Lattergas har stor betydning for det samlede klimaaftryk fra dansk landbrug. Det dannes ved omsætning af kvælstof, og cirka halvdelen af landbrugets drivhusgasudledning skyldes lattergas. Emissionsfaktorer er et udtryk for, hvor stor en andel af kvælstof i en bestemt kategori (handelsgødninger, husdyrgødning, planterester), som forventes at blive til lattergas. Der er mange forhold, som kan påvirke emissionsfaktorerne, herunder nedbør, temperatur og dyrkningsmetoder. Hvis emissionsfaktorerne ikke er repræsentative for danske forhold, kan det forrykke det samlede billede af Danmarks udledning af klimagasser. Det vil også forhindre en effektiv indsats for at reducere udledningen af lattergas.

Forbedrede nationale emissionsfaktorer

Bag den aktuelle opgørelse af Danmarks udledning af lattergas ligger standard-emissionsfaktorer fra FN’s klimapanel (IPCC). De er baseret på studier fra forskellige dele af verden og repræsenterer ikke nødvendigvis lokale forhold i Danmark. Forskere fra blandt andet Institut for Agroøkologi vil derfor i et nyt projekt bestemme nationale emissionsfaktorer for lattergas for relevante gødningsmaterialer og sædskifter, der repræsenterer planteproduktionen under danske forhold. Projektet skal føre til en forbedret national opgørelse, men vil også levere det nødvendige grundlag for at måle, hvor stor en effekt de forskellige reduktionsstrategier rent faktisk har.

Projektet vil gennemføre en systematisk overvågning af lattergasudledningen fra hele sædskifer igennem to år med det formål at dokumentere den årlige emission under varierende forhold. Moniteringen gennemføres derfor på fire forskellige lokaliteter i parcelforsøg. I alle sædskifter vil der for hver afgrøde være en høstparcel, hvor forskerne vil lave langtidsmålinger, og et ”værkstedareal” med miniplots, hvor kampagner kan gennemføres med eksempelvis forskellige gødningsniveauer eller typer af gødning, herunder også biogasbehandlet gylle.

Ny viden om lattergasemission

Planlægningen af et måleprogram med en række afgrøder på fire lokaliteter i to år giver mulighed for at dokumentere lattergasemissionen under meget varierende forhold og vejrlig. Og netop vejret er en af de faktorer, som kan påvirke emissionsfaktorer for lattergas. Igennem kampagner med automatiske kamre vil der blive indsamlet mere detaljerede målinger af korttidsvariationen. Ved at beskrive både geografiske, dyrkningsmæssige og klimarelaterede kilder til variation, håber forskerne at kunne bidrage til en bedre forudsigelse af de årlige emissioner af lattergas.

Yderligere oplysninger

Professor Søren O. Petersen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. E-mail: sop@agro.au.dk, tlf.: +45 8715 7756