Fra politisk hold er det vedtaget, at Danmark skal være et vækstcenter inden for bioøkonomi. Det er baggrunden for nedsættelsen af Det Nationale Bioøkonomipanel, der har til opgave at anvise muligheder for konkrete tiltag til fremme af en bæredygtig biobaseret produktion, hvor ressourcer og produkter i langt højere grad bliver udnyttet til gavn for miljøet, klimaet, vækst og beskæftigelse. Panelet har netop offentliggjort en række anbefalinger til, hvordan regeringen kan fremme udnyttelsen af grøn biomasse.

Som fagligt grundlag for diskussioner i panelet har NaturErhvervstyrelsen anmodet DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug om et baggrundsnotat indeholdende en oversigt over de væsentligste potentialer og udfordringer ved en øget anvendelse af grøn biomasse i Danmark. Baggrundsnotatet er udarbejdet i samarbejde mellem forskere ved DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, IFRO ved Københavns Universitet og DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug.

Grøn biomasse med potentiale

I notatet opsummerer forskerne det produktionsmæssige potentiale ved dyrkningen af grøn biomasse. Ved at dyrke afgrøder, som udnytter sollyset bedre – eksempelvis græs - er det i mange tilfælde muligt at fordoble biomasseudbyttet pr. arealenhed sammenlignet med korndyrkning.

Dernæst ser forskerne på mulighederne ved bioraffinering. Danmark importerer betydelige mængder proteinholdige fodermidler, primært fra Sydamerika, til at dække proteinbehovet i den animalske produktion. Denne import ønskes fra flere sider erstattet af et dansk produceret protein, bl.a. af hensyn til klima og miljø.

Et bud på en erstatning kunne være protein udvundet af grøn biomasse. Eksemplerne i rapporten viser, at det er muligt både at producere protein af grøn biomasse med samme kvalitet som sojaskrå og samtidig bibeholde den nuværende mængde af kvægfoder.

Derudover gennemgår forskerne potentialet for produktion af højværdiprodukter, samt miljømæssige og beskæftigelsesmæssige effekter ved øget biomasseproduktion.

Pris, teknologi og regulering

På udfordringssiden ser forskerne på lagring og logistik, driftsøkonomi og reguleringsmæssige barrierer.

Den første udfordring er at få proteinet ud af de grønne biomasser i en kvalitet og til en pris, som er konkurrencedygtig i forhold til sojaprotein. Dernæst skal restproduktet kunne omsættes til et produkt, der er efterspørgsel på. Endelig er der en række udfordringer, som knytter sig til høst, transport, lagring og forarbejdning af de grønne biomasser.

I notatet skriver forskerne bl.a.:

"Proteinproduktionen til foder er potentielt et meget stort marked, men også et meget prisfølsomt marked. Konkurrencedygtig teknologi vil derfor være en forudsætning for, at potentialerne i den grønne biomasse vil blive realiseret i foderproduktionen."

Desuden viser beregninger, at der er store geografiske forskelle i det driftsøkonomiske og miljøøkonomiske potentiale ved at konvertere fra korn til græs. Forskerne peger bl.a. på, at den eksisterende regulering af forbruget af kvælstof betyder, at der ikke er et incitament for landmanden til at omlægge til afgrøder, som har en mindre kvælstofudvaskning. 

"Med udfordringerne omkring vandmiljøet og klimamålsætningerne er det vigtigt, at initiativer på bioøkonomiområdet sammentænkes med øvrige politikker, der påvirker landbrugets arealanvendelse," skriver forskerne og fortsætter:

"Analyserne i notatet peger på, at der er væsentlige miljømål, der kan hjælpes på vej ved optimeret dyrkning af grøn biomasse. Analyserne peger dog også på, at valg af dyrkningssystem er meget væsentligt for de opnåede effekter, og at der er stor geografisk variation i miljøeffekterne. Det er derfor vigtigt, at disse forhold indtænkes i eventuelle reguleringsinitiativer på området."

YDERLIGERE OPLYSNINGER          

Notatet er udgivet som en DCA-rapport med titlen ”Grøn biomasse”, DCA rapport nr. 68, september 2015 og er udarbejdet som led i ”Aftale mellem Aarhus Universitet og Miljø- og Fødevareministeriet om udførelse af forskningsbaseret myndighedsbetjening".

Rapporten kan hentes her.

Pressekontakter

• Produktion af grøn biomasse: Seniorforsker Uffe Jørgensen, DCA, Institut for Agroøkologi – Klima og vand, AU, tlf.: 8715 7729, uffe.jorgensen@agro.au.dk
   
• Miljø- og Klimaøkonomi: Professor Mette Termansen, DCE, Institut for Miljøvidenskab, AU, tlf.: 8715 8645, mter@envs.au.dk
   
• Bioraffineringsteknologi: Seniorforsker Anders Peter S. Adamsen, DCA, Institut for Ingeniørvidenskab, AU, tlf.: 2514 2599, apsa@eng.au.dk
   
• Økonomi i bioraffineringsanlæg: Seniorrådgiver Morten Gylling, IFRO, Sektion for Produktion, Markeder og Politik, tlf.: 35 33 68 83, gylling@ifro.ku.dk