Aarhus Universitets segl

Nyt projekt skal undersøge metanemission fra græssende køer

Hvorfor er udledningen af metan lavere fra køer, når de går på græs end når de fodres med ensilage i stalden? Det skal et forskningsprojekt ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab ved Aarhus Universitet undersøge.

Der går både vomfistulerede og ikke-vomfistulerede køer på græs som en del af forsøget. Foto: Mette Bjerre.

Dansk, økologisk mælkeproduktion er tæt forbundet med afgræsning, fordi alle økologiske malkekøer hvert år er på græs fra midten af april til starten af november. Kun 15 procent af de konventionelle malkekøer kommer på græs.

Der er omkring 82.000 økologiske malkekøer i Danmark.

Uanset om køerne er på græs eller på stald, udleder de metan som en naturlig del af fordøjelsesprocessen. Tidligere studier peger på, at græssende køer udleder mindre metan end køer på stald, hvor der fodres med ensilage. Men hvorfor dette er tilfældet, ved man meget lidt om.

Det har forskere fra Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab sat sig for at undersøge i et nyt projekt, ved navn MetGraz.

Sæsonmæssige variationer

Tidligere studier tyder også på, at metanudledningen fra græssende køer er lavere først på sæsonen end senere på sæsonen. Forskerne har en hypotese om, at sæsonmæssige forskelle i græssets kvalitet har betydning for køernes metanudledning.

Men man ved faktisk ikke, hvorfor der er den variation, forklarer Dana W. Olijhoek, der er adjunkt ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab ved Aarhus Universitet og projektleder på MetGraz-projektet.

”Det kan have noget med græssets kvalitet at gøre, men det kan også have noget med koens græsningsadfærd eller fordøjelsessystem at gøre”, forklarer forskeren.

En del af projektet er derfor også at forsøge at undersøge de bagvedliggende årsager til netop dette.

Køer med vomfistler

En vigtig del af MetGraz-projektet er undersøgelsen af potentielle mekanismer i vommen, som kan forklare den reducerede metanudledning ved afgræsning sammenlignet med staldfodring.

Derfor er nogle af køerne, der er en del af forskningsprojektet, vomfistulerede. Det betyder at forskerne via et hul i koens mave kan tage prøver og holde øje med koens fordøjelse.

I dansk kvægforskning har man arbejdet med vomfistulerede køer i 60 år. Det er første gang i Dansk Kvægforskningscenters historie at vomfistulerede køer er i forsøg på græs.

Hvordan måles metanudledningen?

Metanudledningen fra de græssende køer måles ved brug af GreenFeedere. Helt lavpraktisk bliver indholdet af drivhusgasser i køernes udåndingsluft målt, når de spiser kraftfoder i GreenFeederen. 

Fordelene ved GreenFeeder-systemet er, at man kan få data fra løstgående køer både indendørs og udendørs, og at man kan måle på større grupper af dyr.

Køerne lokkes ind i Greenfeederen af en smule kraftfoder, der doseres i meget små portioner og over flere minutter. På den måde sikrer man sig, at koens besøg er lange nok til at få en repræsentativ måling af den aktuelle produktion af gasserne.

Enheden måler så den enkelte kos udledning af metan, kuldioxid og brint fra koens udåndingsluft under det pågældende besøg. Med flere dages målinger jævnt fordelt hen over døgnet får man et godt estimat på koens daglige produktion af gasserne.

Vigtig viden

Udover at forsøge at finde forklaringer på, hvorfor metanudledningen fra græssende køer er lavere, kan forskningen også bidrage med vigtige data.

Da data fra græssende køer ikke er tilgængelige i dag, skelnes der i eksisterende klimamodeller og den nationale klimaopgørelse ikke mellem køer i økologiske og konventionelle systemer.

”På et mere samfundsmæssigt plan er det vigtigt, at vi får data på metanudledningen fra græssende køer. Det kan både bruges til at udregne et mere præcist klimaaftryk for køerne, og tallene kan også indgå i den nationale emissionsopgørelse,” siger Dana W. Olijhoek.

Udover at græssende køer kan have en lavere udledning af klimagasser, kan der også være en økonomisk fordel ved at sætte køerne på græs, forklarer forskeren.  

”Det kan potentielt set være en god og billig måde for landmanden at nedbringe sit klimaaftryk på, fordi græs er billigt og lettilgængeligt,” siger hun.  

Køerne i MetGraz-projektet er på græs frem til starten af juli 2024. Projektet forventes afsluttet i 2026.

Supplerende oplysninger

Vi bestræber os på, at alle vores artikler lever op til Danske Universiteters principper for god forskningskommunikation. På den baggrund er artiklen suppleret med følgende oplysninger:

Projektnavn

MetGraz

Finansiering

Projektet er en del af Organic RDD 9 programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Det har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Samarbejdspartnere

Innovationscenter for Økologisk Landbrug
SEGES Innovation
Center for Frilandsdyr
Arla Foods
Danish Crown

Ekstern kommentering

Ingen

Interessekonflikter

Ingen

Læs mere

Læs om MetGraz-projektet på ICROFS’ hjemmeside

Kontakt

Dana W. Olijhoek, adjunkt ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab, Aarhus Universitet

Mail: dana.olijhoek@anivet.au.dk