Når mos bliver magi
Nyt forskningsprojekt vil genoprette danske højmoser og fange CO₂, få centimeter sphagnum ad gangen
I tusindvis af år har sphagnum-mos været naturens egen klimamaskine. Men da tørvemoserne blev drænet og høstet for tørv, mistede vi ikke bare noget af vores vilde natur, vi åbnede også for massive udledninger af drivhusgasser. Nu vil forskere og erhvervsliv sammen vende udviklingen. Med projektet RESPONGE skal sphagnumdyrkning gøre moserne levende igen, og samtidig gavne klimaet.
Fra sort jord til grøn fremtid
Mellem gamle tørvegrave i Store Vildmose står et nyt eksperiment klar til at tage form. Her skal forskere fra Aarhus Universitet i samarbejde med Pindstrup Mosebrug udvikle metoder til at dyrke sphagnum på en måde, der både binder CO₂ og kan bruges som bæredygtig pottemuld i gartnerier.
"Vi ved, at det ikke er nok bare at stoppe dræningen. Vandstanden skal helt op til overfladen, og det kræver en levende sphagnumvegetation," forklarer seniorforsker og projektleder Poul Erik Lærke. "Sphagnum har en særlig evne til at trække vand opad i jorden, og den evne er afgørende for at genskabe mose-lignende forhold."
Mos som klimavirkemiddel
RESPONGE er det første danske projekt, der demonstrerer såkaldt regenerativ sphagnumproduktion. Det er dyrkning, hvor mosset høstes nænsomt, mens den underliggende vegetation får lov at vokse videre. Det er inspireret af erfaringer fra bl.a. Canada og Tyskland.
"Vi høster de øverste 5-10 centimeter mos og lader resten stå. På den måde vokser arealet sig hurtigt grønt igen," siger Poul Erik Lærke. "Det kan blive en dobbelt gevinst: vi reducerer CO₂-udledningen og får et produkt, som gartnerierne efterspørger."
Et nyt marked vokser frem
I dag importeres frisk sphagnum til blandt andet orkidéproduktion fra fjerne lande som Chile og New Zealand. Men med danskproduceret mos kan det gøres både mere klimavenligt og lokalt. Samtidig kan sphagnum også bruges som “donor-mos” til at hjælpe andre drænede moser med at blive genoprettet.
"Markedet er der, og behovet er kæmpestort, især hvis vi skal nå målene for den grønne omstilling og udtage store lavbundsarealer," siger Poul Erik Lærke.
Fakta: Hvad er det for en mos, der høstes? Det, der høstes i RESPONGE-projektet, er sphagnum-mos. Det er en særlig type mos, som vokser i højmoser. Sphagnum er ikke bare almindelig skovbunds-mos, men en plante med helt unikke egenskaber:
I projektet høstes kun de øverste 5-10 cm af mosset og kun dér, hvor der er et sundt lag levende sphagnum nedenunder. På den måde kan mosen vokse op igen, og man taler derfor om regenerativ produktion.
|
Måler på metan, CO₂ og lattergas
En vigtig del af projektet bliver at dokumentere, hvor meget klimagas sphagnumdyrkningen egentlig sparer. Det sker med avancerede måleinstrumenter, der registrerer udslip af CO₂, metan og lattergas ned til mindste detalje.
"Det er vigtigt, at vi kan dokumentere effekten, så sphagnumdyrkning fremover kan tælle med som et reelt klimavirkemiddel," forklarer Poul Erik Lærke. "Derfor måler vi både i vores nye demofelter, i genoprettede moser og i en urørt højmose, så vi får sammenligningsgrundlag."
Naturen som medspiller
Foruden klimaeffekten har projektet også potentiale for natur og biodiversitet. Når sphagnum igen dækker jorden, skaber det levesteder for insekter, fugle og sjældne planter. I sidste ende er målet, at nogle af arealerne helt kan overgå til natur.
"Vi tror på, at man kan kombinere produktion og naturgenopretning, hvis man gør det rigtigt," siger Poul Erik Lærke. "Sphagnummos baner vejen tilbage til det landskab, vi engang havde, men med en ny rolle i fremtidens landbrug."
Fakta om projektet
|
Mere information
Kontakt: Seniorforsker Poul Erik Lærke, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Tlf.: 22401844 eller mail: poule.laerke@agro.au.dk