Det danske Normtalsystem for Husdygødning (Normtal) blev etableret for mere end 20 år siden med det formål at beskrive husdyrgødningens indhold af N, P og K for de kombinationer af husdyr, staldtyper, lagerforhold og gødningstyper, der anvendes i dansk husdyrbrug. I forbindelse med et stigende behov for at kunne kvantificere udledning af drivhusgasser, især metan, fra husdyr, stalde og lagre er det nødvendigt også at inkludere kulstof i Normtalssystemet. Et nyt projekt ved Aarhus Universitet skal derfor videreudvikle Normtalssystemet til også at omfatte kulstof, metan og lattergas i en samlet, transparent og offentligt tilgængelig model. Normtalssystemet for N, P og K er baseret på gennemsnitstal på tværs af alle bedrifter med en given dyretype, stald- og lagerforhold. I det udvidede system er det målet, at udledningen af drivhusgasser skal kunne beregnes for den enkelte bedrift baseret på egne data.

Bidrag fra dyrene

For drøvtyggere, der har en høj fiberandel i foderet, er den enteriske metanproduktion (dvs. metan dannet i dyrenes fordøjelsessystem) af stor betydning for produktionen af drivhusgasser. ”En række af de data og antagelser, der ligger til grund for normtallene for N, P og K, skal vi have bragt i anvendelse til bestemmelse af Normtal for drivhusgasserne – fx forbruget og sammensætning af foder. Vores mål med projektet er at udvikle ét sammenhængende Normtalssystem, hvor den nyeste viden på området integreres”, fortæller Christian F. Børsting, som er leder på projektet.

Bidrag fra gødningen

Udover metan fra selve dyrene er gødning fra alle husdyrarter en vigtig kilde, både i stalde og lagre. ”Metan dannes ved anaerob omsætning af kulstof i gødning. Derfor er det vigtigt at kende udskillelsen af organisk stof direkte fra dyrene. Endvidere har vi brug for at kunne karakterisere det organiske stof i gødningen, fordi de forskellige næringsstoffer, fx proteiner, fedt, sukre, stivelse, cellulose og lignin, omsættes med forskellig hastighed”, forklarer Christian F. Børsting.

Karakterisering af de enkelte staldtyper

I projektet skal også de enkelte staldtyper karakteriseres med hensyn til opholdstid af gødning. Det skal ske ved at inkludere størrelse af gyllekumme, udtømningsfrekvens, temperatur, rest af gødning ved udtømning, der kan virke som pode-materiale, som øger hastigheden af emissioner fra frisk gødning. ”I de nuværende Normtal er staldtyperne inddelt af hensyn til gødningsoverflader i forbindelse med ammoniakfordampning, men for metan er også den totale gødningsmængde og opholdstid af stor betydning. Derfor er det vigtigt, at det eksisterende system også udvides med disse informationer”, siger Anders Peter Adamsen, der står for den del af projektet.

Godt grundlag til reduceret drivhusgasudledning i fremtiden

Udvidelse af normtallene vil omfatte kvæg, svin, kyllinger og høns, som er langt de vigtigste produktionsgrene i dansk husdyrproduktion. Disse bidrog med ca. 95 procent af den samlede udledning af drivhusgasser fra husdyrene og gødningshåndtering i stald og lager i 2019. Der vil i første omgang være fokus på kvæg og svin, der udgør den overvejende del af drivhusgasudledningen fra husdyrproduktionen.

Normtal for drivhusgasudledningen på bedriftsniveau er vigtige for at øge forståelsen af de vigtigste variable for udledningskilderne. ”Dette vil skabe et godt grundlag for, at bedrifterne kan tilpasse deres produktion med henblik på en fremtidig reduktion af drivhusgasudledningen. Normtal for drivhusgasudledningen bliver et vigtigt og fagligt velfunderet fundament for den nationale opgørelse af drivhusgasudledningen fra husdyrproduktionen”, forventer Mette Hjort Mikkelsen, der er ansvarlig for denne opgørelse.