Betydningen af naturligt og syntetisk E-vitamin hos mink er blevet undersøgt af Ditte Clausen, MSc kandidat ved Institut for Husdyrvidenskab. Undersøgelsen fandt ingen betydende forskelle på at tildele 40/80 mg syntetisk E vitamin pr. kg foder eller 20/40 mg naturligt E vitamin pr. kg foder fra fravænning til pelsning på pelskvalitet og tilvækst. Antallet af selvdøde mink og forekomsten af fedtlever var heller ikke afhængig af form eller dosis. Dog var der basis for at justere de gængse anbefalinger af E-vitamintildelingen til mink i de forskellige vækstperioder.

De eksisterende anbefalinger
Afbalanceret tildeling af vitaminer er en forudsætning for høj tilvækst og velfærd hos mink. I foderproduktionen er vitamin E (?-tocopherol; ?T) det dyreste vitamin at tilsætte. Naturligt E-vitamin er dyrere end syntetisk, men har til gengæld en højere biologisk værdi. De eksisterende danske E-vitamin- anbefalinger ligger mellem 60 og 80 mg syntetisk (all-rac-?-tocopheryl acetat) pr. kg foder. Behovet fra fravænning til pelsning er aldrig undersøgt og der er aldrig taget hensyn til valget af E-vitamin-formen i forbindelse med at fastlægge behovet.

Minks behov for E-vitamin hænger nøje sammen med foderets indhold af polyumættede fedtsyrer, foderets mikrobielle aktivitet og hvor stor grad af iltning foderet har været udsat for. Mink udnytter den naturlige RRR-stereoisomer af E-vitamin bedre end de syntetiske stereoisomerer og E-vitamin findes i langt mere stabile produkter i dag end tidligere. I tilgift er der sket en ændring i foderingredienserne og blandeteknologien samt en voldsom forbedring af foderhygiejne og – kvalitet gennem de sidste 20 år. Det betyder, at både den mikrobielle, tekniske og oxidative stabilitet af foderet er langt bedre i dag end tidligere. Derfor giver det god mening at revurdere minks behov for E-vitamin i vækst og pelssætningsperioden.

Undersøgelse af forskellige doser E-vitamin
Forsøget blev gennemført ved Aarhus Universitet i Foulum med forskellige doser af naturligt og syntetisk E-vitamin fra fravænning til pelsning og bestod af fire behandlings grupper á 135 hanner og 135 tæver (Tabel 1). Plasmastatus af E-vitamin, indlejring af de otte stereoisomerer af E-vitamin i plasma, organer og fedtvæv samt sundheds- og produktionsdata indgik i vurderingen af behandlingerne.

Vitaminformen har betydning for udnyttelsen

Der fandtes ingen forskelle i minkenes vægt og pelskvalitet som følge af vitaminformen eller dosis. Derimod blev det påvist, at naturligt E vitamin udnyttes bedre af mink fra fravænning til pelsning end syntetisk E vitamin. Endvidere tydede det på, at mink, der fik tildelt naturligt E vitamin, formåede at deponere 1,2-1,5 gange mere E-vitamin i forskellige væv end mink, der havde fået syntetisk E vitamin.

Tabel 1. Effekt af behandlingerne på total ?T koncentration i organer og fedtvæv. Resultater er opgivet som gennemsnit for hver behandling. (?Tac = syntetisk E-vitamin; RRRac = naturligt E-vitamin).

Minks behov for E vitamin

Resultaterne fra dette forsøg foreslår, at perioden fra fravænning til pelsning opdeles i vækst (juli-september) og pelssætning (oktober-november) for at sikre en plasmakoncentration på 10-15 µg E-vitamin pr. ml plasma. I vækstperioden indikerer disse resultater, at en tilsætning på 15 mg naturligt E-vitamin eller 32-40 mg syntetisk E-vitamin pr. kg foder er tiltrækkelig. Et øget indhold af flerumættede fedtsyrer fra slut september kræver at tilsætningen øges til 32 mg naturligt eller 62 mg syntetisk E-vitamin pr. kg foder. Da E-vitaminbehovet afhænger af flere af de ovennævnte faktorer, er det dog nødvendigt med en vis sikkerhedsmargin.

Tabel 2. Effekt af behandlingerne på total E-vitaminkoncentration i plasma (?g pr. ml). Resultater opgivet som gennemsnit for hver behandling. (?Tac = syntetisk E-vitamin; RRRac = naturligt E-vitamin).

^{a, b, c} Forskellige bogstaver indikerer signifikant forskel mellem rækker (P<0,05).

Flere oplysninger

Ditte Clausen, MSc-kandidat fra Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

E-mail: dittec85@gmail.com