Årligt transporteres ca. 400.000 danske søer til slagtning. Slagtesøer er en særlig udsat dyregruppe i forhold til transport, da de typisk er ældre end almindelige slagtesvin og kan have forskellige skavanker eller skader, som kan gøre turen til slagteriet mere belastende.

Som led i aftalen om forskningsbaseret myndighedsbetjening har forskere ved Aarhus Universitet nu undersøgt, hvordan transporten påvirker dyrenes tilstand og udpeget faktorer, som er forbundet med risiko for dyrenes velfærd. Undersøgelsen, der er udført som et observationelt studie, involverede 522 søer fra 12 besætninger og er således den eneste af sin art på verdensplan.

- Transport er en belastning for søerne. Når vi måler på kliniske variable, såsom sår, skrammer, dehydrering, afrevne klove og vulvalæsioner, så er det tydeligt at transporten har en effekt, forklarer seniorforsker ved Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet, Mette S. Herskin, der har gennemført undersøgelsen i samarbejde med postdoc Katrine Kop Fogsgaard og seniorforsker Karen Thodberg.

Temperatur og varighed er blandt risikofaktorerne

Slagtesøerne blev undersøgt klinisk i besætningen inden læsning og herefter læsset, transporteret og aflæsset på Danish Crowns soslagteri i Skærbæk. De i alt 47 registrerede ture tog i gennemsnit knap fire timer. På slagteriet gennemgik søerne det rutinemæssige levende syn og blev slagtet efter at have gennemgået endnu en klinisk undersøgelse. Mette S. Herskin understreger, at dyrenes tilstand ved ankomsten til slagteriet meget sjældent var forværret i en grad, så de ville være blevet vurderet som uegnede til transport ved ankomsten til slagteriet.

- Undersøgelsen viser, at det særligt er risikofaktorer knyttet til transporten, der kan forklare belastningen. Eksempler herpå er transportens varighed og varigheden af pauser i kørslen samt ventetid i lastbilen ved slagteriet som i vekselvirkning med temperaturen i lastbilen udgør en øget risiko.

Hun fortsætter: 

- Der er imidlertid brug for flere undersøgelser, før vi kan kvantificere de forskellige risikofaktorer og dermed komme med forslag til løsninger og for eksempel opstille anbefalinger eller retningslinjer for transport af slagtesøer. Det kunne være til gavn for både dyrenes velfærd, branchens arbejdsvilkår og myndighedernes mulighed for kontrol.

Yderligere oplysninger

Den nævnte undersøgelse er gennemført i regi af forskningsprojektet ”Vurdering af dyrs transportegnethed”, som er en del af Veterinærforlig II.

Projektet er gennemført i perioden 2013-2016 med det overordnede formål at etablere viden om transportegnethed hos produktionsdyr – fjerkræ, kvæg og svin – en viden, der skulle fokusere på relevante problemstillinger i regi af Transportforordningen (EU, 1/2005).

Projektet blev gennemført i samarbejde mellem Aarhus Universitet (AU) og Københavns Universitet (KU) med styregruppen for Videncenter for Dyrevelfærd (ViD) som projektstyregruppe.

Projektets afsluttende rapport er udarbejdet af Mette S. Herskin, Kirstin Dahl-Pedersen, Matt Denwood, Katrine Kop Fogsgaard, Björn Forkman, Charlotte Gaillard, Hans Houe, Vibe Pedersen Lund, Liza Rosenbaum Nielsen, Nina Dam Otten, Karen Thodberg og Peter T. Thomsen.

Rapporten kan frit hentes på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Kontakt 

Yderligere oplysninger om projektet kan fås hos

Seniorforsker Mette S. Herskin
Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet
Mail: MetteS.Herskin@anis.au.dk