Brugen af antibiotika i den danske husdyrproduktion har været et omdiskuteret emne i flere år – med god grund. Et højt antibiotikaforbrug i staldene kan give resistensproblemer, som kan begrænse muligheder for effektivt at behandle infektioner – ikke kun hos dyr, men også hos mennesker.

Derfor har et enigt Folketing vedtaget Veterinærforlig III, der i høj grad fokuserer på at reducere antibiotikaforbruget i den danske svineproduktion.

Som en del af forliget er der iværksat en målrettet forskningsindsats i et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Københavns Universitet og Statens Serum Institut, der skal tilvejebringe viden og redskaber til at få antibiotikaforbruget nedbragt under hensyntagen til dyrevelfærd og økonomisk bæredygtighed. En del af AU’s bidrag sker via universitetets aftale med Miljø- og Fødevareministeriet om levering af forskningsbaseret myndighedsbetjening.

Fravænningsgrise i fokus

Ved Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet er der netop igangsat tre projekter med fokus på reduktion af antibiotikaforbruget til  fravænningsgrise.

Fravænningsgrise betegner grise i perioden fra, at de fravænnes fra soen i alderen tre til fem uger (konventionel produktionssystemer) eller senere (økologiske produktionssystemer), og indtil de vejer 30 kg ved ca. 12 ugers-alderen. I løbet af den periode behandles en konventionel dansk fravænningsgris i gennemsnit fem gange med antibiotika, primært på grund af diarré.

Derfor vil forskerne i et af projekterne forsøge at forbedre grisenes robusthed og modstandskraft over for sygdomme allerede i dieperioden. Det forklarer professor ved Institut for Husdyrvidenskab, Charlotte Lauridsen, der står i spidsen for projektet.

- Vi ved endnu ikke, hvorfor nogle grise klarer sig bedre i fravænningsperioden end andre. Vi skal derfor finde ud af, om grisenes størrelse har betydning for deres evne til at få en plads ved yveret og samtidig undersøge om tidspunktet for, hvornår man er født, har betydning for konkurrencen om råmælken.

Ligesom modermælk er soens råmælk rig på en lang række stoffer, der er vigtige for en sund udvikling af mavetarmkanalen og et stærkt immunsystem. Hvis der er mange grise i kuldet, er der behov for at supplere mælken fra soen med tilskud af mælk og foder til grisene i dieperioden.

- Der er stor forskel på grisenes lyst til at æde andet end soens mælk, og vi vil undersøge denne adfærd nærmere for at belyse, hvor gammel grisen skal være for, at der er mindre risiko for at udvikle diarré ved fravænning. Vi skal samtidig undersøge sammenhængen mellem dette og tarmens robusthed og immunitet. Det undersøges i relation til to forskellige fravænningsaldre, siger Charlotte Lauridsen.

Fodringsstrategier til forbedring af smågrises tarmsundhed

I et andet projekt vil forskerne anvende en fodringsstrategi, der forventes at stimulere foderoptagelse hos smågrise allerede under diegivning. En større foderoptagelse, mens grisene fortsat dier, kan nemlig også betyde en højere foderoptagelse efter fravænning. Det er meget vigtigt for at opretholde en god mavetarmsundhed og produktivitet, samtidig med at det reducerer risikoen for diarré.

Fravænningsgrisene vil i en række infektionsforsøg blive fodret med fermenteret vådfoder, der sammenlignet med tørfoder er en mere blid overgang fra mælk. Det forklarer seniorforsker Nuria Canibe:

- Ved fermentering af vådfoder opnår man en meget kraftig vækst af mælkesyrerbakterier, en høj koncentration af mælkesyre og en lav pH-værdi, hvilket dræber sygdomsfremkaldende bakterier så som E. coli og salmonella - både i foderet og i tarmen. Derved beskytter fermenteret vådfodret smågrisen mod disse bakterier.

Efterfølgende vil forskerne undersøge effekten af denne strategi på mavetarmsundhed, immunsystem, produktivitet og specifikt på fravænningsdiarré.

Høj fravænningsvægt og lavt antibiotikaforbrug

I det tredje projekt er der fokus på at øge grisenes vægt ved dels at øge fravænningsalderen og ved at holde dem i stabile kuld hos soen under diegivningsperioden. En række studier og praktiske erfaringer peger nemlig på, at større og mere robuste grise ved fravænning kan reducere forekomsten af behandlingskrævende infektioner og derved behovet for antibiotika. Projektet gennemføres under produktionsforhold i fire større danske sobesætninger. 

- Soen får i dag typisk større kuld, end hun selv kan passe, og derfor flyttes en del pattegrise til en anden so end deres mor, som passer dem ind til fravænning. Vi vil derfor undersøge virkningen af at holde kuld samlet fra fødsel til fravænning, så soen kun ligger med sine egne pattegrise, siger professor Jan Tind Sørensen og forklarer, at forskerne vil undersøge grisene ved to forskellige fravænningsaldre.

- Herefter følger vi grisene i fravænningsstalden og undersøger forekomsten af sygdom og antibiotikabehandlinger.

De tre projekter løber indtil 2021, og resultaterne forventes at være klar sammen med de øvrige samarbejdsprojekter i 2021.

Yderligere information

Hele forskningsaktiviteten, der også vil inkludere nye projekter ved AU, udføres i et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Københavns Universitet og Statens Serum Institut.

Læs mere om Veterinærforlig III her

Kontakt
Professor Jan Tind Sørensen
Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet
E-mail: jantind.sorensen@anis.au.dk
Telefon: 8715 7923
Mobil: 2078 3343

Professor Charlotte Lauridsen
Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet
E-mail: charlotte.lauridsen@anis.au.dk
Telefon: 8715 8019

Seniorforsker Nuria Canibe
Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet
E-mail: nuria.canibe@anis.au.dk
Telefon: 8715 8058