DCA har den 2. september trukket den omtalte rapport tilbage. Læs begrundelsen her. De angivne links virker derfor ikke.

I juni udgav vi en rapport om ”Okse- og kalvekøds klimapåvirkning gennem hele værdikæden sammenholdt med ernæringsaspekter i forskellige kostmønstre”.

Hen over sommeren er rapporten blevet flittigt diskuteret, og der er rejst kritik af både forskningsmetoder og konklusioner. I det følgende vil vi gerne svare på de forskellige kritikpunkter, men først lidt baggrundsinformation.

Hvad indeholder rapporten?

Rapporten sammenfatter viden fra forskellige projekter, hvor vi har undersøgt oksekøds klimabelastning i værdikæden fra landbrug og slagterier og ud til forbrugeren. Klimapåvirkningen ses både i sammenhæng med kødets ernæringsmæssige værdi og i sammenhæng med danskernes samlede kost.

Rapporten er 105 sider lang og indeholder oplysninger om klimabelastningen i forbindelse med både produktion, forarbejdning og anvendelse af oksekød. Det vil sige viden, som både landmanden, slagteriet og forbrugeren vil kunne anvende til at reducere klimabelastningen.

I projekterne samarbejdede vi bl.a. med slagterier og landbrugsorganisationer, som både leverede produktionsdata og medvirkede til finansiering af arbejdet. Samarbejdet og finansieringen er tydeligt nævnt i rapporten.

Projektgruppen har haft mulighed for at læse rapporten igennem og komme med forslag til både sproglige og forståelsesmæssige forbedringer. Vi har kun medtaget forslag til forbedringer, hvis vi fagligt har vurderet, at de var korrekte. Dette samarbejde mellem forskere og projektgruppen burde vi have deklareret eksplicit i rapporten. Det skal dog fremhæves, at branchen ikke har haft indflydelse på metoder, resultater og konklusioner.

Rapporten har hovedfokus på mulighederne for at reducere klimabelastningen fra okse- og kalvekød, og i det afsluttende afsnit perspektiverede vi klimabelastningen fra oksekød i forhold til både danskernes samlede kost, og i forhold til de øvrige udledninger af klimagasser fra alt forbrug; dvs. fra blandt andet fly og energi til transport, opvarmning, forbrug af tøj, elektronik osv.

Sammenligning med nydelsesmidler

I den forbindelse inkluderede vi en oversigt over klimabelastningen fra andre typer af mad og drikke, og herunder klimabelastningen fra nydelsesmidler, som slik, snacks, kager, alkohol, te, kaffe m.fl., som vi lagde sammen i en fælles pulje; ligesom vi lagde klimaaftrykket fra andre fødevarer sammen i grupper. De forskellige fødevarers klimabelastning blev beregnet i forhold til, hvor stor en del, de udgør af en danskers gennemsnitskost.

Dette betød, at en række medier i deres omtale af rapporten fokuserede på det høje klimaaftryk fra de sammenlagte nydelsesmidler i stedet for på det, rapporten handler om, nemlig klimabelastningen fra oksekød.

Vi nævnte desværre selv dette aspekt i den pressemeddelelse, som blev udsendt i forbindelse med udgivelsen af rapporten. Det ærgrer os nu. Det var en perspektivering, som vi havde med i rapporten, men uden intention om at det skulle være en hovedvinkel; endsige tage fokus fra spørgsmålet om oksekøds klimabelastning

Kritik af rapporten

Herefter tog flere medier fat i historien, og i dagbladet Information kritiserede andre forskere vores arbejde. Det ligger i forskningens natur, at forskere er kritiske over for andre forskeres arbejde. Det skal selvfølgelig gøres med respekt og med omtanke for, at retorikken kan virke voldsom i korte mediecitater.

Forskere pegede bl.a. på, at det er underligt at sammenligne oksekød med den samlede klimabelastning fra nydelsesmidlerne. Det er vi enige i, og den sammenligning kan man da heller ikke finde i rapporten. Til gengæld perspektiverede vi, at der også er et stort, samlet klimaaftryk fra nydelsesmidlerne, og hvis man vil gøre noget for at mindske sit aftryk på klimaet, så er der også mulighed for at gøre noget her.

