Økologiske madvarer er et hit hos nogle forbrugere. En vigtig drivkraft for det økologiske forbrug er forbrugernes opfattelse af, at produkterne har en række positive egenskaber. Nogle forbrugere spiser økologisk mad, fordi de mener, at den påvirker deres sundhed i positiv retning.

Er det bare en tro – eller kan holdningen støttes med videnskabelige fakta? Påvirker økologiske dyrkningssystemer den ernæringsmæssige kvalitet af afgrøder? Bliver man sundere af at spise økologisk – og hvordan måler man det?

- Forskningsresultater omkring økologiske fødevarer er meget divergerende, og der har manglet forskning omkring indflydelsen på dyr og menneskers sundhed, siger ph.d. Maja Melballe Jensen fra Aarhus Universitet. Hun har sammenlignet effekten af økologiske kontra konventionelt dyrkede afgrøder på en række sundhedsparametre i rotter og fandt, at effekten på de målte sundhedsparametre var minimal.

Variabler i afgrøderne

Der er en række faktorer, der kan komme på spil, i en undersøgelse af afgrøder og deres effekt på sundhed. Derfor blev det besluttet at følge hele fødekæden fra jord til bord og følge effekten på rotter over en lang periode i rotternes liv.

Endnu en variable i de omfattende forsøg var om afgrøderne blev gødsket med husdyrgødning eller kunstgødning eller om de var dyrket i et sædskifte med efterafgrøder. 

Afgrøderne til forsøget blev dyrket enten økologisk eller konventionelt og forsøget blev sat op, så der også kunne sammenlignes mellem høstår og dyrkningslokalitet. Herved blev variabler som vejrforhold og jordtype også inddraget. 

I de forskellige forsøg var der forskel på menuen, idet  rotterne fik gulerødder som supplement til deres almindelige rottefoder i det ene forsøg, mens der på menukortet i de to andre forsøg var komplette diæter bestående af kartofler, rapsolie, hvede, byg og hestebønner.

Der var således et bredt udvalg af fodertyper linet up til at blive afprøvet på rotterne for at se om økologi, år, lokalitet, gødskning og afgrødetype påvirkede dyrenes sundhed.

Sundheden hos rotterne

Det næste var, at undersøge sundhedseffekten på rotterne. For at måle begrebet ”sundhed” blev det valgt at måle rotternes immunstatus på både mødrene og deres unger. Foruden immunstatus blev rotternes antioxidantstatus, fedtsyreprofil og fysisk aktivitet registreret som markører for deres sundhed.

- Definitionen af sundhed og potentielle biomarkører for sundhed debatteres kraftigt. Et af aspekterne er, at immunsystemet kan moduleres af næringsstoffer, og at immunsystemet præges under fostertilstanden og i den tidlige levetid, forklarer Maja Melballe Jensen. 

Hvis rotterne har et godt immunsvar vil de være gode til at danne antistoffer mod fremmede, potentielt farlige stoffer (antigener). Et af aspekterne af immunsystemet er dog også, om dyret er i stand til at være tolerant over harmløse antigener. Hvis den ikke er det, vil det udvikle en allergisk tilstand.

I et af forsøgene blev det testet, om fodring af rottemødrene med økologiske afgrøder under graviditet og amning kunne påvirke rotteungernes tolerance over for et harmløst antigen. Som harmløst antigen blev der brugt æggehvide, som rottemødrene fik tildelt i deres vand i diegivningsperioden og derved passerede gennem mælken til rotteungerne.

Ingen forbedring i immunstatus

Den overordnede konklusion af den lange række forsøg var, at økologiske dyrkede afgrøder ikke påvirker rotternes immunstatus i udpræget grad.

- Man skal dog være opmærksom på, at resultaterne fra de pågældende forsøg på rotter ikke kan overføres direkte til mennesker på grund af fysiologiske og immunologiske forskelle, siger Maja Melballe Jensen og fortsætter:

- Enkelte, tidligere undersøgelser har vist et højere niveau af antioxidanter i blodet og i diverse immunologiske biomarkører, hvis man spiser økologisk, men hvilken betydning har det? At man er mere sund? Eller lever længere? Dette er svært at påvise.

- En af forklaringerne på, at tidligere undersøgelser har antydet en forskel i sundheden til fordel for økologiske afgrøder er, at de indeholder færre pesticider. Men nu om dage er der også færre pesticider i konventionelle danske afgrøder end tidligere og gødningsintensiteten har ændret sig, så der er måske ikke så meget forskel mellem økologiske afgrøder og konventionelle afgrøder som der var før i tiden.

Yderligere oplysninger: Maja Melballe Jensen, Institut for Husdyrvidenskab, e-mail: Maja.Jacobsen@agrsci.dk, telefon: 8715 4256