Aarhus Universitets segl

Ny dansk undersøgelse af emissionsfaktorer for lattergas fra handels- og husdyrgødning

Stigningen i atmosfærens indhold af den kraftige klimagas lattergas (N2O) skyldes især landbrugets anvendelse af kvælstofgødning. Skal udledningen af lattergas begrænses, er der først og fremmest brug for en nøjagtig opgørelse af kilderne. En ny undersøgelse har for første gang bestemt emissionsfaktorer for lattergas fra udbragt handelsgødning, gylle og biogasgylle under danske forhold.

Atmosfærens koncentration af lattergas, stiger primært på grund af landbrugets brug af handels- og husdyrgødning. En nylig undersøgelse har fastlagt emissionsniveauerne for lattergas fra forskellige kilder som handelsgødning, gylle og biogasgylle under danske forhold. Foto: Jens Bonderup Kjeldsen

Forskere har, med Aarhus Universitet i spidsen, gennem to år målt emissioner af lattergas fire forskellige steder i Danmark, hvor repræsentative sædskifter var blevet etableret for at give en realistisk baggrund for målingerne. Forsøget omfattede:  

  • et sædskifte med mælkeproduktion i Vestdanmark,  

  • et sædskifte med mælkeproduktion i Sydvestdanmark  

  • et sædskifte med svineproduktion i Sydvestdanmark  

  • et sædskifte med planteavl i Østdanmark 

De fire steder har alle et lavt lerindhod i jorden, som er typisk for Nordeuropa, mens nedbøren varierede betydeligt fra sted til sted og mellem de to år, 2020 og 2021. 

Sammenligning af handels- og husdyrgødning i vårbyg  

Vårbyg indgik i alle sædskifter, og her blev tre handelsgødninger (NS, NPK og UAN) og otte husdyrgødninger (tre kvæggyller, tre svinegyller og to biogasgyller) tilført i 1 m2 store underparceller på enten to eller fire lokaliteter.  Præcis de samme gødningsmaterialer blev udbragt på de forskellige steder for at kunne belyse effekten af de lokale forhold med hensyn til jordens egenskaber og nedbør. De samme metoder til udbringning, måling og analyse af resultaterne blev brugt alle steder for at sikre sammenlignelighed.  

“Vores målinger af lattergasemission fra de mange gødningsmaterialer i vårbyg fokuserede på forårsperioden. I sædskiftet blev lattergasemission målt igennem hele året i begge forsøgsår, og de målinger bekræfter, at hovedparten af den lattergas som skyldes gødningstilførsel om foråret, udledes inden afgrødens planteoptagelse har ”tømt” jorden for kvælstof,” fortæller professor Søren O. Petersen fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet. 

Mere fokus på husdyrgødning 

I de to forsøgsår var emissionen af lattergas fra handelsgødning betydeligt lavere, end man i øjeblikket antager, mens emissionen fra gylle og biogasgylle gennemsnitligt var på niveau med, eller højere end hidtil antaget. Det indikerer, at det i Danmark, hvor 90% håndteres som gylle, vil have størst effekt på klimaet at reducere lattergasemissionen fra husdyrgødning.  

“Niveauet varierede mellem steder og år, men vi fandt, at emissionen af lattergas gennemsnitligt var højere fra husdyrgødning end fra handelsgødning på hver af de fire lokaliteter,” siger Søren O. Petersen.  

Resultater afviger fra IPCCs anbefalinger 

Interessant nok er de danske resultater forskellige fra de seneste anbefalinger vedrørende emissionsfaktorer for lattergas fra IPCC (Intergovernmental Panel on Climate Change) i den klimazone, som Danmark tilhører. Her forventer man en højere lattergasemission fra handelsgødning end fra husdyrgødning. Det sker på baggrund af en global analyse af forsøgsresultater.  

“Begge resultater kan godt være rigtige, fordi de bygger på forskellige datasæt. Det viser vigtigheden af undersøgelser, der repræsenterer de lokale forhold,” forklarer Søren O. Petersen.  

Danmark er nemlig domineret af jorde med lavt lerindhold, og næsten al husdyrgødning er på flydende form med eller uden biogasbehandling. Denne kombination giver særligt gode betingelser for nitrifikation og denitrifikation, de to mikrobielle processer som tilsammen er årsag til dannelsen af lattergas i jorden.  

“Jordtypen er vigtig, fordi en velbeluftet jord sikrer gode betingelser for nitrifikation, men også giver gode betingelser for, at lattergas dannet i og omkring gyllen slipper ud i atmosfæren,” siger Søren O. Petersen.   

Til sammenligning, forklarer han, er næsten halvdelen af de studier, som indgik i den globale analyse, lavet med fast staldgødning, hvor risikoen for lattergasdannelse er mindre, fordi meget kvælstof kan tabes under lagringen, og nettofrigivelsen til jorden er lav. Mere lerholdig jord vil også have større tendens til dårligt luftskifte, og dermed mindre risiko for at lattergas slipper ud af jorden. 

Den nye undersøgelse er gennemført i et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Københavns Universitet og SEGES Innovation. Der er tale om et projekt under Landbrugsstyrelsens Klimaforskningsprogram. Undersøgelserne fortsætter og belyser bl.a. effekten af nitrifikatiosnhæmmere på lattergasemission som et muligt klimavirkemiddel. 

PUNKTER INDHOLD OG FORMÅL
Samarbejdspartnere Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet, Københavns Universitet og SEGES Innovation
Finansiering Dette studie er en del af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri’s klima forskningsprogram (33010-NIFA-19_719)
Interessekonflikt Ingen
Link til videnskabelig artikel Artiklen “Higher N2O emissions from liguid manure compared to synthetic N fertilisers for spring barley on sandy soils in a cool temperate climate” er udgivet i tidsskriftet Agriculture, Ecosystems and Environment. Forfatterne er: Søren O. Petersen, Leanne E. K. Peixoto, Helle Sørensen, Azeem Taripq, Andreas Brændholt, Line Vinther Hansen, Diego Abalos, Alice Thoft Christensen, Cecilie Skov Nielsen, Johannes W.M. Pullens, Sander Bruun, Lars Stoumann Jensen og Jørgen E. Olesen
Kontaktdata Professor Søren O. Petersen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Tlf.: +45 28124304 eller mail: sop@agro.au.dk