Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl
Food DCA

Økologiske grøntsagers klimaaftryk skal forbedres

Efterspørgslen på økologisk frugt og grønt vokser markant, men der mangler et opdateret billede af de økologiske grøntsagers klimaaftryk. For økologiske grøntsager, der dyrkes i væksthus og ikke sælges i en potte, er der yderligere en udfordring. Nye EU regler betyder, at dyrkningen fremover skal foregå i åbne systemer, dvs. med direkte ”jordforbindelse.” Hvad kommer det til at betyde for klimaaftrykket – og for udvaskning af næringsstoffer til miljøet? Alt det forsøger forskere fra AU i samarbejde med erhvervet at blive klogere på i projektet ClimateVeg.

Foto: Maanssons

Lektor og forskergruppeleder Hanne Lakkenborg Kristensen fra Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet står i spidsen for ClimateVeg-projektet. Hun fortæller:

- De såkaldte livscyklusanalyser vi har på grøntsager, trænger til justering. Der er stort fokus på landbrugets klimaaftryk, men primært på mælke- og kødproduktionen. Det ændrer sig nu, hvor vi bevæger os hen mod en langt mere plantebaseret kost, så man også kigger på grøntsagerne, og her mangler vi opdaterede tal.

Nogle af de største udfordringer for de økologiske grøntsagers klimaprofil er høj risiko for kvælstofudvaskning, når det gælder frilandsgrøntsager – mens et højt energiforbrug er der hvor skoen trykker, når det kommer til grøntsager dyrket i væksthus.

Flere større økologiske grøntsagsproducenter og -distributører er med i projektet, Månssons v. RootConsult, og Aarstiderne som repræsentanter for frilandsproducenter og Økogården (Alfred Pedersen & Søn) og Lykkesholm for væksthusproducenterne.

Konsulent Dorrit Andersen fra RootConsult, der i projektet repræsenterer Månssons, en af landets største grøntsagsproducenter, siger:

- Hos Månsson arbejdes der dedikeret med økologisk og bæredygtig grøntsagsproduktion. Der fokuseres konstant på at udvikle produktionssystemerne og på nye produkter. Dette arbejde forventer vi kan gøres skarpere ved deltagelse i projektet ClimateVeg, hvor vi håber at få udviklet nogle værktøjer og få indsigt i analyser, som gør det muligt at øge det gunstige klimaperspektiv for virksomheden og det omgivende samfund.

I ClimateVeg vil forskerne, Marie Trydeman Knudsen og Lisbeth Mogensen fra Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet kigge på nøgletal for ressourceforbrug og udbytter fra de forskellige produktioner, og klima- og miljøeffekten vil så blive beregnet på denne baggrund. Der er særligt fokus på kvælstofregnskabet, da udvasket kvælstof kan udvikle sig til lattergas i naturen, en af drivhusgasserne, samt energiforbrug og udbytter.

I samarbejde med to relaterede projekter, SUREVEG og GREENRESILIENT, som begge hører under det europæiske økologiforskningsprogram CORE Organic COFUND, vil forskerne udføre supplerende forsøg på friland og i væksthus, som en del af ClimateVeg projektet.

Sædskiftet ind i væksthuset
I GREENRESILIENT arbejder man som noget nyt med at trække agro-økologiske principper ind i væksthuset bl.a. sædskifte og blomsterstriber. Det er et opgør med tidligere praksis og et forsøg på at forberede produktionen til de nye EU-regler, der betyder, at økologisk væksthusproduktion fra 2021 (produktioner startet efter 28. juni 2017) eller 2030 (produktioner startet før 28. juni 2017) skal være fuldt omlagt til åbne systemer. Man prøver også at finde frem til afgrøder, der kan dyrkes i væksthusene – vel at mærke uden opvarmning, i ydersæsonen – noget, der vil gøre en stor forskel for avlerne i forhold til at dække det danske marked.

