Aarhus Universitets segl

Nye veje til rent vand

Et godt grundlag for at vurdere tabet af kvælstof og fosfor er kendskab til både de primære transportveje til vandmiljøet og kendskab til kilderne for tab. Et nyt web-værktøj hjælper med både at lokalisere områder med potentielle store tab samt med at finde brugbare virkemidler til at reducere tabene.<br /> <br />

Det seneste nummer af Vand &amp; Jord er et temanummer om fosfor og kvælstof, hvortil forskere fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet har bidraget væsentligt. Foto: Charlotte Kjærgaard, DJF
Det seneste nummer af Vand & Jord er et temanummer om fosfor og kvælstof, hvortil forskere fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet har bidraget væsentligt. Foto: Charlotte Kjærgaard, DJF

Rent vand ? uden kvælstof og fosfor ? har været målsætningen med regeringens vandmiljøplaner. Hvordan det rent faktisk udføres i praksis er noget, der optager forskere ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF), Aarhus Universitet.

I årevis har de forsket i diverse aspekter af den økologiske cyklus af næringsstoffer i samspillet mellem animalsk produktion og jord-, vand-, og plantesystemer.. De har skabt ny viden og udviklet nye målemetoder, risikovurderingsmetoder og tekniker, som kan anvendes i praksis i beskyttelsen af naturen og udviklingen af landbruget.

I samarbejde med kollegaer fra Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, har forskerne fra DJF nu skrevet en række artikler om emnet. Artiklerne er udkommet i juni 2009 nummeret af tidsskriftet Vand & Jord. Artiklerne beskriver forhold, som kan anvendes af fagfolk i stat, kommune og rådgivningsvirksomheder, som skal i gang med at udarbejde og implementere individuelle vand- og naturplaner på en omkostningseffektiv måde.

Nyt værktøj til P-beregninger

Et af emnerne, som forskerne behandler, er et web-baseret værktøj, der giver mulighed for at identificere risikoområder for tab af fosfor i det åbne land. Værktøjet kan gennemregne de effekter og omkostninger, der er forbundet med tabsbegrænsende tiltag. Værktøjet gør brug af et P-indeks til at kortlægge risikoområder i det åbne land.

- Ved at målrette virkemidler til reduktion af fosfortab mod risikoområderne opnår man både at kunne se en effekt indenfor en overskuelig tid, og at indgrebene er omkostningseffektive, lyder det fra forskerne. Blandt de tabsveje for P, der indgår i P-indekset, er erosion, strømning fra overfladen og udvaskning til dræn eller grundvand.

Det nye webværktøj med P-indekset indeholder også vurdering af effekten af en lang række virkemidler på tab af P, for eksempel reduceret jordbearbejdning, vedvarende græs, skovrejsning, braklægning og konstruerende vådområder. Med det nye webværktøj i hånden er vejen banet for at man kan danne sig et forskningsbaseret billede af, hvordan visse områder og regioner bedst kan reducere tab af fosfor til vandmiljøet.

Balance nødvendig

Selvom fosfor ikke ønskes i grundvandet, er det et livsnødvendigt stof for planterne. Kunsten er at skabe en balance, hvor der er tilstrækkeligt med plantetilgængeligt fosfor i jorden, men ikke så meget overskydende P, at det ender i grundvandet. Forskerne har kortlagt fosforressourcen i dansk landbrugsjord fra et historisk perspektiv. Overskuddet af fosfor i jorden steg markant fra omkring 1945 til 1980, men er siden faldet kraftigt.

Én metode til at kortlægge risikoen for afstrømning af fosfor til dræn eller grundvand er beskrevet. Ligeledes beskriver forskerne risikoen for tab af P fra lavbundsjorde i Danmark.

Screening for N-tab til vandmiljøet og et nyt N-værktøj til at finde løsninger

Kvælstof er også et essentielt næringsstof for planter, som ved landbrugsproduktion tabes i større eller mindre grad til vandmiljøet. Som et led i Danmarks implementering af Vandrammedirektivet skal kommunerne i 2010 udarbejde handleplaner, der skal sikre, at vandområder på sigt kan opnå en god økologisk tilstand. En væsentligt del af handleplanerne består i, at kommunerne udpeger virkemidler, der kan reducere kvælstofbelastningen af søer og fjorde.

Forskerne beskriver et N-risikoværktøj, der dels kan udpege områder med aktuelle store N-tab til vandmiljøet og dels hjælpe med til at finde en optimal fordeling af virkemidlerne, så N-reduktionen er maksimeret og udgiften minimeret. Blandt virkemidlerne til reduktion af N-belastningen er dyrkning af efterafgrøder, omlægning til økologisk malkekvæg, reduceret N-tilførsel og ,dyrkning af flerårige energiafgrøder .

For overhovedet at kunne konstruere et sådant nyttigt værktøj, har det været nødvendigt for forskerne at lave modelberegninger af N-udvaskning fra landbrugsarealer for hele landet (cirka 800.000 marker). Udvaskningen afhænger af forhold som blandt andet sædskifte, klima, jordbund, N-gødskning og vandafstrømning fra rodzonen. En nærmere beskrivelse af, hvordan disse forhold indgår i modelberegningerne fremgår af én af artiklerne i Vand & Jord. Bladet byder endvidere på en artikel om, hvordan og hvor meget N forsvinder ad forskellige naturlige veje, før det når at blive udvasket til vandmiljøet og beskriver forskellige virkemidler til reduktion af udvaskningen af N.

Læs mere om Vand & Jord på www.vand-og-jord.dk.

Yderligere oplysninger: Seniorforsker Goswin Heckrath, seniorforsker Charlotte Kjærgaard eller seniorforsker Christen Duus Børgesen, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, telefon: 8999 1900, e-mail: goswin.heckrath@agrsci.dk, C.Kjaergaard@agrsci.dk eller Christen.Borgesen@agrsci.dk

Tekst: Janne Hansen