Metanreducerende foderadditiver: Hvad sker der med mælkekvaliteten?
I det nyligt afsluttede ClimateMilk-projekt viser Institut for Fødevarer ved Aarhus Universitet, at metanreducerende foderadditiver ikke kun reducerer udledningen af metan, men også til dels forbedrer mælkens ernæringsprofil uden at gå på kompromis med kvaliteten.
Jagten på en bæredygtig fremtid er nået til stalddøren, og spændende nyheder dukker op fra malkegårde og laboratorier verden over. ClimateMilk-projektet, ledet af lektor ved Institut for Fødevarer Nina Aagaard Poulsen ved Aarhus Universitet, viser nu, at foderadditiver designet til at reducere metan udledning ikke har nogle betydelige negative effekter på mælkens sammensætning, og i nogle tilfælde endda kan forbedre mælkekvaliteten.
En game-changer for mælkeproduktionen
Foderadditiver, såsom nitrat eller syntetiske forbindelser som Bovaer (3-nitrooxypropanol), kan bruges til at reducere metan udledning fra malkekvæg. I ClimateMilk-projektet blev de individuelle effekter og mulige synergier af tre metan reducerende fodringsstrategier på mælk og mejeriproduktkvalitet undersøgt: tilsætning af Bovaer (3-NOP), nitrat og supplement af fedt i form af knuste rapsfrø til malkekøernes foder.
Forskningsgruppens resultater viste, at køer, der blev suppleret med knuste rapsfrø, metan reducerende additiver som Bovaer (3-NOP) og nitrat i nogle tilfælde producerede mælk med højere niveauer af gavnlige fedtsyrer og en rigere vitaminprofil, mens der blev fundet mindre effekter på mineral- og proteinsammensætninger.
Undersøgelsen fandt, at tilsætning af knuste rapsfrø til køernes foder (63 gram råfedt pr. kilogram foder tørstof) forbedrede mælkens ernæringskvalitet ved at øge andelen af sunde umættede fedtsyrer, og reducerede andelen af mindre sunde mættede fedtsyrer. Derudover øgede knuste rapsfrø niveauet af vitamin E i mælken, hvilket yderligere forbedrede dens ernæringsværdi. Tilsætning af Bovaer (3-NOP) ved 80 milligram pr. kilogram foder tørstof øgede niveauet af vitamin B12 i mælken med 21%, mens tilsætning af nitrat ved 10 gram pr. kilogram foder tørstof øgede niveauet af vitamin B2 i mælken med 5%.
Undersøgelsen bekræftede også tidligere fund, der viste, at brugen af Bovaer (3-NOP) resulterede i en højere andel af kortkædede fedtsyrer i mælken.
“Så det primære mål med projektet var at undersøge mælkekvaliteten og funktionaliteten i relation til disse forskellige foderadditiver,” siger lektor Nina Aagaard Poulsen. “Der var en interesse i at se, om der var nogen effekt på selve mælkens sammensætning, som enten påvirkede mælkens ernæringsværdi eller den videre anvendelse af mælk i mejeriprodukter,” siger hun og tilføjer:
“Vi har udført en af de mest omfattende undersøgelser af mulige effekter på mælkens sammensætning relateret til disse tre specifikke strategier for at generere en masse detaljeret viden om mulige ændringer i mælkekvaliteten.”
I et foderforsøg, hvor køer blev fodret med Bovaer (3-NOP) ved 60 mg pr. kilogram foder tørstof, blev der produceret smør af mælken. Her viste en sensorisk undersøgelse ved Arla Innovation Centre og yderligere smøranalyser ingen mærkbare forskelle i smørbarhed, udseende, smag og tekstur sammenlignet med almindeligt smør. Derudover holdt smør lavet på mælk fra køer fodret med Bovaer (3-NOP) sig frisk længere ved både stuetemperatur og i køleskabet.
Postdoc ved Institut for Fødevarer og forsker på projektet Gayani M.S. Lokuge forklarer: “Vi observerede ændringer hovedsageligt i fedtsyresammensætningen, så vi fokuserede på mælkens fedtrelaterede egenskaber, hvilket førte os til at studere smøregenskaberne.”
Hvordan det virker
I en kos mave arbejder et travlt samfund af mikrober utrætteligt i vommen (en del af deres mave) for at fordøje fiberrigt plantemateriale. Blandt disse mikrober har nogle en unik bivirkning: de producerer metan som et biprodukt af fordøjelsen. Ved at ændre foderet eller introducere foderadditiver er det muligt at reducere produktionen af metan i vommen betydeligt, hvilket gør processen mere bæredygtig.
