Ny fermenteringsteknologi kan erstatte sukker med sødt protein - men hvad synes forbrugerne om det?
Ved hjælp af præcisionsfermentering er det muligt at skabe protein, der er op til 10.000 gange sødere end sukker. Det betyder, at godt en halv milligram sødt protein kan erstatte en teskefuld sukker. Forskere forsøger at finde ud af, om forbrugerne vil acceptere fødevarer baseret på den nye teknologi, og hvordan dette kan påvirkes af markedskommunikation.
I århundreder har folk brugt fermentering til at fremstille føde- og drikkevarer, og det er stadig den grundlæggende proces, som vi bruger i dag, når vi laver øl, vin og yoghurt.
Præcisionsfermentering går et skridt videre. Det er en ny måde at bruge mikroorganismer til at producere specifikke funktionelle ingredienser - såsom proteiner. Faktisk er det nu muligt at skabe protein, der er op til 10.000 gange sødere end sukker, og omkring et halvt milligram af dette protein kan erstatte en hel teskefuld sukker.
I en tid hvor diabetes er en stor global udfordring, og hvor sukkerproduktion har en negativ indvirkning på miljøet, kan præcisionsfermentering bidrage til en sundere og mere bæredygtig fremtid.
Et internationalt forskerhold, finansieret af European Institute of Innovation and Technology (EIT Food), arbejder i øjeblikket på at designe og optimere processer til præcisionsfermentering og på at vurdere de udviklede produkter for at sikre, at de er egnede til masseproduktion - og derved kan indgå i en mere bæredygtig ernæring.
Som en del af projektet er lektor Marija Banovic fra MAPP Centret ved Aarhus Universitet ansvarlig for en tværnational forbrugerundersøgelse, der har til formål at finde ud af, hvordan disse produkter vil blive modtaget, og hvordan det kan påvirkes af markedskommunikation.
- Vi kan bruge præcisionsfermentering til at producere proteiner, som har specifikke og forbedrede egenskaber, såsom at være allergivenlige, sunde og smage godt. Præcisionsfermentering forventes at være bæredygtigt, omkostningseffektivt og miljøvenligt. Det kan transformere fødevaresektoren. Men hvis det skal ske, så skal forbrugerne acceptere den nye teknologi og være villige til at købe fødevarer baseret på den. Formålet med vores undersøgelse er at finde ud af, om det er tilfældet, og hvad vi kan gøre for at påvirke forbrugernes opfattelse, siger hun.
Bæredygtighed spiller en rolle
Forbrugerundersøgelsen består af en online eksperimentel undersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af forbrugerne i Danmark, Tyskland og Polen.
I undersøgelsen er forbrugerne blevet præsenteret for forskellige beskrivelser af fermenteringsteknologien, der fremhæver forskellige aspekter, der kunne bruges i markedskommunikation. I disse beskrivelser blev præcisionsfermentering præsenteret som en bæredygtig og miljøvenlig proces, der kan tilpasses ethvert sted, og som har evnen til at producere 100 % rent protein. Denne information er baseret på dokumentation fra erhvervspartneren Amai Proteins.
På basis af beskrivelserne kan forskerne sammenligne, hvordan disse aspekter påvirker forbrugernes accept af den nye teknologi.
- Vi er for øjeblikket i gang med dataanalysen, men vi kan se, at forbrugernes accept af præcisionsfermentering generelt, på tværs af alle tre lande, er tilfredsstillende. Accepten er positivt påvirket af tilliden til producenten og af de oplevede fordele ved præcisionsfermentring, men negativt påvirket af nogle af forbrugerens følelser over for teknologien, såsom skepsis. Vi kan også se, at forbrugernes accept er markant højere for budskaber relateret til bæredygtighed, siger Marija Banovic og tilføjer:
- Vores data viser, at danskerne er mest villige til at acceptere præcisionsfermentering, tæt forfulgt af tyskerne. De polske forbrugere er væsentligt mere skeptiske end de to andre.
Sukkerreduktion appellerer til forbrugerne
I undersøgelsen er forskellige formål for anvendelsen af sødt protein også inddraget for at vurdere muligheden for sukkerreduktion blandt forbrugerne.
- I vores foreløbige resultater kan vi se, at forbrugerne er ret positive over for sødt protein som værktøj til sukkerreduktion. Den glæde, som forbrugeren har ved at indtage sukker, påvirker dette positivt: Jo mere man sætter pris på at spise fødevarer med sukker, jo mere interesseret er man i at erstatte sukker med sødt protein, siger Marija Banovic:
- I dette tilfælde ser de polske forbrugere ud til at være mere positive over for brugen af sødt protein til sukkerreduktion end de danske og tyske forbrugere. Vi ved, at anprisninger om reduceret sukkerindhold bruges meget oftere i Polen end i Danmark og Tyskland, hvilket indikerer, at dette generelt er vigtigere for de polske forbrugere.
Is mere interessant end proteindrik
Desuden er forbrugerne blevet bedt om at vurdere, hvilke fødevarer med sødt protein, de ville være interesserede i at købe, og vinderne er produkter som for eksempel is og snacks. I den anden ende af skalaen har vi produkter som saucer og proteindrikke.
Resultaterne er ens i alle tre lande, og de viser, at forbrugerne generelt ville være villige til at købe disse produkter, hvis det søde protein går ind og erstatter sukker.
- Vi vil bruge vores resultater til at undersøge de mest populære fødevareprodukter yderligere, og her vil vi inddrage flere produktegenskaber. Det kan være forskellige niveauer af sukker og protein indhold, - alt sammen kommunikeret på forskellige måder, forklarer Marija Banovic.
De endelige resultater fra MAPP Centret vil blive offentliggjort i slutningen af året.
Supplerende oplysninger | |
Vi bestræber os på, at alle vores artikler lever op til Danske Universiteters principper for god forskningskommunikation. På den baggrund er artiklen suppleret med følgende oplysninger: | |
Studietype | Eksperimentiel online undersøgelse |
Finansiering | Projektet finansieres af EIT Food og projektets navn er: “Precision Fermentation: From Biotechnology to Sustainable Nutrition” |
Samarbejdspartnere | MAPP Centre, Aarhus Universitet Maspex, Amai Proteins, VTT og Lunds Universitet er ansvarlige for aspekter af projekter, som er relateret til fødevarevidenskab, mens MAPP Centret er ansvarlig for forbruger- og markedsundersøgelser |
Læs mere | |
Kontakt | Lektor Marija Banovic, MAPP Centret, Aarhus Universitet - maba@mgmt.au.dk - telefon: +45 52609827 |