Forestil dig en landmand på en helt almindelig morgen. Han står i marken, mærker jorden mellem fingrene og ved godt, hvad der ville være bedst for den: måske flere dækafgrøder, mindre jordpakning, flere flerårige afgrøder.

Men han ved også noget andet: høje jordpriser, kortvarige lejekontrakter, krav fra banker, aftaler med aftagere, regler der ændrer sig og en traktorpark, der kun kan finansieres gennem høje udbytter i dag, ikke om 10 år.

Det er netop dette dilemma, forskere fra Aarhus Universitet har sat under lup i en ny publikation. Og deres konklusion er klar:

Det er ikke landmanden som individ, der afgør jordens sundhed. Det er systemet omkring ham.

75 % sunde jorder i 2030: Et mål med skjulte begrænsninger

EU har sat barren højt: 75 % af Europas jorde skal være sunde i 2030. Men ifølge forskerne vil vi ikke nå målet, hvis vi bliver ved med at se jordens tilstand udelukkende som et spørgsmål om ”bedre praksis” hos den enkelte landmand.

For beslutningerne tages ikke i et tomrum. De afhænger af en række vilkår, der har ændret sig dramatisk de seneste årtier.

Forskerne identificerer fem afgørende forhold, der påvirker landmandens handlefrihed og dermed indirekte jordens helbred:

1. Ejerskab og kapital: Når jorden ikke er ens egen
   Mere end halvdelen af jorden i Vesteuropa er nu forpagtet, og institutionelle investorer fylder mere og mere på ejerskabssiden. Det betyder kortere tidshorisonter og mindre incitament til langsigtet jordpleje.
   
   For landmanden bliver spørgsmålet derfor: Hvorfor investere i jordens sundhed, hvis man måske ikke har adgang til den om fem år?
    
2. Større og mere specialiserede bedrifter: Når ansvar bliver fragmenteret
   Gårdene er blevet større, mere mekaniserede og dybt specialiserede. Det giver høj effektivitet, men det kan også skabe afstand mellem jordens tilstand og dem der træffer beslutninger.
   
   Arbejdsopgaver uddelegeres, og entreprenører udfører flere og flere kerneopgaver som pløjning, såning og gødskning. Dermed flytter det praktiske ansvar for jorden væk fra den person, der i sidste ende hæfter for den.
    
3. Økonomi og værdikæder: Når prissætningen bestemmer jordens fremtid
   Landmænd får i gennemsnit kun omkring en fjerdedel af den pris, forbrugeren betaler for fødevarer. Resten fanges længere inde i værdikæden.
   
   Når supermarkedskæder, forarbejdningsvirksomheder og finansaktører sætter retningen, bliver bæredygtighed et krav, men ikke nødvendigvis et, der belønnes økonomisk.
   
   Dermed står landmanden med opgaven, men uden midlerne.
    
4. Ny teknologi og data: Guld eller gæld?
   Digitale løsninger og præcisionsredskaber kan forbedre jordens sundhed markant, men de er dyre, kræver kompetencer og gør landmænd afhængige af teknologileverandører.
   
   Samtidig skubber teknologien beslutninger længere væk fra jordens fysiske virkelighed, når algoritmer erstatter erfaring og direkte observationer.
    
5. Politik: Når reglerne ikke belønner det, der tager tid
   Selvom EU’s landbrugspolitik fylder en tredjedel af budgettet, belønner ordningerne stadig primært kortsigtede tiltag. Kortsigtede støtteordninger og praksisbaserede krav gør det svært at investere i langsigtede løsninger som kulstoflagring, erosions beskyttelse og biodiversitet.

Forskerne er klare i mælet: jorden er ikke landmandens ansvar alene, den er alles ansvar. Studiet her viser tydeligt, at vi må ændre perspektiv på beskyttelse af jordens sundhed.

Det handler ikke om at få landmænd til at vælge rigtigt, men snarere om at gøre det muligt for dem.

Hvis vi ønsker sunde jorder, kræver det, at:

• investorer tænker i langsigtet forvaltning
• værdikæder belønner reel bæredygtighed
• politikere skaber stabile og langsigtede rammer
• teknologiudviklere integrerer jordsundhed i maskinudvikling og sikrer data adgang
• og at vi som samfund anerkender jordens værdi

Et systemskifte, ikke et adfærdsskifte

Forskerne konkluderer, at jordens sundhed er et produkt af hele fødevaresystemet. Derfor må ansvaret deles og løsningerne ligeså.

Hvis vi formår det, kan vi skabe et landbrug, der både er produktivt, modstandsdygtigt og bæredygtigt.

Mere information

Samarbejdspartnere: Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet, Thünen Institute og Syddansk Universitet.

Finansiering: Studiet er finansieret af European Joint Program for SOIL (EJP SOIL), som har modtaget støtte fra EU’s Horizon 2020 Research and Innovation program. Grant agreement: 862695.  

Interessekonflikt: Ingen

Læs mere: Publikationen “The Farmer and Soil Health: Understanding the Foundation for Sustainable Soil Management” er udgivet i European Journal of Soil Science. Den er skrevet af Martin Hvarregaard Thorsøe, Lars Juhl Munkholm, Torsten Rødel Berg, Morten Graversgaard, Niklas Witt, Kasper Krabbe, Tiffanie Faye Stone, Bonnie Averbuch, Gerald Schwarz og Egon Bjørnshave Noe. 

Kontakt: Lektor Martin Hvarregaard Thorsøe, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Email: martinh.thorsoe@agro.au.dk 

Kommunikationsrådgiver Camilla Brodam Galacho, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Tlf: 93522136 eller email: brodam@agro.au.dk