Forskere fra Aarhus Universitet samarbejder med forskere fra syv andre lande i et nyt forskningsprojekt, der går ude på at forebygge et af de væsentligste adfærdsproblemer i kommercielle svinebesætninger: halebid. Formålet med samarbejdet er at frembringe ny viden, der kan bidrage til at fjerne behovet for at kupere grisenes haler, hvilket er en udbredt forebyggende praksis.

- Vores mål er at reducere halebid med andre metoder end kupering af grisenes haler. Det vil både give grisene mulighed for at slippe for de smerter, der er forbundet med halekupering, og lette landmandens hverdag,” siger seniorforsker Lene Juul Pedersen fra Aarhus Universitet.

Halebid er et af de væsentligste problemer i moderne svineproduktion både hvad angår dyrevelfærd og produktionsøkonomi. Det er en unormal adfærd, som kan have flere årsager, herunder stress, sygdom, dårlig indeklima eller konkurrence om foder eller vand. En af de væsentligste årsager er mangel på materialer, som grisene kan tygge på eller rode i.

Grise har et stærkt medfødt behov for at undersøge deres omgivelser ved at tygge, bide, rode og bearbejde forskellige genstande og materialer. Når der ikke er tilstrækkelige materialer i svinestien til at undersøge og bearbejde, kan den undersøgende adfærd blive omdirigeret til stiens øvrige grise, især deres haler og ører. Det kan resultere i halebid.

Halekupering kan give problemer

I mange europæiske lande bruges kupering af en del af grisens hale i en ung alder til at forebygge halebid. Selvom det nedsætter risikoen for at blive halebidt er selve kuperingen også smertefuld. Det er også muligt, at skader på halens nerver som følge af kupering ændrer halens berøringsfølsomhed resten af grisens liv.

Nogle landmænd, forbrugere, beslutningstagere og andre ønsker, at halekupering ophører. EU’s svinedirektiv siger, at halekupering kun må anvendes, hvis andre metoder til at forebygge halebid har været prøvet. I nogle lande, f.eks. Sverige, Norge og Finland, er halekupering allerede forbudt. I disse lande er det derfor muligt at afprøve metoder til at forebygge halebid uden at kupere halerne.

Forståelse og forebyggelse af halebid

FareWellDock-projektet er et treårigt forskningsprojekt, der begynder i efteråret 2013 i Danmark, Storbritannien, Frankrig, Holland, Sverige, Norge, Finland og USA. De overordnede formål er at fremskaffe de nødvendige oplysninger til kvantitativ risikovurdering af halebid og at stimulere udviklingen i retningen mod ingen halekupering i EU.

Forskningen bliver udført i tre internationale forskningsaktiviteter, der komplementerer hinanden. I den ene aktivitet undersøges udvikling af bedre midler til forebyggelse af halebid. En væsentlig del bliver forskning i årsagerne til udbrud af halebid det vil sige, hvilke faktorer i det daglige liv i stalden rent faktisk sætter gang i den unaturlige adfærd.

I den anden aktivitet udvikles metoder til at vurdere, hvad der udgør tilstrækkelig halm eller andet beskæftigelses- og rodemateriale, for at tilfredsstille grisenes behov for at undersøge og derved reducere risikoen for halebid samt hvordan den praktiske anvendelse af halm i forskellige gyllesystemer kan forbedres.

I den tredje aktivitet fokuseres på, hvad der rent faktisk sker hos grise, der har fået deres haler kuperet. Det vil blive undersøgt, hvor meget smerte grisene føler ved selve kuperingen, om denne smerte resulterer i langtidssmerte, og hvordan denne smerte er i forhold til den, grisene oplever, hvis de bliver bidt i halen.  

Projektlederen er professor Anna Valros fra Helsinki Universitet i Finland. De andre partnere i projektet er Aarhus Universitet, Skotlands Rural College and Newcastle Universitet i Storbritannien, INRA i Frankrig, Wageningen UR Livestock Research i Holland, Sveriges Landbrugsuniversitet, Norges Veterinærhøjskole og den amerikanske landbrugsforskningsinstitution USDA-ARS.

Projektet er en del af det europæiske husdyrsundhed og -velfærd ERA-net initiativ (ANIHWA), der har til formal at øge samarbejdet mellem nationale forskningsprogrammer vedrørende husdyrsundhed og -velfærd.

Yderligere oplysninger: Seniorforsker Lene Juul Pedersen, Institut for Husdyrvidenskab,, e-mail: lene.juulpedersen@agrsci.dk, telefon: +45 8715 7907