Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nu kommer det klimavenlige clean meat – og Danmark skal med på vognen

Kød er en af de store klimasyndere og der arbejdes intenst på at reducere klimabelastningen fra kødproduktionen. Et klima- og miljøvenligt alternativ er at dyrke kødet i bioreaktorer.

18.02.2019 | Camilla Mathiesen og Claus Bo Andreasen

”Never born or slaugthered” lyder et af salgsargumenterne for clean meat. Foto: Colourbox

”Never born or slaugthered” lyder et af salgsargumenterne for clean meat. Foto: Colourbox

 

In vitro kød, kunstigt kød, laboratoriekød eller "clean meat". Der er mange betegnelser for kød, som dyrkes i bioreaktorer på basis af celler udtaget fra dyr. Det er et område, som AU tidligere har arbejdet med, men det har været svært at skaffe finansiering til forskning på området.

 

Der er ellers en række fordele ved kød dyrket på denne måde. Dels er energi-og ressourceforbruget og dermed klimaaftrykket kun en brøkdel af, hvad den traditionelle kødproduktion bruger og udleder, dels giver produktionsmetoden mulighed for at ”designe” kød med en bedre ernæringsmæssig sammensætning. Herudover er der produktionsbetingede sundhedsrisici, som kan undgås, og hele dyrevelfærdsdebatten bliver overflødig, når hakkebøffen er blevet til i en bioreaktor frem for i stald og på slagteri.

"Never born or slaugthered" lyder et af salgsargumenterne for clean meat.

Stor stigning i kødforbruget

I bl.a. USA, Holland og Israel er der virksomheder, som arbejder på at sætte clean meat i produktion, mens der herhjemme stadig mangler en hel del forskning for at kunne gøre det samme. Og det er en skam, mener lektor og forskergruppeleder Jette Feveile Young, Institut for Fødevarer ved Aarhus Universitet.

- Når produktion, økonomi og lovgivning er på plads, så er jeg overbevist om, at der kommer en stor efterspørgsel, siger Jette Feveile Young.

Kødforbruget stiger voldsomt i disse år, bl.a. i Sydøstasien, hvor der forventes en fordobling i efterspørgslen. Hvis alt dette kød skal produceres på normal vis, vil det kræve enorme ressourcer i form af foder og vand og indebære en voldsom belastning af miljø og klima. Ved at dyrke kødet i bioreaktorer minimeres anvendelse af landbrugsjord og vand; ligesom tabet af klimagasser mere eller mindre kan elimineres.

Dyrkning af clean meat foregår ved, at man tager en lille biopsi (25 mg) fra en muskel. I prøven isoleres de såkaldte satellitceller. Det er muskulaturens stamceller, som kan regenerere muskelvæv efter en skade. Satellitcellerne kan dele og differentiere sig, når der tilsættes aminosyrer, signalstoffer, mineraler og vitaminer til det medie, som de befinder sig i.

Der er mange mulige kilder til aminosyrerne. De kan eksempelsvis udvindes af grøn biomasse eller måske fra Cyanobacterier (blågrøn alger) som kan fiksere protein direkte fra frit kvælstof i atmosfæren. Dermed vil slutproduktet blive endnu mere bæredygtigt.

 

Endelig skal muskler vokse i 3-dimensioner. Dette kræver dog en form for ”stillads” af f.eks. svampe- eller fiberstruktur, som cellerne kan ”hægte sig på” i højden. Også kvalitetsegenskaber og forbrugerpræferencer skal undersøges nærmere. 

Vanskeligt at skaffe forskningsbevillinger

Forskere ved Institut for Fødevarer begyndte at interessere sig for clean meat for snart ti år siden. Det danske forskningsbevillingssystem har imidlertid gjort det vanskeligt at skaffe finansiering til området. Typisk gives bevillinger til enten basal forskning eller til forskning, som hurtigt kan anvendes i virksomhederne. Forskningen i clean meat er et typisk eksempel på strategisk forskning, som har store perspektiver for både samfundet og fødevarevirksomhederne, men som falder mellem to stole i det danske forskningsfinansieringssystem.

Udviklingen af clean meat bygger bl.a. på basal forskning inden for cellebiologi og biomedicin, og her er man kommet langt med at opbygge viden på celle-området. Der mangler imidlertid meget før denne viden kan bringes i anvendelse til produktion af kød i Danmark. 

- Ved Institut for Fødevarer har vi kapacitet til at samle viden fra de forskellige forskningsområder, i forhold til udviklingen af en in vitro kødproduktion, og det da også intentionen at virke som brobygger mellem ingeniører, biomedicinere og kødforskere, siger lektor Margrethe Therkildsen, som er instituttets kødspecialist.

Forskere fra instituttet har tidligere arbejdet sammen med bl.a. Mark Prost, der anses som ophavsmanden til clean meat, om ansøgninger til europæiske forskningsprogrammer. Med det stadigt voksende fokus på klimabelastning ved kødproduktion, håber de på, at danske virksomheder og bevillingsgivere nu får øjnene op for det store potentiale, der ligger i clean meat.

De oprindelige initiativer på området blev taget af seniorforsker Niels Oksbjerg, som nu er pensioneret fra Institut for Fødevarer.

 

- Hvis vi sidder med hænderne i skødet, løber udlandet med det her. Og så er Danmarks store kødproduktion i fare. In vitro dyrket kød er noget, der vil komme på den ene eller anden måde, og hvis vi vil med på vognen, så er det nu. Også for at kunne lovgive kvalificeret om området, er der brug for viden og forskning, så de danske myndigheder ved, hvad vi vil tillade og ikke tillade, når de nye clean meat produkter dukker op, siger Niels Oksbjerg.


 

Yderligere oplysninger kan fås ved Institut for Fødevarer ved Aarhus Universitet:

Lektor, forskergruppeleder Jette Feveile Young. Mobil: 23 47 88 83. E-mail: jettef.young@food.au.dk

Lektor Margrethe Therkildsen. Mobil:  87158007 E-mail: margrethe.therkildsen@food.au.dk

Seniorforsker, emeritus Niels Oksbjerg. E-mail: oksbjergn@gmail.com

Food, DCA