I Danmark dør næsten hver fjerde pattegris ganske få timer eller dage efter dens fødsel. Den gode nyhed er, at mange af disse små liv kan reddes ved at anvende forskningsresultater fra Aarhus Universitet i den praktiske fodring af drægtige og diegivende søer.

Det er lige netop det, som et nyt projekt, der ledes af foderproducenten DLG, har fokus på. Projektet er bevilget 4,5 mio. kr. fra Fødevareministeriets Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP).

Projektet går ud på at optimere fodringen af søer i overgangen fra den sidste del af deres drægtighed til den tidlige del af deres laktation. Formålet er at sænke pattegrisedødeligheden, minimere overskuddet af næringsstoffer og nedsætte påvirkningen af klimaet.

I projektet vil DLG udvikle et nyt sofodringskoncept, der bygger på viden skabt af forskere fra Aarhus Universitet. Dernæst vil Videncenter for Svineproduktion demonstrere effekten af konceptet og generere nye anbefalinger til konsulenter og landmænd.

Forskningsbaseret fodring i praksis

I den første del af projektet vil forskerne fra Aarhus Universitet skabe mere viden om, hvordan søernes produktion af råmælk og mælk forbedres via ændret fodring i overgangsperioden mellem den sidste del af drægtigheden og den første del af diegivningen. Denne viden vil blive brugt af DLG til at sammensætte nye næringsstofpakker og overgangsblandinger, så de i et samspil med den nye fodringsstrategi, som forskerne finder frem til, giver søerne en optimal forsyning af næringsstoffer.

- I både Danmark og udlandet tager fodring af søer udgangspunkt i, hvad der er praktisk muligt for foderstofbranchen og for landmanden. Fodringen tager derimod ikke udgangspunkt i, hvad der er optimalt for soen. Det har uheldige konsekvenser – særligt i overgangsperioden fra drægtighed til laktation, siger seniorforsker Peter Kappel Theil fra Aarhus Universitet.

Typisk skifter søerne fra drægtighedsfoder til diegivningsfoder omkring en uge før faring. De bliver således fodret med diegivningsblandingen sidst i drægtigheden, i den tidlige laktation og når deres laktation topper. Foderets sammensætning matcher søernes behov i toppen af laktationen, men ikke i de andre perioder.

De to første døgn i pattegrisens liv er de mest kritiske, og det er i denne tid, at der er langt den største dødelighed. En høj produktion af råmælk er en vigtig forudsætning for at holde liv i de nyfødte grise. Det meste af råmælken producerer soen i den sidste uge inden faring, hvilket er nøjagtig den samme periode, som hun skal omstille sig til diegivningsfoder.

De vigtige fedtsyrer

Hvis soen skal tilgodese sine pattegrise bedst muligt, er det nødvendigt, at soens fodring ændres markant sidst i drægtigheden og i den tidlige laktation.

Forskerne har i en ny undersøgelse fundet, at kortkædede fedtsyrer øger soens produktion af råmælk. Disse fedtsyrer stammer fra bakteriel omsætning af fiber i soens blind- og tyktarm. Når soen udsættes for et foderskift, påvirker det den bakterielle omsætning. Samtidig indeholder diegivningsfoder mindre fiber end drægtighedsfoder. Begge disse faktorer er med til at påvirke produktionen af råmælk i negativ retning. Det lavere fiberindhold i foderet kan også let føre til forstoppelse, hvilket kan føre til fødselsbesvær, siger Peter Kappel Theil.

Fiberindholdet er blot en af de faktorer, som forskere vil undersøge nærmere i det nye projekt. Tidligere undersøgelser på Aarhus Universitet har også vist, at fedtsyreindholdet og -sammensætningen påvirker råmælksproduktionen, og at foderstyrken også er en vigtig faktor.

Yderligere oplysninger: Seniorforsker Peter Kappel Theil, Institut for Husdyrvidenskab, telefon: 8715 7803, email: Peter.Theil@agrsci.dk

Tekst: Janne Hansen