Aarhus Universitets segl

Nye respirationskamre til grise og fjerkræ ved AU Viborg

Forskningsfaciliteterne i Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab er blevet udvidet med nye avancerede respirationskamre til grise og fjerkræ. Dermed er der åbnet op for en bred vifte af mulige forskningsprojekter fremover - ikke mindst i forhold til dyrenes drivhusgasudledning og klimapåvirkning.

De nye respirationskamre ved AU Viborg - Forskningscenter Foulum er allerede taget i brug. Foto: Maria Eksildsen.
De nye respirationskamre ved AU Viborg - Forskningscenter Foulum er allerede taget i brug. Foto: Maria Eksildsen.

Spritnye respirationskamre er blevet opsat og installeret i forsøgsstaldene ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab (ANIVET) på Aarhus Universitet i Foulum. Kamrene, der gør det muligt at gennemføre flere forskellige typer forskningsprojekter, er allerede taget i brug og flere projekter er taget ind.

”Instituttet har arbejdet med udledning af metan fra grise i årtier, men tidligere har metan blot været betragtet som spild af foderets energi”, fortæller sektionsleder Jan V. Nørgaard. Nu genoptages arbejdet med klima-fokus i instituttet. Der er nemlig stort behov for at kunne måle udledningen af klimagas fra grise og til dels fjerkræ. Det gælder både dyrenes direkte udledning af klimagas, men også den udledning, der sker via dyrenes energistofskifte.

Stort behov for de nye kamre


Jan V. Nørgaard forventer, at forskningen i klimapåvirkning fra dyrene og måder at begrænse denne på via fodring, bliver betydelig i det næste årti. Eksempelvis formodes det, at grises metanproduktion vil stige fremover. Det skyldes, at de nye fodermidler bliver mere fiberholdige og at fibre i foder bliver omsat til metan af tarmbakterier. ”Vi har allerede fået nye projekter ind grundet kamrene: I projektet ”MethEnzwine” skal vi, sammen med IFF Nutrition and Biosciences, udvikle et enzym som reducerer metanproduktionen. I et andet projekt ”Entrance” skal vi måle metan fra grise fodret med grønt protein”, oplyser Jan V. Nørgaard.

Ph.d.-studerende Elvira Sattarova har i øjeblikket et forsøg kørende med slagtegrise i respirationskamrene: ”Vi har slagtegrise i balancebure i kamrene så vi kan sammenholde foderets fordøjelighed med metanproduktionen. Men vi har også forberedt kamrene til farestier, så vi kan måle metan fra søer med eller uden smågrise. Farestien kan desuden modificeres, så vi kan måle på gruppeopstaldede dyr”, fortæller hun.

Fakta om grise og metan

  • Grisen producerer metan i tarmen i form af prutter.
  • 6% af grisens klimaaftryk kommer fra prutter (ca 70% klimaaftryk fra dyrkning/produktion af foder).  
  • En fjerdedel af grisens metan kommer fra prutter. Resten kommer fra mikrobiel omsætning i gyllekanal i stalden og fra gylletank.  
  • Klimagasser fra grise udgør 35% af landbrugets klimagas-udledning.

”Vores metankamre blev til på baggrund af en bevilling fra GUDP i projektet GREENSLURRY hvori der var midler til at bygge nogle simple kamre. ANIVET besluttede at investere ekstra i kamrene, så vi nu har fået bygget en facilitet der kan dække forskningsbehovet de næste mange år”, slutter Jan V. Nørgaard.

Du kan se videoer om de nye respirationskamre her: 

Visninger
Se video om respirationskamre (med metabolismebure)
Visninger
Se video om respirationskamrene med gruppeopstaldede slagtegrise

Supplerende oplysninger

Vi bestræber os på, at alle vores artikler lever op til Danske Universiteters principper for god forskningskommunikation. På den baggrund er artiklen suppleret med følgende oplysninger:

Finansiering

Finansieret via GUDP-projektet GREENSLURRY samt Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab (ANIVET), Aarhus Universitet.

Samarbejdspartnere

Michael Hansen fra AU-BCE (ingeniørerne) har hjulpet med opbygningen af kamrene. Michael er også projektleder i GREENSLURRY.

Mere information

Links til videoer om metankamrene:
https://www.youtube.com/watch?v=7J3UXHlC1YQ 

https://youtu.be/7rsBYJgpgeE

Kontakt

Sektionsleder Jan V. Nørgaard, ANIVET, AU

E-mail: janvnoergaard@anis.au.dk

Ph.d.-studerende Elvira Sattarova

E-mail: elsa@anis.au.dk