I SUREVEG arbejder man med samdyrkning af bl.a. rødbeder og hvidkål med fokus på nye strategier for gødskning, der i højere grad er økologiske og plantebaserede samtidigt med at de stimulerer jordens frugtbarhed og binding af kulstof på længere sigt.

ClimateVeg-projektet giver mulighed for at udvide de store mark- og væksthusforsøg, der allerede er etablerede i GREENRESILIENT og SUREVEG og derved undersøge virkninger, der kræver flere års dyrkning for at slå igennem. Det er blandt andet jordkvalitetsparametre og effekter af gødningsstrategier og sædskifter.

-Vi vil desuden supplere med potteforsøg hvor samspillet mellem forskellige markjorde og organiske gødningers omsætning undersøges, med mineralisering af næringsstoffer og mikrobiel aktivitet i fokus, fortæller Hanne Lakkenborg Kristensen. Her vil forskellige typer plantebaserede gødninger blive testet, da målet er at frigøre sig fra den konventionelle husdyrgødning, der er under udfasning i økologisk produktion.

Smartere gødning
I ClimateVeg vil forskerne lave nye livscyklusanalyser og komme med forslag til, hvor det virkelig batter at reducere klimaaftrykket. Og her er tab af kvælstof et sted med plads til forbedring. Derfor er typen af gødning og hvornår den gives central.

-Problemet er at gøde præcist, forklarer Hanne Lakkenborg Kristensen og fortsætter:

-Det er svært at forudsige, hvor meget ”krudt”, der er i jorden i forvejen. Det er nemt at se, når planterne mangler gødning, men man ser ikke, når de har fået for meget, for man ser ikke udvaskningen. Derfor laver vi i ClimateVeg forsøg med at differentiere gødningen, så der om foråret gives hurtigtvirkende gødning. Her skal forskellige typer gødning prøves af. Og om efteråret gives langsomtvirkende gødning i form af kompost, der skal virke jordforbedrende.

Potteforsøgene er vigtige at have med, da man her kan undersøge forskellige jordtypers reaktion i forhold til hvornår kvælstoffet frigives fra en gødning og hvordan mængde, kvalitet og andre faktorer spiller ind.

-En rigtig god hurtigtvirkende, plantebaseret gødningstype er rødkløver, når den høstes mens kvælstofindholdet er højt i forhold til kulstof i plantematerialet. Problemet er, at der ingen kløver er i det tidlige forår. Alternativt kan man fx ensilere kløveren, så den er stabil og klar når planterne har behov. Og så skal der kombineres med vinterplantedække til at fastholde kvælstoffet i dyrkningsjorden. Der skal hele tiden være en balance mellem klimaaftryk, økonomi og noget, landmanden kan håndtere i hverdagen, forklarer Hanne Lakkenborg Kristensen.

Målet med ClimateVeg er at dokumentere klima- og miljøprofilen for danske økologiske grøntsager, men også at få indkredset hvor det batter mest at sætte ind med forbedringer.


For yderligere info:
Hanne Lakkenborg Kristensen
Aarhus Universitet
Institut for Fødevarer
Hanne.Kristensen@food.au.dk

Om de tre projekter:

ClimateVeg:
Projektleder:
Hanne Lakkenborg Kristensen, Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet

Projektet er en del af Organic RDD 4-programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Projektet har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP).

Projektperiode: 2019-2021
Læs mere om ClimateVeg her

SUREVEG:
Projektleder:
Hanne Lakkenborg Kristensen, Aarhus Universitet, Institut for Fødevarer

Finansieret af ERA-net CORE Organic COFUND og Innovationsfonden. Deltagelse fra syv europæiske lande.

Projektperiode: 2018-2021

Læs mere om SUREVEG her

GREENRESILIENT

Kontakt for Danmark i projektet:
Ivan A. Paponov, Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet
+4520986016
ivpa@food.au.dk
 
Finansieret af ERA-net CORE Organic COFUND og Innovationsfonden. Deltagelse fra otte europæiske lande.

Projektperiode: 2018-2021

Læs mere om GREENRESILIENT her