Aarhus Universitets segl

Ny rapport understøtter arbejdet med et statskontrolleret klimamærke på fødevarer

Som en del af arbejdet med at udvikle et statskontrolleret klimamærke har forskere fra Aarhus Universitet nu udarbejdet en metodeforskrift, der skal danne grundlaget for den kommende database med forskellige fødevarers klimaaftryk.

Foto: Canva

Danskerne ved godt, hvilke varer der er meget klimabelastende, og de kan også til en vis grad identificere de varer, der er mindst klimabelastende. Men for den store mellemkategori af varer, der hverken ligger i toppen eller i bunden, er der betydelige usikkerheder. Det har tidligere undersøgelser vist, og det bakkes nu også op af en ny rapport fra Aarhus Universitet.

Af den grund blev det for knap to år siden politisk besluttet, at Danmark skal have et statskontrolleret klimamærke, som vi kender det fra dyrevelfærd og økologi.

Formålet med klimamærket er at hjælpe de danske forbrugere med at træffe mere klimabevidste valg, når de handler, samt at forsøge at skubbe fødevareproduktionen i en mere klimabevidst retning.

Metode
Som en del af arbejdet med udviklingen af et statskontrolleret klimamærke, er forskere fra Aarhus Universitet blevet bedt om at udvikle en metodeforskrift, der skal ligge til grund for den klimadatabase, som klimamærket skal baseres på.   

Udarbejdelsen af metodeforskriften er en del af den forskningsbaserede rådgivning, som Aarhus Universitet udfører for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Metodeforskriften til beregning af klimaaftryk for fødevarer på det danske marked er netop blevet offentliggjort i Aarhus Universitets publikationsdatabase sammen med to notater, der beskriver baggrund for de trufne valg samt begrænsninger og eventuelle ulemper ved metoden.

Det var et krav fra Fødevarestyrelsen, at metoden læner sig så meget som muligt op ad EU’s retningslinjer for produkters miljøaftryk (PEF 2021), der bygger på LCA (livscyklusvurdering). Metoden skal være en guideline til at beregne klimaaftrykket per kg fødevare i supermarkedet.

PEF og AGB
Selvom det er udfordrende at udvikle en metode til livscyklusvurdering for alle fødevarer, har Frankrig sat et godt eksempel med det nationale initiativ AGRIBALYSE, der startede i 2013 med henblik på at udarbejde en database og guideline til beregning af klima- og miljøaftryk for fødevarer på det franske marked.

En del af arbejdet med den danske metodeforskrift har derfor været at se på forskellene mellem de europæiske retningslinjer (PEF) og AGRIBALYSE, og sammenligne disse med den kommende danske guideline, med henblik på at understøtte en harmonisering mellem metoder. Det er blevet til en sammenligningsrapport, der kan læses her.

EU’s retningslinjer (PEF) giver en guideline til at beregne specifikke produkters klimaaftryk (bl.a. til grønne anprisninger), mens den franske AGRIBALYSE har sigtet mod at beregne klimaaftryk for fødevarer på nationalt niveau. De to guidelines supplerer derfor hinanden godt i forhold til det danske arbejde.

Guideline
På baggrund af sammenligningen mellem de to metoder, har forskerne fra Aarhus Universitet udarbejdet en dansk guideline til at udregne klimaaftrykket af fødevarer, der er tilgængelige på det danske marked.   

Den danske guideline læner sig op ad de europæiske retningslinjer for produkters miljøaftryk (PEF), for at understøtte, at kommende klimaanprisninger kan blive så sammenlignelige som muligt - både med de klimaaftryk, der bliver beregnet for virksomheders specifikke produkter samt med de klimaaftryk, der bliver beregnet i de øvrige europæiske lande.

Den danske guideline kan læses i sin fulde længde ved at følge linket her.

Begrænsninger

Det er vigtigt at notere, at livscyklusvurderinger, ligesom enhver analytisk ramme, har visse indbyggede begrænsninger. Derfor har forskerne også udarbejdet en kritisk gennemgang af begrænsningerne, der kan forbedre forståelsen hos interessenter, der er afhængige af resultaterne af vejledningen. Disse er sammenfattet i en rapport om begrænsninger, der kan læses her.  

Her lægges blandt andet vægt på, at de danske guidelines kun medtager klimaaftrykket frem til det øjeblik, hvor produktet ligger i supermarkedet. Klimaaftrykket for tilberedning og eventuelt madspild i forbrugerstadiet er altså ikke medregnet. Emballagens klimaaftryk medregnes dog og helt frem til end-of-life.

En anden af begrænsningerne, der er nævnt i rapporten er, at et fokus på klimaaftryk med et decideret klimamærke gør, at andre miljømæssige effekter ved fødevareproduktionen (som tab af biodiversitet, pesticidforbrug, dyrevelfærd og vandforbrug) ikke er synlige, hvilket kan resultere i en ufuldstændig forståelse af den samlede bæredygtighed af et fødevareprodukt.  

Yderligere arbejde

Forskerne fra Aarhus Universitet har samtidig med dette arbejde undersøgt, hvor langt de øvrige EU-lande er med klima- og miljømærkning af fødevarer, hvilke metoder der benyttes, hvorvidt det kun er klimamærkning eller hvilke andre miljøeffekter, der afrapporteres mv. for herved at bringe inspiration og erfaringer til det danske klimamærke.

Undersøgelsen viser, at der allerede er mange klima- og miljømærker i andre EU-lande, men med forskellige tilgange. Visse mærker er udelukkende klimamærker, men mange er bredere miljømærker.

Efter planen skal det danske statskontrollerede klimamærke indføres i 2025.

Supplerende oplysninger

Vi bestræber os på, at alle vores artikler lever op til Danske Universiteters principper for god forskningskommunikation.

For mere information se deklarering i faktaarket i følgende:

"Guidelines for calculating the carbon footprint of food products available on the Danish market"

"Appendix 1: Comparison report"

"Appendix 2: Limitation report"

Kontakt

Jesper Emborg