Aarhus Universitets segl

Nyt projekt vil fremskynde genopretning af vådområder i hele Europa

Et nyt Horizon Europe-projekt kaldet Wet Horizons ønsker at fremme beskyttelse og genopretning af europæiske vådområder og dermed at mindske klimaaftrykket samt øge biodiversiteten.

Nørreådalen er et lavbundsområde beliggende tæt ved Vejrumbro nær Viborg, som også indgår i Wet Horizons projektområder. Foto: Lars Kruuse
Wet Horizons projektgruppen ved projektets kick-off møde i september 2022. Foto: Wet Horizons

Vådområder udgør blot 6 % af det samlede globale landareal, alligevel spiller de en yderst vigtig rolle i det globale økosystem. I løbet af de sidste 200 år er antallet af vådområder imidlertid blevet halveret på verdensplan.

"Tabet af vådområder er problematisk. De er nemlig vigtige hotspots for biodiversitet, og de spiller en afgørende rolle i det globale kulstofkredsløb. De er også vigtige levesteder for mange endemiske dyre- og plantearter, ligesom de kan reducere kvælstofemissioner, fjerne forurening osv.," siger lektor Shubiao Wu fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet. Han leder et nyt projekt kaldet Wet Horizons, som er en del af Horizon Europe-programmet.

"Wet Horizons er et helt nyt projekt. Vi ønsker at opgradere viden og løsninger for at fremskynde genopretning af vådområder i hele Europa," siger han.

Et af Europas mest truede økosystemer

Vådområder er ikke kun vigtige som økosystemer; de er også et vigtigt element for landbosamfund og ikke mindst deres økonomi.

"Faktisk udgør de økosystemtjenester, der leveres af vådområder, næsten 44 % af den monetære værdi af alle naturlige biomer," siger Shubiao Wu.

På trods af fordelene og den store betydning vandområderne har, så forsvinder de langsomt eller forurenes.

"Det er derfor, Wet Horizons-projektet er så vigtigt. Vi ønsker at sætte gang en forbedret genoprettelse af de europæiske vådområder, og vi ønsker at gøre det med en holistisk tilgang. Vi sigter mod at øge den vigtige viden om vådområder og samtidig udvikle solide og anvendelige værktøjer og metoder til genopretning i stor skala”, forklarer Shubia Wu.

Afbødning af klimaændringer

Det overordnede fokus i projektet er at mindske klimaaftrykket, samt at bevare den særlige biodiversitet, der findes i de her områder. Det vil konsortiet opnå ved at opdatere og forbedre de nuværende data fra uberørte, drænede og restaurerede tørveområder, flodsletter og vådområder ved kysterne. Et af de første punkter på dagsordenen vil være at skabe et nyt og forbedret kort over europæiske flodsletter og kystvådområder samt at udvikle en europæisk database over tørvemoser. Planen er også at ajourføre emissionsfaktorerne på grundlag af et miks af genbehandlede og nye data fra de mest avancerede målinger.

"Vi sigter mod at modellere virkningerne af forskellige genopretningsmetoder under varierende forhold. Med disse nye data i hånden vil vi kunne analysere, hvordan de potentielle økonomiske og samfundsmæssige bliver påvirket af forskellige metodet til at genoprette vådområderne. Vi planlægger at kalibreres vores modeller i forhold til data fra forskellige lokaliteter for. Det gør vi for at simulere, hvordan drivhusgasudledningen påvirkes af henholdsvis vådlægning og dræning, samt ekstreme klimatiske hændelser. Vi vil simulere drivhusgasstrømme, ændringer i grundvandsspejlet og jordens kulstoflagring og kombinere med socioøkonomiske data. Vi ønsker at vurdere, hvordan vi kan mindske klimapåvirkningen og forbedre nuværende politikker for genopretning af de her områder ved at krydse klimascenarier med scenarier for arealanvendelse. Det gør vi ved at benytte den socioøkonomiske MAgPIE-model for arealanvendelse. Vi vil analysere langsigtede eddy-covariansdata fra restaurerede vådområder for at vurdere de forskellige økosystemers reaktion på restaureringsmetoder over tid med hensyn til virkningen på kulstofdynamik, ligesom vi også vil vurdere virkningen af ekstreme klimahændelser på kulstofemissioner vil blive vurderet", forklarer projektlederen.

Når de nye og forbedrede data er blevet indsamlet, er det planen at udarbejde retningslinjer for de bedst mulige genopretningsforanstaltninger for forskellige regioner og områder i Europa.

Hotspots i hele Europa

Med de retningslinjer, som projektgruppen har udarbejdet, og anbefalinger til, hvilke værktøjer der kan anvendes, er det endelige mål med projektet at oprette et register over hotspots i Europa.

"Når vi taler om hotspot i dette projekt, taler vi om vådområder, hvor der kun kræves en minimal investering for at opnå størst mulig økologisk gevinst ved at genoprette dem," forklarer Shubiao Wu.

For at sikre, at projektet bliver en succes, er det planen at inddrage politiske beslutningstagere og interessenter i alle dele af projektet.

"Vi vil være i konstant dialog med interessenter og politiske beslutningstagere igennem hele projektperioden. Det er ekstremt vigtigt ikke blot for at sikre, at vores resultater er forståelige og klar til brug i beslutningsprocesserne i hvert enkelt land, men også at, at vores resultater skal bruges til at genoprette vådområder i hele Europa. Det er jo vores hovedformål med projektet, og det vil ikke ske uden inddragelse af interessenter og politiske beslutningstagere", siger Shubiao Wu.

Resultaterne af Wet Horizon-projektet vil blive brugt til at fremme en gennemførlig og mere ambitiøs lovgivning til beskyttelse og genoprettelse af europæiske vådområder for at øge fordelene ved både klimaændringer og biodiversitet.

Faktaboks

I løbet af de næste fire år vil Wet Horizons indsamle data fra mange forskellige steder i Europa. Nogle af disse er: 

- Store Vildmose, Danmark
- Gribskov, Danmark
- Balmoral, Skotland
- Beltie Burn, Skotland
- Zarnekow, Tyskland
- Hütelmoor, Tyskland
- Horstermeer, Nederlandene

Mere om projektet

Samarbejdspartnere Aarhus Universitet, Radboud Universitet, Institut for Vand- og vådområdeforskning, PBL Nederlandenes Miljøundersøgelsesagentur, Potsdam Institute for Climate Change Impact Research, Universitetet i Greifswald, det tyske forskningscenter for geovidenskab, James Hutton Institute, Universite de Versaille Saint-Quentin-En, Universite Paris-Saclay, Scottish Rural University College, Wetland International, Warszawa University of Life Sciences, Finlands Meteorologiske Institut og European Science Communication Institute.
Finansiering Finansieret af Den Europæiske Union med tilskud nr. 101056848
Bevilget beløb 5,6 mio. EUR
Projekt periode 2022-2026
Læs mere Du kan læse mere om Wet Horizons på projektets hjemmeside, eller du kan følge projektet på LinkedInTwitter eller Instagram
Kontakt Lektor og projektleder Shubiao Wu, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Tlf: +45 93522758 eller pr. e-mail: wushubiao@agro.au.dk.