Mange års arbejde med at kortlægge den naturlige variation i mælk er nu samlet og har resulteret i DCA-rapporten Milk genomics: Variation in milk composition in major Danish dairy breeds and exploitation in dairy products 

Rapporten giver et overblik over de vigtigste resultater fra det store projekt Milk Genomics søsat i 2009 og diverse projekter afledt heraf. ”Moder”-projektet og efterfølgende spin-off projekter har resulteret i over 40 videnskabelige artikler, og den nye videnssyntese, som nu publiceres i form af en DCA-rapport, indeholder essensen af dette store arbejde og omfatter blandt andet et omfattende tabelmateriale.   
I rapporten gennemgås variationerne i en række mælkeegenskaber og dertil hørende genetiske komponenter, både inden for racerne og racerne imellem.  
”Vi håber, at dette arbejde kan bruges som en referenceramme eller tabelmateriale for den naturlige variation i mælkekomponenter på enkeltko-niveau. Et sådan tabel-værktøj har længe været efterspurgt af branchen,” fortæller Lotte Bach Larsen, professor ved Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet, og en af forfatterne bag rapporten.  

Omfattende datasæt bag 
Datasættet bag er da også særdeles omfattende. Det består af mælke- og DNA-prøver fra danske konventionelle besætninger af Dansk Holstein og Dansk Jersey indsamlet i 2009/2010. Der er prøver fra over 800 køer, cirka 400 fra hver race fra i alt omkring 40 forskellige besætninger. Datasættet giver mulighed for at koble bestemte variationer i en mælkeegenskab, f.eks. koaguleringsevne, med specifikke  genetiske markører, og det er særdeles værdifuld viden.  
”Viden om mælkens sammensætning og de genetiske variationsmuligheder kan måske i fremtiden bruges til at avle mod særlige egenskaber, f.eks. indhold af oligosakkarider eller mere af en type protein, hvorved det bliver muligt at udvikle nye produkter og mejeriingredienser,”   Det siger Grith Mortensen, der er chefkonsulent ved Mejeribrugets ForskningsFond. 

Stor variation i koaguleringsevne 
”Mælkens koaguleringsevne, er blandt andet relevant når mejerierne laver ost. I indledende studier på et mindre antal dyr blev der observeret stor variation i mælkens koaguleringsevne både mellem racer og fra ko til ko, og en relativ stor andel køer lavede mælk helt uden koaguleringsevne.  Årsagen og den genetiske komponent til dårlige koaguleringsegenskaber var man naturligvis meget interesseret i at finde,” fortæller Nina Aagaard Poulsen, lektor ved Institut for Fødevarer og medforfatter på rapporten. 
Grith Mortensen uddyber:  
”Viden om hvordan koens genetik spiller ind på mælkens sammensætning og egenskaber, når den skal forarbejdes på mejeriet, har stor indflydelse på både kvalitet og indtjening, idet f.eks. ikke-koagulerende eller langsomt koagulerende mælk giver øget spild af mælkeråvare og ødelægger de stramt styrede produktionsprocesser – og dermed koster på bundlinjen.” 

Slå forskellen op 
At mælk fra henholdsvis Jersey og Rød Holstein har forskellig indholdsprofil er i sig selv ikke en nyhed. For eksempel er der raceafhængige forskelle på fedt- og proteinindhold, og dermed også på de komponenter, der følges med de to ting, såsom fedtopløselige vitaminer og de mineraler, der følger med proteinet. Lotte Bach Larsen forklarer: 
”Med materialet i DCA-rapporten her, har vi fået samlet de konkrete værdier, og man kan dermed slå op, hvor store forskellene er,” siger hun.  
Også på genetiksiden er der undervejs udviklet metoder og modeller, der kan bruges videre i forskningen. Foruden beregning af arvelighed, har projektet også bidraget med værdifuld viden omkring hvilke områder af genomet, der har betydning for specifikke egenskaber, og hvordan specifikke områder spiller en betydelig rolle for en række mælkekomponenter og teknologiske egenskaber. 

Hurtige dokumentationsmetoder mangler 
Projektet har afdækket stor variation i sammensætningen af ​​dansk mælk, siger Lotte Bach Larsen og fortsætter: 
”Men hvis man til fulde vil udnytte den naturlige variation i mælk og f.eks. have mælk med en særlig profil fra bestemte bedrifter, er det nødvendigt, at mælk med særlige egenskaber eller komponenter værdisættes i afregningen til landmændene. For at dét skal kunne lade sig gøre, er det nødvendigt med hurtigmetoder til dokumentation, og her er der stadig behov for udvikling.” 
Får man udviklet hurtigmetoder, er potentialet stort både i forhold til at afprøve og implementere nye genetiske markører også for nye egenskaber (f.eks. relateret til klima), lige som mejerierne mere detaljeret vil kunne forudsige mælkekvalitet, sortere mælken til forskellige formål, samt optimere processerne i behandling af mælken. 
”Mejerierne har været tæt på Milk genomics-projekterne lige fra starten, da vi er nysgerrige på hvordan køernes genetik spiller ind på mælkekvaliteten. Det er fantastisk, at den viden, der er opsamlet i projekterne, nu er samlet i en DCA-rapport, der kan komme hele erhvervet til gode, siger Grith Mortensen 

Mælk er ikke bare mælk. Det kommer helt an på, hvad den skal bruges til, og her spiller de forskellige egenskaber i mælken - og variationen af disse, en central rolle. Illustration fra rapporten

Supplerende oplysninger  

I det redaktionelle arbejde søger vi at efterleve Danske Universiteters principper for god forskningskommunikation, som bygger på det nationale kodeks for forskningsintegritet. 

Alle vores artikler, som indeholder forskningsresultater, suppleres derfor med nedenstående oplysninger: