For nyligt offentliggjorde Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri nye officielle kostråd, som guider forbrugerne til en både sundere og mere klimavenlig kost. En af de væsentligste anbefalinger til dette er at spise mindre kød.

Nu har Aarhus Universitet offentliggjort en undersøgelse, som viser, at mange danskere allerede har skåret ned på kødet. Således siger 30 procent af forbrugerne, at de har reduceret eller stoppet deres kødforbrug. For 12 procent er det sket inden for de seneste seks måneder, mens 18 procent har gjort det for mere end seks måneder siden.

Resultaterne kommer fra to online spørgeskemaundersøgelser med knap 3.000 forbrugere i alderen 18-70 år, og de er offentliggjort i DCA-rapporten ”Mindre kød i kosten? Motiver for kødreduktion samt brug af alternativer til kød hos personer, som har reduceret kødforbruget”. Arbejdet er udført af MAPP Centret på Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus Universitet.

Kødet er dog stadig en vigtig bestanddel på middagstallerken for mange af de, som nu styrer lidt mere uden om de store bøffer. Blandt de personer, der har reduceret kødforbruget, spiser 38 procent nemlig stadig kød hver dag, og næsten halvdelen definerer sig selv som kødspisere.  

Mange ser sig selv som fleksitarer

Forskerne ser i undersøgelsen en forskel på, hvordan forbrugerne selv opfatter deres kostprincip, og hvordan forskere og ernæringsfaglige ofte definerer kostprincipperne som for eksempel vegetar og fleksitar. Især fleksitarbegrebet er genstand for forskellige fortolkninger.

Mens fleksitarer i forskningsmæssig sammenhæng ofte bliver brugt om en person, hvis kost hovedsageligt er plantebaseret, opfatter mange forbrugere sig som fleksitarer, hvis de blot af og til har kødfrie dage. Det betyder, at 35 procent af de forbrugere, som har reduceret deres kødforbrug, opfatter sig selv som fleksitarer. Hvis man i stedet anvender en forskningsmæssig definition findes der derimod ”kun” 16 procent fleksitarer blandt disse forbrugere.

-          Resultaterne peger på, at forbrugerne har en mindre ”striks” opfattelse af vegetar- og fleksitarbegrebet. De associerer sig i højere grad med kødreducerende kostvaner end deres selvrapporterede spisevaner giver grundlag for, siger Julie Hesselberg, videnskabelig assistent ved MAPP Centret og en af forfatterne bag rapporten. Hun peger på, at en fælles forståelse af kostprincipperne er vigtig, når man arbejder med kost og kostråd.

Miljø- og klimahensyn vejer tungest

Det er især unge, kvinder og personer med videregående uddannelser, som skruer ned for kødforbruget.

Forbrugerne, som har reduceret deres kødforbrug, nævner hensynet til miljø, klima, sundhed og dyrevelfærd som de vigtigste motiver for at reducere kødforbruget. Således siger 70-75 procent, at de spiser mindre kød, fordi det er bedre for miljø og klima.

Væsentligt er det også, at familien spiller en vigtig rolle, når der skal skrues ned for kødforbruget.

-          Kødreduktion giver sjældent anledning til uoverensstemmelser mellem familiemedlemmer, men alligevel ser vi, at der oftere er uenighed blandt familiemedlemmer om kødets rolle i dagligdagens måltider i familier, hvor den adspurgte person sjældent spiser kød eller lever efter et mere konsekvent kostprincip som for eksempel et vegansk eller vegetarisk princip. Det synliggør vigtigheden af familien, når vi skal arbejde på at omlægge danskernes kost. Hertil kommer, at ældre børn ofte er aktive medspillere i familiens valg af mad – også når det kommer til kød. Børnene kan således spille en aktiv rolle i spørgsmålet om kødreduktion, men resultaterne peger også på, at børn kan medvirke til et hyppigere kødforbrug, siger Julie Hesselberg.

Grøntsager, bønner og ærter erstatter kød

Forbrugerne angiver, at de især bruger mørkegrønne grøntsager som for eksempel spinat, broccoli og grønkål samt nødder, ærter, bønner og linser for at reducere eller udelade kødet i kosten. Alternativer til klassiske mejeriprodukter, såsom plantedrik og vegansk smør, anvendes også ofte.

Fjerkræ er i gennemsnit den kødtype, der spises hyppigst blandt personer, der har reduceret deres kødforbrug.

En kost med reduceret kødforbrug giver ikke anledning til bekymring om opfyldelse af ernæringsbehovet blandt forbrugerne selv og størstedelen mener, at de får dækket deres ernæringsbehov. Dog er der lidt større usikkerhed om, hvorvidt ernæringsbehovet bliver dækket, når det gælder de forbrugere, som ifølge eget udsagn følger vegetariske eller pescetariske (det vil sige spiser fisk, mejeriprodukter og æg, men ikke kød og fjerkræ) kostprincipper.

Du kan høre videnskabelig assistent Julie Hesselberg fortælle mere om undersøgelsen på webinaret Forbrugernes interesse for sundere fødevarer