Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nitrat i foderet til køer kan reducere udledningen af metan markant

I nye forsøg på AU Foulum er målet en 20 procents reduktion af metan fra køernes bøvser. Det vil være et vigtigt bidrag til at sænke landbrugets klimabelastning.

Landbruget er udset til at bidrage til at mindske belastningen på klimaet. I et forsøg på AU Foulum har forskere i et mindre forsøg efterprøvet udenlandske forsøg med tildeling af nitrat i kvægfoder for at nedbringe metanudledningen med 20 procent. Foto: Jesper Rais

Køernes udledning af metan er et velkendt problem og udgør en meget stor andel af landbrugets samlede udledning af metan, som er en drivhusgas, der er 21 gange så kraftig som kuldioxid. Ved at tilføre nitrat i en kos daglige foderration kan mængden af den skadelige udledning af metan sandsynligvis reduceres med op til 20 procent.

Det er hypotesen i nye forsøg fra forskere ved Aarhus Universitet. De har netop gennemført de indledende undersøgelser af nitrats indvirkning på udledningen af metan fra køer, og resultaterne var meget positive.

Det er seniorforsker Peter Lund ved Institut for Husdyrvidenskab, der leder projektet, og de foreløbige resultater glæder ham:

- Der er foretaget lignende undersøgelser i udlandet, der har dokumenteret tilsvarende positiv effekt. Men hvor man i udlandet kun har kigget på køernes metanproduktion, har vi netop igangsat et forsøg, hvor vi skal afklare det optimale niveau af nitrat i foderet i forhold til reduktionen af metan, men også har fokus på hvilken betydning tilsætning af nitrat har på mælkens sammensætning, det mikrobielle samfund i vommen og dyrenes evne til at fordøje og udnytte foderet, forklarer Peter Lund.

Metan dannes i koens vom bl.a. ud fra brint, og forskerne interesserer sig specielt for, om de via tilsætning af nitrat kan fremme de mikroorganismer i koens vom, som anvender brint sammen med nitrat til at lave ammonium på bekostning af de mikroorganismer, som anvender brint til at lave metan.  Mikroorganismer som kan anvende nitrat er sandsynligvis ikke typiske i vommen, fordi der normalt kun er meget små mængder nitrat i foderet.

400 gram nitrat i foderet om dagen
I et kort indledende forsøg fik de involverede køer en dag tildelt 400 gram nitrat i foderet, hvorefter metanudledningen fra køerne faldt med op til 20 procent. I praksis er dette niveau af nitrat i foderet sandsynligvis ikke realistisk, og i det nye og mere omfattende forsøg tildeles hver ko derfor skiftevis tilsvarende eller lavere niveauer af nitrat, og metanproduktionen fra den enkelte ko måles i store ”osteklokker”. Herved fastlæggelses det optimale niveau af nitrat i foderet.  Forsøget løber frem til jul.

- Hvis vi igen kan dokumentere virkningen af nitrat på metanudledningen, er vores næste skridt at undersøge effekten af nitrat i foderet på flere køer på besætningsniveau i praksis. Hvis vi derved kan finde det optimale niveau for tildeling af nitrat i foderet, er det med at få det ud i landets besætninger, siger Peter Lund.

Nitrat udgør en teoretisk risiko for køerne
Tildeling af nitrat rummer dog også en potentiel risiko for køerne.  Ved omsætningen af nitrat til ammonium i koens vom dannes nitrit som et mellemprodukt, og nitrit har den negative effekt, at det hæmmer hæmoglobins evne til at transportere ilt rundt i kroppen.

- Køerne kan derfor i teorien blive syge af at få store mængder nitrat tilført i deres foder. Vi vil derfor løbende få analyseret blodprøver på Viborg sygehus fra køer, som har fået nitrat i foderet. På de blodprøver, som allerede er analyseret, kan vi allerede nu se, at vi på ingen måde synes at komme i nærheden af nogle niveauer, der kan have betydning i praksis. For at mindske risikoen er det vigtigt, at køerne får en gradvis tilvænning til nitrat, hvis tilsætning af nitrat til kvægfoderet bliver en mulighed i dansk landbrug, vurderer Peter Lund.

Gevinst for landbruget og fokus på udnyttelse af kvælstof
Peter Lund påpeger, at det vil give landbrugserhvervet en økonomisk gevinst at mindske udledningen af metan. Udledning af metan fra koen er nemlig et udtryk for, at energien i foderet ikke udnyttes optimalt.

- Metan (naturgas, red.) har jo en energiværdi, som vi udnytter f.eks. til opvarmning i vores huse. Hvis koen producerer mindre metan, bliver der således mere energi fra foderet til at lave mælk af.

- Ved ukritisk at tilføre nitrat til foderrationen får koen imidlertid en overforsyning med kvælstof, som har en negativ miljø- og klimaeffekt, og så har vi tabt på gyngerne, hvad vi har vundet på karrusellerne. Fidusen er derfor, at nitrat skal erstatte andre kvælstofkilder, f.eks. urea, i foderrationen, således at man udnytter, at nitrat både er en kilde til kvælstof for koen og mikroorganismerne i vommen og har en metanhæmmende effekt, påpeger Peter Lund.

Forskningen med nitrat indgår i forskningsprojektet ”Nordisk fodereffektivitet” og støttes af Mælkeafgiftsfonden, Fødevareministeriet og Institut for Husdyrvidenskab.

Yderligere oplysninger: Seniorforsker Peter Lund, Institut for Husdyrvidenskab, telefon: 8715 8072, e-mail: peter.lund@agrsci.dk