Det høje klimaaftryk fra nydelsesmidlerne har overrasket mange, og rapporten er blevet beskyldt for at overdrive disse tal. Tallene er imidlertid baseret på resultater fra videnskabelige tidsskrifter, hvilket fremgår af tabel 1.

Tabellen viser de referencer, vi har anvendt til at vise klimaaftrykket fra forskellige fødevarer. I kolonne 3 vises klimaaftryk i gram CO₂ pr kg, når man henholdsvis køber og indtager produktet. Forskelle imellem de to værdier for et produkt angiver uundgåeligt spild og bidrag til tilberedning. Kolonne 4 viser gennemsnitlig voksne danskeres daglige indtag af hver fødevare fundet i en større dansk kostundersøgelse (skaleret til 10 MJ). I kolonne 5 viser hver enkelt fødevares bidrag til den samlede kosts klimaftryk, og når disse tal summeres i bunden af kolonnen, så fremgår det, at klimaaftrykket fra nydelsesmidlerne udgør 28 procent af den samlede kost. Endelig, i den sidste kolonne vises tal fra en reviewartikel, som har gennemgået litteraturen på området, og som finder at nydelsesmidlerne udgør samme andel af kostens klimaaftryk.

Tabel 1: Anvendte klimaaftryk for nydelsesmidler

1)       Appendix tabel 2 rapporten s. 97

2)        Her er uundgåelige tab (skrælle og tilberedelsestab) og tilberedning indregnet

3)        For saft og alkohol er vores tal anvendt for bidrag

4)        Fra Werner et al., 2014

5)        Rapporten tabel 28 s. 66

6)        Vand, kaffe og te ej indregnet

Forskellige former for oksekøds produktion

I de projekter, som ligger til grund for rapporten, har vi undersøgt klimapåvirkningen fra forskellige former for oksekødsproduktion i Danmark, og her er der stor variation. Eksempelvis er klimaaftrykket fra 1 kg oksekød fra malkekøer ca. 11 kg CO₂ ækv., mens klimaaftrykket fra 1 kg kød fra kvier af Skotsk Højlandskvæg er over 40 kg CO₂ ækv.

Når det gennemsnitlige klimaaftryk fra dansk produceret oksekød bliver forholdsvis lavt skyldes det, at en stor andel af det oksekød, vi producerer og spiser i Danmark stammer fra slagtede malkekøer og kalve herfra. Dette er dokumenteret i en rapportens mange tabeller, og yderligere er klimabelastningen fordelt på mælk og kød ud fra den mængde foder m.m., der anvendes til produktion af henholdsvis mælk og kød.

Det er af kritikkerne fremhævet, at det ville være mere rigtigt at anvende klimaaftryk fra den sydamerikanske oksekødsproduktion i rapportens beregningerne af kostens udledning. Kritikernes rationale er, at det er produktionen af Sydamerikansk oksekød, der påvirkes ved ændret forbrug af oksekød i Danmark.

Der er imidlertid en række problemer med at anvende den metode, som kritikerne foreslår. Man kan ikke betragte den danske oksekødsproduktion som statisk; formodentligt vil den falde, hvis forbruget af oksekød falder i Danmark, og dermed er det værdier fra den danske oksekødsproduktion, som skal anvendes. Og hvordan ved man, at forbruget af oksekød fra slagtede malkekøer 1 til 1 erstatter bøffer fra sydamerikansk kødkvæg? Det er netop denne type problematiske antagelser, der har gjort, at de europæiske guidelines på området anviser en anden metode til at beregne miljøbelastningen mellem mælk og kød, nemlig den metode vi har anvendt.

Hvis man vil arbejde for at reducere klimabelastningen fra den danske oksekødsproduktion, så er det vigtigt at have præcise tal fra hele værdikæden; og det er hvad vores undersøgelser leverer.

Indirekte arealanvendelse

Nogle forskere har problematiseret, at rapporten ikke medregner den såkaldte indirekte arealanvendelse (indirect Land Use Change eller iLUC). Forenklet sagt, så bygger ideen om iLUC på en antagelse om, at øget fødevareproduktion fører til rydning af (regn)skov et eller andet sted i verden, og derfor skal fødevarer belastes med en slags skyggeomkostning i form af udledning af CO₂ fra skovfældning med udgangspunkt i, hvor stort et areal, der bruges til den enkelte fødevare.

