af arealfordeling, når ændringer i jordpuljen indregnes.

Foto: Henning Thomsen, Institut for Agroøkologi

”Formålet med rapporten var at estimere, hvordan en øget andel økologisk jordbrug vil påvirke udledningen af klimagasser per hektar landbrugsjord i Danmark. Vores udgangspunkt var den nuværende produktionspraksis og omfang. Vi har beregnet både en generel klimaeffekt og specifikke klimaeffekter for omlægning til økologi indenfor typiske driftsgrene. Et afgørende forhold er her, hvilke typer af konventionelle arealer, der omlægges til økologi. For eksempel har planteavl generelt markant lavere udledning end arealer med tilhørende husdyrproduktion. Vi fandt således, at 1/3 af de nye økologiske arealer med tilhørende mælkeproduktion var omlagt fra konventionel planteavl, hvilket bevirker, at udledningen stiger per hektar, modsat den generelle forskel mellem konventionel og økologisk mælkeproduktion,” forklarer seniorforsker Troels Kristensen fra Institut for Agroøkologi.

Ud over estimaterne for udledningen per hektar var et vigtigt delformål i opgaven fra Landbrugsstyrelsen at belyse, hvordan økologisk produktion i dag er repræsenteret i den nationale emissionsopgørelse og basisfremskrivning.

Udledning af klimagasser

Der er ingen regler eller love i Danmark, der direkte bevirker en forskel i udledningen mellem konventionelt og økologisk jordbrug, men indirekte kan generelle regler som krav til efterafgrøder, staldindretning, opbevaring og udnyttelse af husdyrgødning, samt de økologiske regler omkring fodring, ifølge forskerne, påvirke udledningen. Udledningen i landbrugssektoren er metan, der primært er knyttet til dyrenes omsætning af foder og lattergas, som er knyttet til omsætning af kvælstof i hele kæden fra husdyrenes udskillelse af gødning til udbringning af handels- og husdyrgødning på marken. Hertil kommer bidrag fra omsætning af kulstof i jordpuljen og udledninger fra energiforbruget.

Beregninger

Der er med andre ord mange elementer, som skal tages højde for, når et estimat for den nationale klimaeffekt for omlægning til økologi skal udregnes. Der foreligger ikke opgørelser over de nationale emissioner opdelt efter produktionsform eller driftsgrene. Derfor er der i rapporten taget udgangspunkt i de i LCA-studier (Livscyklusanalyse-studier), der er lavet under danske produktionsforhold for tre forskellige driftsgrene:

  1. Malkekvæg
  2. Svineproduktion
  3. Planteproduktion

I LCA-beregningerne indgår også udledninger fra importerede hjælpestoffer som foder og handelsgødning, som dog ikke skal indgå i denne analyse, der kun indregner emissioner, som sker i Danmark. Derfor har forskerne estimeret de emissioner og det dyrkningsareal i Danmark, der er knyttet til hver af ovenstående driftsgrene med henholdsvis konventionel og økologisk produktion. Ud fra det areal, der anvendes i Danmark, viser resultaterne, at økologisk produktion i forhold til konventionel inden for samme driftstype reducerer emissionerne med:

  • 775 kg CO2-ækv. pr. ha. ved planteavl
  • 3.600 kg CO2-ækv. pr. ha. ved kvægproduktion
  • 3.700 kg CO2-ækv. pr. ha. ved svineproduktion

”Her har vi indregnet ændringer i jordens kulstofpulje, fordi vi anser det for værende mest retvisende,” siger Troels Kristensen. ”Når vi tager højde for den nuværende arealmæssige sammensætning af driftsgrene, så estimerer vi en generel lavere emission fra økologiske arealer på mellem 1,2 og 2,0 ton CO2-ækv. pr. ha.”

Disse estimater er gældende ved en direkte sammenligning af driftsgrene og med den nuværende andel af de forskellige driftsgrene indenfor henholdsvis konventionel og økologisk produktion, men ifølge Troels Kristensen er der er mange faktorer, der spiller ind og skal tages højde for ved en vurdering af effekten ved omlægning.

Følsom for andel af areal knyttet til husdyr

Forskerne har baseret de ovenstående estimater på en sammenligning af samme driftstype indenfor henholdsvis konventionelt og økologisk jordbrug.