“Disse mulige ændringer kan påvirke mælken, som koen producerer, fordi mikroorganismerne i vommen er relateret til vigtige dele af mælken som fedtsyrer og B-vitaminer,” forklarer lektor Nina Aagaard Poulsen.
"At finde måder at reducere metan udledningen på er vigtigt for at gøre mælkeproduktionen mere bæredygtig. For landmænd og mejeriproducenter er det gode nyheder, at anvendelsen af disse strategier ikke har betydelige negative effekter på mælkens sammensætning," fastslår Nina Aagaard Poulsen.
Bekymringer
Introduktion af nye foderadditiver eller ændring af foderet gennem fedttilskud kan føre til bekymringer: Er disse additiver sikre? Og vil de påvirke smagen eller holdbarheden af mælken?
Bovaer (3-NOP) blev officielt godkendt af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) i april 2022. Ifølge EFSA er der udført omfattende test for at sikre, at der ikke er nogen negative virkninger på mælkesikkerheden, hvilket bekræfter, at det er sikkert for dyret og forbrugeren.
Lektor Nina Aagaard Poulsen deler: "Vores fokus var på mulige ændringer i mælkens sammensætning, men vi målte også mulig overførsel af nitrat til mælken, når nitrat blev tilsat foderet. Vi kunne tydeligt se, at selvom nitratniveauerne blev forøget i mælken, var det langt under den tilladte grænse for nitrat i vand."
"At drikke et glas mælk er værdifuldt, da meget af vores daglige indtag af B-vitaminer kommer fra mælk og mejeriprodukter. Vi var bekymrede for, at tilsætning af disse foderadditiver kunne påvirke B-vitaminerne i mælken negativt, men vi observerede det modsatte. B-vitaminerne steg," fremhæver Nina Aagaard Poulsen.
Hvad så nu?
Fra januar 2025 skal alle konventionelle malkegårde i Danmark med mere end 50 køer reducere metan udledning ved at justere deres foder. Dette kan opnås ved enten at give køerne et tilskud af fedt i deres kost eller fodertilsætningsstoffet Bovaer (3-NOP).
Efterhånden som flere landmænd og producenter omfavner disse foderinnovationer, vokser de potentielle fordele. Forskere undersøger nu, hvordan man kan optimere foder og foderadditiver til forskellige besætninger, så hver gård kan finde en løsning, der passer til deres behov.
På Institut for Fødevarer ved Aarhus Universitet ser Nina Aagaard Poulsen allerede på de næste vigtige skridt:
"Hvad der sker næst er, at vi planlægger at udføre flere undersøgelser for yderligere at bekræfte nogle af de effekter, vi har set i dette projekt. Vi har allerede nye projekter i gang, der vil dykke ned i virkningen af fedt og nitrat," bekræfter hun. "Det handler om at følge implementeringen og bekræfte vores resultater – og måske også få en bedre forståelse af præcis hvorfor vi ser de effekter, vi gør."
_________________________________________________________________________________
ClimateMilk-projektet, som begyndte i 2020, var et samarbejde mellem Institut for Fødevarer og Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab ved Aarhus Universitet, Arla Innovationscenter og DSM. Det blev afsluttet med en ph.d.-afhandling indsendt af Postdoc Gayani M.S. Lokuge i slutningen af 2023. Mælkeprøver blev indsamlet fra tre forskellige dyrefodringsforsøg, hvilket gav værdifuld indsigt i fremtidens bæredygtige mælkeproduktion.
VIDENSKABELIG DEKLARATION & KONTAKTOPLYSNINGER
EMNE | INDHOLD OG FORMÅL |
Studietype | De præsenterede resultater er baseret på mælkeprøver indsamlet fra 3 fodringsforsøg på køer udført ved Det Danske Kvægforskningscenter, Aarhus Universitet. |
Eksterne partnere | Institut for Fødevarevidenskab, Aarhus Universitet. |
Ekstern finansiering | Mejeribrugets Forskningsfond og Arla Foods. |
Potentielle interessekonflikter | Dette projekt blev støttet af og gjort muligt gennem samarbejde med Arla og DSM. |
Link til videnskabelige udgivelser | |
Kontaktinformation | Nina Aagaard Poulsen Gayani M.S. Lokuge Kimie Kongsøre |