Vi er helt enige i, at ændringer i arealanvendelse er en betydelig kilde til CO₂ udledninger globalt. Imidlertid har vi ikke medtaget iLUC i beregninger i rapporten, da der er stor international uenighed omkring fastsættelse af iLUC, og hvordan det skal indregnes i enkelte produkter. I de senere år er der præsenteret estimater der varierer en faktor 3 afhængig af, hvordan det indregnes ved en livscyklusvurdering.

I forbindelse med udviklingen af nye europæiske guidelines på området (Product Environmental Footprint, PEF) er det derfor vurderet, at iLUC for nuværende ikke skal inkluderes i klimaberegninger, da metode og datagrundlag for disse beregninger er for usikre. Vi har lagt vægt på at vores resultater er sammenlignelige med tilsvarende beregninger i andre europæiske lande og har derfor anvendt disse fælles principper og metoder.

Rapporten indeholder et afsnit, som redegør for dette, og som samtidig beskriver, hvordan man forholdsvis nemt kan estimere iLUC på basis af rapportens opgørelser, herunder arealforbrug per kg fødevare.

Det er en faglig diskussion, som har stået på i mange år, og som vi har haft mange gode diskussioner om med nogle af rapportens kritikere. Kritikken kommer derfor ikke bag os, men der er som nævnt ikke internationalt konsensus om, hvordan iLUC for nærværende skal inkluderes i klimaberegninger.

Data fra forskellige kilder

I Informations artikler problematiseres det også, at der er anvendt data fra forskellige kilder i opgørelserne over forskellige fødevarers klimabelastning til at estimere, hvad den samlede klimabelastning er fra kosten.

Det er helt korrekt, at vi har samlet data fra forskellige kilder og tidsserier. Det er helt almindelig praksis i den videnskabelige litteratur ved bestemmelse af den samlede kosts klimaaftryk; og det ville være en noget nær umulig opgave, at lave én undersøgelse, som på samme tid estimerer klimaaftrykket for alle fødevarer i en dansk families forbrug over et år.

Ved valg af referencer har der været fokus på, at der er anvendt sammenlignelige metoder, uagtet at det giver en usikkerhed, ligesom der også er en tidsspredning. Det er imidlertid en velkendt praksis i forskningen, at lave synteser på baggrund af mange enkeltstudier. Det er en af forskningens forpligtigelser over for samfundet, for ellers var alle andre jo også tvunget til at læse hver enkelt videnskabelig artikel for at få en sammenhængende forståelse af en så sammensat problemstilling. Det er heldigvis også noget, vi har gode metoder til, og som man øver sig på allerede under sin forsker uddannelse (ph.d.-studie).

Fagfællebedømmelse

Rapporten er ikke fagfællebedømt. Det har vi valgt ikke at gøre, da rapportens indhold i vid udstrækning bygger på materiale, som allerede er publiceret i internationale, videnskabelige tidsskrifter med peer review procedure. Det vil sige, at metoder og konklusioner er tjekket af internationale forskere, som arbejder på området. Dette er der redegjort for i rapporten.

Således er klimaaftrykket fra produktion af oksekød i forskellige produktionssystemer med forskellige typer kvæg og inklusiv klimabidrag fra slagtning og fordeling mellem spiselige produkter og biprodukter publiceret såvel internationalt som i en indledende DCA rapport for den første del af kæden fra stald til slagteri. Tilsvarende er resultater for den sidste del af kæden fra slagteri til forbruger under videnskabelig publicering.

Vi vil heller ikke undlade at nævne, at rapporten har en meget høj grad af transparens i form af detaljeret beskrivelse af grunddata og forudsætninger. Det giver mulighed for, at man selv går ind og efterregner rapportens konklusioner.

Finansiering og samarbejde med erhvervet

Der foregår løbende en diskussion om erhvervsfinansiering af forskningen, og der kan være mange argumenter både for og imod erhvervssamarbejde.

I forhold til reduktion i udledningen af klimagasser, giver det imidlertid efter vores opfattelse god mening at arbejde tæt sammen med virksomhederne. Flere store fødevarevirksomheder har forpligtet sig til at reducere udledningen af klimagasser, og derfor er de interesserede i at få forskningsbaserede analyser af mulighederne for at reducere udledningerne. Omvendt er vi som forskere interesserede i at få virksomhedernes data om fødevareproduktionen for at kunne beregne udledningerne for de enkelte fødevarer.