”Men effekten ved en omlægning til økologi vil kunne blive overskygget af effekten mellem de enkelte driftstyper. Vi ved jo, at mælke- og svineproduktion har en betydelig højere emission end planteproduktion. Vi fandt bl.a., at de arealer, der i 2018 blev omlagt til økologisk mælkeproduktion, gav øgede udledninger på 372 kg CO2-ækv. pr. ha, fordi en betydelig del af de omlagte arealer tidligere havde været konventionel planteavl,” fortæller Troels Kristensen.

Økologiens generelle effekt på udledning af klimagasser er følsom overfor, hvor stor en andel af arealet, der skal knyttes til husdyrproduktion, og hvilke konventionelle driftsgrene, der omlægges. Dertil viser rapporten også, at det har en stor betydning, hvorvidt jordens kulstofpulje indregnes eller ikke.

Påvirker forsyningen af fødevarer

”Når vi ser på emissionerne pr. kg færdigt produkt, altså planter, mælk og kød, så er der stort set ingen forskel i emissioner fra økologisk og konventionelt landbrug.,” siger Troels Kristensen.

Selvom økologisk landbrug har en lavere emission per hektar, så er det også forbundet med en nedgang i produktionen pr. ha. på mellem 28 og 45%. Det vil sige, at andelen af økologisk dyrket arealer også vil påvirke den samlede forsyning af fødevarer.

”Hvis vi øger det økologisk dyrkede areal i Danmark, så vil arealbehovet alt andet lige også stige. Der skal ganske enkelt bruges mere jord i Danmark for at opretholde samme produktion, dels fordi økologisk jordbrug har en højere selvforsyning med foder og dermed mindre import end tilsvarende konventionel produktion, og dels fordi udbyttet pr. hektar er lavere. Man risikerer derfor, at der vil være behov for øget produktion udenfor Danmark, hvis ikke sammensætningen af produktion ændres samtidigt med en omlægning til økologi,” fortæller Troels Kristensen.

Ifølge forskerne er det dog problematisk at indregne de indirekte effekter, som dem nævnt ovenfor. Der findes ikke et tilstrækkeligt solidt grundlag herfor.

Særskilt estimat for økologi i den nationale opgørelse

Det konkluderes i rapporten, at i relation til de officielle nationale opgørelser indregnes effekten af økologi allerede indirekte via f.eks. udbytte i afgrøderne, mængde og type af gødning, andel af græs i sædskiftet mv. Det vurderes, at de konkrete emissionsfaktorer for metan og lattergas ikke vil være afhængig af produktionsform, hvorfor det er produktionens gennemførsel og omfang, der bliver afgørende for de relaterede klimaeffekter. Tilsvarende gælder for ændringer i jordens kulstofindhold, hvorfor forskelle mellem konventionel og økologisk produktion primært vil afhænge af andelen af græs, efterafgrøder og husdyrgødning, uanset hvilken produktionsform de indgår i. Det vurderes derfor, at de nationale opgørelser indirekte tager højde for effekterne ved økologisk produktion, men det er ikke for nærværende muligt at give et særskilt estimat for effekten af økologisk jordbrug baseret på de data, der er til rådighed for den nationale opgørelse.

Bag om forskningen

SamarbejdspartnereInstitut for Agroøkologi, Institut for Husdyrvidenskab og Institut for Miljøvidenskab ved Aarhus Universitet.     
FinansieringBesvarelsen er udarbejdet som led i ”Rammeaftale om forskningsbaseret myndighedsbetjening mellem Miljø- og Fødevareministeret og Aarhus Universitet” under ID 2.24 i ”Ydelsesaftale Planteproduktion 2020-2023”.    
InteressekonflikterIngen
Læs mereLeveringen på bestillingen ”Estimering af national klimaeffekt for omlægning til økologisk jordbrug” er udarbejdet af Troels Kristensen, Jesper Overgård Lehmann, Marie Trydeman Knudsen, Birger Faurholt Pedersen, Søren O. Petersen, Jørgen Eriksen, Morten Maigaard Sørensen, Steen Gyldenkærne og Mette Hjorth Mikkelsen. Lars Elsgaard, Peter Lund og Ole-Kenneth Nielsen har været fagfællebedømmere, rapporten er revideret i lyset af deres kommentarer.
Landbrugsstyrelsen hr haft et udkast til rapporten i ekstern høring. Kommentararket kan finder her.     
KontaktSeniorforsker Troels Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Tlf. 87158014 eller mail: troels.kristensen@agro.au.dk