Hvordan ser produktionen og anvendelsen af biomasse ud frem mod 2030? Det har forskere fra forskere fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet undersøgt i en ny rapport fra DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug. 

Analysen giver et opdateret overblik over scenarier for den potentielle brug af land og hav til udvinding af biomasse og de effekter, det kan have på klima, miljø og økonomi.

Rapporten er en opsummering af projektet ”Effekter ved fremtidig arealanvendelse og alternativ anvendelse af biomasse”, der er en del af den myndighedsbetjening, Aarhus Universitet udfører for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Stort behov

Rapporten er udarbejdet med blik for det store aftryk af den nuværende og kommende udnyttelse af land og hav, og af udvindelsen og udnyttelse af biomasseressourcer har på Danmarks samlede CO2 udledninger.

Den er udarbejdet som et vidensgrundlag for, hvad der skal dyrkes på de arealer, der ikke er permanent udtagne eller vådlagte. Er det skov, græs, eller andre biomasseafgrøder, der er bedst, set med øje for både klima, miljø, biodiversitet og økonomi? Og hvad er potentialet for at høste biomasse fra havet?

Sidst men ikke mindst er rapporten udarbejdet ud fra behovet for at undersøge de mest optimale anvendelser af den biomasse, der dyrkes i fremtiden.

Der er mange teknologier under udvikling og de konkurrerer om den samme biomasse. Disse hensyn og spørgsmål var grundlaget for projektet og de dertilhørende analyser. 

Tre scenarier

Rapporten fremstiller tre scenarier frem mod 2030, med fokus på udnyttelse af jordbrug, skovbrug og marine ressourcer.

De nyeste oplysninger om ressourceeffektive produktionsmetoder er blevet brugt til at formulere de tre scenarier.

1. Et Business-as-usual-scenarie, der tager udgangspunkt i en fortsættelse af de nuværende betingelser for produktion af biomasse.
2. Et Biomasse-scenarie, hvor der tages udgangspunkt i en bæredygtig intensivering af biomasseproduktionen.
3. Et Ekstensiveringsscenarie, hvor der medregnes betydelige miljø-, klima- og naturbekymringer, der opjusterer det areal, der udtages til biodiversitet.

”En bæredygtig intesivering betyder fx at vi foreslår mere kløvergræs med en lang vækstsæson, som derfor udnytter solens stråler bedre end korn og raps, og som har mindre nitratudvaskning, fordi der er aktive rødder året rundt. Når vi taler ekstensivering, betyder det fx at større arealer tages ud til natur, og at kløvergræsset tilføres mindre gødning” forklarer Uffe Jørgensen, der er en af hovedforfatterne bag rapporten.

For landbrug blev virkningerne af +/- 20 % dyreproduktion også analyseret.

Gennem hele rapporten bliver business-as-usual-scenariet sammenlignet med de to alternativer for at vise konsekvenserne af både intensivering og ekstensivering i brugen af land- og havressourcer.

Øget udvinding af biomasse

Alle scenarierne har stor indvirkning på jordanvendelsen med op til 11 % af dyrket areal afsat til naturformål i ekstensiveringsscenariet, samt betydelige reduktioner i drivhusgasemissioner og udvaskning af nitrat i alle scenarier.

Analysen viser, at landbrugssektoren kan øge sin biomasseproduktion betydeligt ved at implementere forskellige teknologier og ændre produktionsmetoder.

”Potentialet i ændrede produktionsmetoder er meget stort, og betyder at landbruget kan øge sin leverance af biomasse 3-7 gange (afhængigt af scenarie) samtidigt med store forbedringer på miljø og klima”, siger professor Uffe Jørgensen.

Skovbrugsscenarierne har ifølge rapporten mindre indflydelse på biomasseproduktionen i 2030, da træer har en lang tilvækst. Men de påvirker mængden af kulstof i både træer og også artssammensætningen af træer. Havbaserede ressourcer som muslinger og tang fremhæves også som potentielle bidrag til biomasseproduktionen, dog mest med henblik på højværdiprodukter.

Bæredygtig bioøkonomisk sektor

Endelig diskuteres det, hvordan en bæredygtig bioøkonomisk sektor kan udvikles, herunder behovet for forskning, udvikling og investeringer.

”En bæredygtig bioøkonomisk sektor skal bidrage med både fødevarer, materialer, bioenergi, miljøforbedringer, natur og negative emissioner. Det er en stor udfordring, som kræver en ligeså fokuseret og omfattende indsats som transformationen af vores energisektor. Det kræver fx udvikling af nye bioraffineringsmetoder til omsætning af de mere ressourceeffektive afgrøder, som er motoren i scenarierne”, konkluderer forskeren. 

Forfatterne peger på, at mens den vedvarende energiomstilling er på rette spor, er der behov for større fokus og finansiering for at opnå nul-emissionsmål i den bioøkonomiske sektor.

Dyk ned i scenarierne og læs mere om resultaterne i rapporten her.

Vil du være opdateret på den nyeste forskning i Fødevarer og Jordbrug? Så tilmeld dig DCAs nyhedsbrev her.