At modermælk er en smågenial opfindelse, er ikke noget nyt. Alt det, et nyfødt barn skal bruge, er i modermælken. Og det er på mange fronter et helt specielt tidspunkt i livet at være nyfødt. Bare for at tage et eksempel:

 - Der er ikke noget andet tidspunkt i livet, hvor man fordobler sin vægt i løbet af et halvt år, det er jo helt ekstremt.  Sådan siger Ulrik K. Sundekilde, adjunkt ved Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet. Han er projektleder på MainHealth, et stort forskningsprojekt, hvor funktionen af modermælkens indholdsstoffer og disses samspil med mikroorganismerne i vores krop undersøges.

I forbindelse med deres første jordemoderundersøgelse bliver vordende midtjyske mødre i disse dage mødt af en forespørgsel om at være med i MainHealth-projektet, der skal gøre os klogere på, præcis hvordan spædbørn bruger modermælken.

Modermælk er skræddersyet mad, men mælken er ikke den samme hele tiden, men varierer derimod ekstremt meget.  Mælken ændrer sig både henover dagen men også under selve amningen. Det betyder, at fra et ammemåltid starter til det slutter, er det ikke det samme, der kommer ud: I starten er mælken tynd og fungerer primært som tørstslukker. Undervejs bliver mælken federe og indeholder det, spædbørnene bruger som byggesten til deres vækst.

Ulrik K. Sundekilde forklarer:

-Vi ved en del om, hvad modermælk består af, men der er stadig mange ting, vi ikke ved. For eksempel: Hvilket samspil er der mellem de forskellige komponenter i modermælken - og hvordan bliver komponenterne specifikt brugt af barnet?  Med andre ord:  Hvor går tingene hen, og hvordan bliver de brugt? Det ved vi ikke rigtigt. Specielt ikke, når det gælder mikroorganismerne, der lever i barnets tarm.

Overvægt og tarmbakterier
De kvinder, der rekrutteres, inddeles i tre grupper efter BMI (Body Mass Index). Særligt interessant er gruppen med et BMI over 30, da man fra tidligere undersøgelser ved, at denne gruppe har en anderledes sammensætning af bakterier i deres tarme (tarmmikrobiota). Hvorvidt modermælken også er anderledes sammensat hos overvægtige er noget af det, man ønsker at undersøge i projektet.

-Om disse kvinders tarmmirkobiota er anderledes, fordi de er overvægtige ved vi ikke, men det kunne være, at de gav de bakterier videre til deres børn.  Hvis kvinderne så samtidig har en anderledes modermælk, kan det være ”dobbelt op” på noget, der er anderledes, således at børnene kommer i risikogruppen for at bliver overvægtige på sigt, forklarer Ulrik K. Sundekilde.

Bakterier betyder noget
Barnet er ikke sterilt, når det bliver født. Ifølge Ulrik K. Sundekilde tyder noget på, at der i fosterstadiet er visse typer af bakterier, der kan leve, dette er dog omdiskuteret. Men ellers er barnets første møde med verden, og dermed med bakterier, gennem fødselskanalen, hvor der overføres mikroorganismer fra morens skede og endetarm til barnet.

Og netop bakterier er interessante, når man taler modermælk. Fra naturens side er det så smart indrettet, at så længe barnets eget immunforsvar ikke er færdigudviklet, kan barnet bruge morens immunforsvar, og modermælken har en vigtig rolle i den proces:

-Hvis barnet kommer fingre og tæer i munden og dermed får nogle bakterier fra nærmiljøet, så kysser moderen for eksempel barnet, får dermed de samme bakterier ind og danner antistoffer mod dem. Disse antistoffer kommer så i mælken og over i barnet. På den måde bruger barnet morens udvidede immunforsvar, forklarer Ulrik K. Sundekilde.

Han understreger, at man aldrig kan efterligne modermælk 100 procent, netop på grund af det samspil, der sker mellem mikroorganismer i moren og barnet og mælkens evne til at tilpasse sig.

Når man giver modermælkserstatning, fjerner man som bekendt bakterier - skolder og steriliserer alt, ligesom det produceres under strengt hygiejniske forhold. 

-Der er en hel hypotese om, at vi lever for hygiejnisk i dag. Modermælk er jo i princippet ikke hygiejnisk. Der findes også bakterier i mælken, som er noget af det, vi vil undersøge, fortæller Ulrik K. Sundekilde.

Præbiotika i modermælk, lidt af en gåde
De bakterier, der findes i modermælk kan ifølge Ulrik K. Sundekilde være probiotika, dvs. levende, gavnlige bakterier, og samtidig findes der i modermælken også såkaldt præbiotika, som er nogle fibre, bakterierne i vores tarmsystem ”spiser”, og som vores organisme altså ikke kan bruge direkte.

Præbiotika er særligt interessant.  Barnet kan ikke bruge det direkte, alligevel udgør denne gruppe den tredjestørste fraktion i modermælk. Det er en gruppe af kulhydrater, der kræver meget energi for moren at lave. Derfor undrer det forskerne, at der er noget i mælken, som barnet ikke kan bruge, og derfor må disse stoffer have en anden funktion.  Hvis man er blevet overvægtig, forklarer Ulrik K. Sundekilde, er der en stofomsætningsforstyrrelse i ens system. Hvordan den tilstand påvirker disse energitætte stoffer i modermælken, er noget af det, forskerne håber at blive klogere på.

- Vi vil gerne undersøge, hvor meget disse indholdsstoffer og næringsstoffer i modermælk varierer på tværs af de tre vægtgrupper, vi inddeler mødrene i, fortæller Ulrik K.  Sundekilde

Unik vidensindsamling
Projektet er unikt alene på grund af den gentagne, systematiske prøveindsamling og tidshorisonten på fem år. Perspektiverne i så langvarigt et projekt og med over 2000 prøvetagninger er store:

-Sat lidt på spidsen kan vi i forhold til overvægt, måske finde ud af, at hvis man mangler forskellige bakterier, kan det være, man fremover kan  give en dråbe probiotika, som er gavnligt for barnet – og det er nok til, at barnet ikke har forhøjet risiko for overvægt.  Det kan være det er dét, der kommer ud af det, men vi ved det ikke. Mere viden kan sandsynligvis fremover få os til at agere på ting, man ikke ville gøre noget ved i dag, om det så vil gøre en forskel på længere sigt, er uvist. Det kan også vise sig, at det slet ikke modermælken, der er det afgørende for udvikling af overvægt senere i livet, men at den største udvikling sker, når barnet overgår til fast kost. Så der er rigtigt mange spørgsmål, det her projekt potentielt kan gøre os klogere på, men selvfølgelig også åbne op for nye spørgsmål, siger Ulrik K. Sundekilde. 

For yderligere info, kontakt:
Projektleder: Ulrik Kræmer Sundekilde, Adjunkt
Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet
Mail:  uksundekilde@food.au.dk
Mobil: 22479963