Bidraget fra Kvægafgiftsfonden er ikke i en størrelse, som har nogen afgørende økonomisk betydning for AU eller DTU. I årene 2017 - 2018 var der tale om beløb på henholdsvis 335.000 kr. til AU og 278.000 kr. til DTU fra Kvægafgiftsfonden.

Virksomhederne har heller ikke finansieret metodeudviklingen. På AU Foulum har vi arbejdet med livscyklusvurderinger (LCA) i 20 år. En stor del af metodeudviklingen er finansieret af offentlige midler herunder danske og europæiske forskningsfonde, og i et internationalt samarbejde.

Samarbejde med erhvervet i projektet

Baggrunden for at samarbejde med erhvervet i dette projekt er, at vi får adgang til centrale data om bl.a. produktionen. Vi har fået afgørende input om praktiske problemstillinger, vi som forskere ikke kan kende til. Endvidere bidrager samarbejdet ofte til hurtigere implementering af nye forskningsresultater i praksis.

Samarbejdet omkring oksekød har givet virksomhederne en dybere indsigt i mulighederne for at reducere udledningerne. Eksempelvis har det været overraskende for slagterierne, hvor meget en bedre udnyttelse af produktionens biprodukter kan betyde for at reducere den samlede klimabelastning.

Vi vil igen understrege at virksomhederne naturligvis ikke har haft mulighed for at påvirke hverken vores valg af metode eller rapportens resultater.

Eksempelvis skriver vi i rapporten, at resultaterne tyder på, at oksekød ernæringsmæssigt vil kunne erstattes med en kombination af andre fødevarer. Det er næppe en konklusion, som kødbranchen er specielt interesseret i.

Til gengæld har vi som nævnt haft stor nytte af projektgruppen i forbindelse med indhentning af data og forståelse af praktiske forhold i kæden fra landbrug til husholdning. Projektgruppen har også fungeret som sparringspartner i forhold til formuleringer og præsentation af de faglige problemstillinger i rapporten.

For at redegøre for dette samarbejde har vi udarbejdet en oversigt over samtlige kommentarerer, spørgsmål og andre input, som projektgruppen har givet i forbindelse med udarbejdelse af rapporten samt hvilke redaktionelle ændringer, dette måtte have givet anledning til.

Fejl ved pressemeddelelse

Pressemeddelelsen, som blev udsendt ved udgivelse af rapporten, blev også diskuteret i projektgruppen, og her begik vi desværre en fejl ved at klimabelastningen fra nydelsesmidlerne blev fremhævet. Det gjorde, at fokus i omtalen af rapporten kom på sammenligning mellem en stor gruppe nydelsesmidler og oksekød. Det er en fejl, som gør, at vi fremadrettet vil være lige så omhyggelige med at kvalitetssikre vores formidling, som vi er med vores forskning. 

Læs selv

Vores formål har været at producere viden om oksekødets klimabelastning i hele værdikæden. Formålet med rapporten har været at give landbrug, virksomheder og forbrugere bedre muligheder for at reducere klimabelastningen fra oksekød.

Rapporten lægger alle metoder, kilder og beregninger åbent frem, og i tråd med den videnskabelige ånd er vi altid parat til at indgå i faglig og saglig debat om fortsat udvikling af metoderne.

Og må en sidste opfordring lyde, at du som læser selv kaster et blik på rapporten. Den kan – som alle andre DCA-rapporter –  kan findes på dca.au.dk

Yderligere oplysninger

Lektor Lisbeth Mogensen
Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
E-mail: lisbeth.mogensen@agro.au.dk

Seniorforsker Ellen Trolle
DTU Fødevareinstituttet
E-mail: eltr@food.dtu.dk

Emeritus, seniorforsker John E. Hermansen
Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
E-mail: john.hermansen@agro.au.dk

Direktør Niels Halberg
DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug
E-mail: niels.halberg@dca.au.dk.
Mobil: +45 2963 0093

Niels Halberg er ikke medforfatter på rapporten, men er direktør for DCA, som har udgivet rapporten. Samtidig har han i mange år forsket på området.