Lattergas (N₂O) er en drivhusgas. Den er ikke så kendt som CO2, men den har et globalt opvarmningspotentiale, der er næsten 310 gange højere end CO2. Lattergas har også en lang levetid i atmosfæren, derfor er det vigtigt at minimere udledningerne. Lattergas dannes naturligt, når mikroorganismer nedbryder kvælstof i jorden, men landbrugspraksis kan også påvirke denne proces. Tilsætning af både syntetiske og organiske gødninger kan nemlig påvirke produktionen af lattergas. Men hvilken rolle spiller jordstrukturen i denne proces? Et hold forskere fra Aarhus Universitet og University of Padua har undersøgt, hvad der sker, når jorden trykkes sammen tunge landbrugsmaskiner. Det kaldes jordkomprimering, når vægten fra maskinerne presser jorden sammen.

“Vores undersøgelse viser, at jordkomprimering på forskellige dybder reducerer mængden og størrelsen af jordens porer, altså de hulrum i jorden, hvor luft og vand bevæger sig. Det påvirker også, hvordan disse porer er forbundet. Når jordporerne bliver mindre og færre, kan jorden ikke optage så meget ilt. Under våde forhold med lidt ilt skabes iltfattige forhold, og det fremmer dannelsen af lattergas, men det påvirker også, hvordan lattergassen bevæger sig og udledes,” forklarer Mansonia Pulido-Moncada fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.

Med andre ord er der to sider af komprimeringen af landbrugsjord. På den ene side fremmer det produktionen af lattergas, men på den anden side kontrollerer det gasens bevægelse mod atmosfæren, så noget af det fanges, og noget af det frigives. Selvom det ved første øjekast kan virke positivt, at lattergas ikke kan bevæge sig ud i atmosfæren, viser undersøgelsen, at komprimerede underjordslag kan fungere som en lomme for lattergas, hvilket øger risikoen for udledninger, når overjorden drænes for vand, og der igen er forbindende porer med de komprimerede underjordslag.

Små ændringer kan have stor betydning

Ved hjælp af avanceret røntgenafbildning kaldet mikrotomografi har forskerne analyseret jordens porestruktur. De fandt, at poreforbindelserne er den bedste indikator for, hvordan lattergas bevæger sig og i sidste ende slipper ud i atmosfæren.

“Når du visualiserer porestrukturen i en ikke-komprimeret jordprøve, kan du se et stort netværk af forbundne porer. Denne porestruktur letter ønskelig gas- og vandtransport, især efter regnvejr. I komprimeret jord er der færre, mindre og afbrudte porer. Nogle porer er dog forbundne og kan bruges som veje for gasser som lattergas til at bevæge sig opad i jordlagene eller for ilt til at bevæge sig nedad i dybere lag. Skæbnen for lattergas i komprimerede lag er kompleks, da den påvirkes af jordens porestruktur samt kemiske og biologiske egenskaber.” siger Mansonia Pulido-Moncada og understreger vigtigheden af at opretholde en sund jordstruktur og tilpasse landbrugspraksis derefter.

For landmænd betyder det, at det er afgørende at undgå jordkomprimering. Praktiske foranstaltninger som reduceret jordbearbejdning, brug af dækafgrøder og korrekt håndtering af maskiner kan hjælpe med at bevare jordens struktur og funktionalitet.

“Der er mange gode grunde til at undgå jordkomprimering. Det er ikke kun for at reducere udledningen af lattergas, men også for at forbedre jordens sundhed og dermed afgrødeudbytter og menneskers sundhed,” siger Mansonia Pulido-Moncada og understreger, at selv små ændringer i landbrugspraksis kan have en betydelig indvirkning på miljøet.

“Undersøgelsen giver os en bedre forståelse af, hvordan lattergas bevæger sig fra dybere jordlag til overfladen. Den viser også, hvor vigtigt det er at passe godt på jorden for at reducere drivhusgasudledninger og holde jorden sund,” konkluderer Mansonia Pulido-Moncada.