Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl
Agro Forskning DCA

Ny model forudsiger høstdato samt efterafgrøders effektivitet

Som en myndighedsbesvarelse til Landbrugsstyrelsen har forskere fra Aarhus Universitet skabt en model, der ud fra luftens temperatur kan estimere høstdatoer for vårbyg og vinterhvede. Og i en artikel i ”Field Crops Research” har de samme forskerne brugt modellen til at vise, hvordan høstdatoen for korn kan bruges som grundlag for vurdering af efterafgrøders vækst og dermed evne til at reducere nitratudvaskningen.

Foto: AU Foto

Det danske klima giver som bekendt ikke grundlag for at dyrke afgrøder året rundt. Der er med andre ord en vækstsæson og en sæson, hvor der ikke dyrkes på jorden. Det gælder for stort set alle områder med samme klima som Danmark. Det giver en hel sæson, hvor jorden ikke dyrkes, og det kan være problematisk, da efterårets og vinterens store mængder nedbør kombineret med det manglende plantedække er en af de største årsager til for høj nitratudvaskning. Et middel til at undgå dette er efterafgrøder, som vokser efter at hovedafgrøden er høstet.  

”Efterafgrøder anses for at være en af de mest effektive måder at reducere nitratudvaskning og kvælstofbelastningen af vandmiljøet. Men vi kan se, at efterafgrødernes effektivitet varierer betydeligt fra år til år afhængigt af vækstbetingelserne i løbet af efteråret. Og især temperaturen spiller en stor rolle. En sen høst reducerer chancerne for en kraftig og vellykket efterafgrøde, da de starter væksten tilsvarende sent,” fortæller post doc Johannes W. M. Pullens fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet 

Sen høst giver dårligere vilkår for efterafgrøder

For at opfylde kravene i EU’s Nitratdirektiv og Vandrammedirektiv er det i Danmark vedtaget, at landmænd skal dyrke efterafgrøder på en vis andel af deres landrugsjord. Ifølge reglerne skal efterafgrøderne sås senest d. 20. august.  

”Det betyder, at hovedafgrøden – primært korn – skal være høstet inden d. 20. august. Men det har landmænd i den nordlige del af Danmark haft svært ved at kunne leve op til, enten på grund af at kornet ganske enkelt ikke er modent nok eller der har være ugunstige høstbetingelser,” siger Johannes W. M. Pullens.  

Sen høst på grund af for eksempel ugunstigt vejr har gjort det nødvendigt med dispensation for datoen for såning af efterafgrøder. Dårligt vejr kan blandt andet spille ind i forhold til landmandens mulighed for at komme i marken, hvis den er for våd og blød at køre på. 

Videre udvikling af myndighedsbetjeningen

Landbrugsstyrelsen bad i en bestilling fra februar 2019, DCA om at udvikle en model til prædiktion af høstdatoer, bl.a. med henblik på en tidligere indsats i forhold til at kunne udskyde fristen for etablering af efterafgrøder. 

”Den model, vi har lavet som svar til Landbrugsstyrelsen tager udgangspunkt i afgrøders fænologiske udvikling,” siger Johannes W. M. Pullens.

I modellem tages der med andre ord højde for vækstfaser fra såning over fremspiring til modenhed. Desuden er der udvikles en model for perioden fra modenhed til høst.

”De forskellige vækstfaser er på forskellige måder afhængige af temperatur og daglængde, og baseret på historiske data for såtid, fremspiring, blomstring, modenhed og høst, har vi kunnet udvikle en enkelt model, som kan kalibreres til henholdsvis vårbyg og vinterhvede. Og den kan med en usikkerhed på 6,2 dage for vårbyg og 9 dage for vinterhvede prædiktere høsttidspunkt,” fortæller Johannes W. M. Pullens. 

Stor geografisk variation i høsttid

Da forskerne anvendte modellen til at estimere høsttid over en 20-årig periode, fandt de en betydelige geografisk variation i høsttid på op til 18 dage på tværs af Danmark. 

”Vi kunne se, at den tidligste høsttid forekommer i den sydøstlige del af landet, mens den seneste høsttid er i den nordvestlige del, og der kan være op til 18 dages forskel på, hvornår kornet er modent,” forklarer Johannes W. M. Pullens. 

Høstdato påvirker efterafgrødernes effekt

Forskellen i høsttidspunkt spiller en stor rolle i forhold til, hvornår efterafgrøderne kan sås, og for undersåede efterafgrøder hvornår de starter væksten, Dermed er der også forskelle i  hvorvidt efterafgrøderne kan vokse og blive kraftige nok til at mindske udvaskning af kvælstof tilstrækkeligt. Derfor har forskerne i en artikel i det videnskabelige tidsskrift ”Field Crops Research” undersøgt, hvorledes modellen kan bruges til at vurdere effekten af variationen i høstdato på vækst og effekt af efterafgrøder på nitratudvaskningen. 

”Hvis der bliver høstet sent, så kan det have konsekvenser for, hvor godt efterafgrøden bliver etableret. Og bliver efterafgrøden ikke etableret godt på marken, vil den ikke kunne gro sig stor nok til at reducere nitratudvaskningen tilstrækkeligt,” fortæller Johannes W. M. Pullens

Nye muligheder

Modelresultaterne viser at der er store muligheder i at forkorte perioden fra modenhed til høst. Dette kræver i nogle tilfælde at landmanden vælger at høste kornet med lidt højere vandindhold end ønskeligt. Men det kan også betyde, at der skal nye høstmetoder til. 

”Hvis der bliver høstet tættere på modningsdatoen, så vil man også kunne så efterafgrøderne lidt tidligere. Dermed forbedres væksten af efterafgrøderne, og det vil give en større biomasse og dermed reducere udledningen af kvælstof,” forklarer Johannes W. M. Pullens. 

De nye modelberegninger giver altså grundlag for at udvikle dyrkningssystemer baseret på en tidligere høst af kornafgrøderne, som vil kunne give bedre etablerede og kraftigere voksende efterafgrøder med et større bidrag til at løse landbrugets problem med kvælstofudledninger til vandmiljøet.

Supplerende oplysninger


Vi bestræber os på, at alle vores artikler lever op til Danske Universiteters principper for god forskningskommunikation. På den baggrund er artiklen suppleret med følgende oplysninger:
Finansiering:Rapporten lavet på bestilling fra Landbrugsstyrelsen, og den er udarbejdet som en del af rammeaftalen om forskningsbaseret myndighedsbetjening fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i Danmark
Samarbejdspartnere: Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet
Læs mere: Artiklen ”Temperature-based prodiction of harvest date in winter and spring cereals as a basis for assessing viability for growing cover crops” er skrevet af Johannes W.M. Pullens, Claus A.G. Sørensen og Jørgen E. Olesen. Leveringen på bestillingen fra Landbrugsstyrelsen ”Udvikling af model til udarbejdelse af en prognose for høstdatoer” er skrevet af Johannes W. M. Pullens, Claus A. g. Sørensen og Poul Erik Lærke
Kontakt: Postdoc Johannes W. M. Pulles, Institut for Agroøkologi, Aarhus Univseritet. E-mail: jwmp@agro.au.dk