På en mark i det vestjyske lader en landmand græsset gro i hjørnet af marken. Ikke fordi han har glemt det. Tværtimod. Det er helt bevidst – og en del af et større eksperiment. Lige her, hvor traktoren plejer at vende, vokser der nu vilde blomster og gamle læhegn får lov at stå. For hvad sker der, når man gør plads til naturen midt i landbruget?

Det spørgsmål er kernen i forskningsprojektet Organic+, hvor et hold forskere, landmænd og rådgivere er gået sammen om at fremme biodiversiteten i økologisk landbrug. Projektet er en del af Organic RDD-programmet og handler om alt det, der gror – og alt det, der flyver, kravler og summer – mellem vores afgrøder.

“De fleste landmænd vil gerne gøre noget for biodiversiteten,” siger biolog og seniorforsker Yoko Luise Dupont fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet. “Men det skal passe ind i hverdagen og produktionen. Vores opgave er at finde ud af, hvad der kan gøres i praksis – og hvordan det virker på biodiversiteten.”

Rådgivning, relationer og rå jord

Organic+ har arbejdet tæt sammen med Innovationscenter for Økologisk Landbrug og en række markante spillere som Thise Mejeri, Gram Slot og Stenalt Gods. Projektet bygger på en kombination af feltarbejde, rådgivning og avancerede computersimuleringer – med et mål om at udvikle både anbefalinger og et konkrete værktøj, der kan bruges i landbrugsrådgivningen til at fremme marknatur.

Et centralt element er de såkaldte biodiversitetstjek, hvor konsulenter og landmænd sammen gennemgår bedriften og vurderer, hvilke små ændringer der kan gøre en stor forskel. Det kan være at lade hjørner af marker ligge udyrkede hen, klippe læhegn sjældnere eller anlægge blomsterstriber på strategiske steder.

Men hvordan måler man effekten?

Virtuelle bier og fugle på vingerne

“Vi har ikke ressourcer til at tælle insekter eller fugle over hele Danmark gennem mange år. I stedet bruger vi computersimuleringer, hvor vi har modeller af landskaber og af de arter, vi følger,” forklarer Yoko Luise Dupont.

Forskerne har valgt såkaldte indikatorarter – blandt andet sanglærken, en løbebille og den røde murerbi – som hver især repræsenterer forskellige økologiske behov. I de digitale landskaber kan man så simulere, hvordan bestanden udvikler sig over 30-50 år afhængigt af, hvilke tiltag der sættes i værk. Lægges der blomsterstriber? Udyrkede zoner? Flere levende hegn?

Resultaterne viser, at effekterne varierer alt efter både landskabstype og art. Striber og kantzoner virker generelt bedre end store, ensartede arealer, og på f.eks. Lolland, hvor markerne er ekstra store, har selv små tiltag stor effekt.

AI som bondeven

Projektets mål er udviklingen af et beslutningsstøtteværktøj baseret på kunstig intelligens. Ved at analysere tusindvis af simuleringer kan en AI-model forudsige effekterne af forskellige biodiversitetstiltag i forskellige typer landskaber – og det hele integreres med de kortlægningsværktøjer, som konsulenterne allerede bruger i dag.

“Det betyder, at rådgiveren i princippet kan stå ude på marken, tage telefonen frem, og få et kvalificeret bud på, hvilke tiltag der vil gavne biodiversiteten mest netop her,” siger Yoko Luise Dupont.

Fællesskab i marken

Men måske er noget af det vigtigste, Organic+ har skabt, ikke data – men dialog.

De deltagende landmænd er nemlig gået fra forsigtig interesse til aktivt engagement. Thise Mejeri har udviklet ”bioskoler”, som samler landmænd i erfa-grupper om biodiversitet, og på Gram Slot har man efter en workshop valgt at investere massivt i skovlandbrug. Træer for millioner er blevet plantet.

“Det er en gamechanger,” siger Yoko Luise Dupont. “Det viser, hvad der kan ske, når forskere og landmænd arbejder tæt sammen – ikke bare om at finde løsninger, men også om at finde et fælles sprog og et fælles mål.”

Fra mark til mærkning

Projektet slutter med udgangen af året, men erfaringerne lever videre – blandt andet i det nye projekt EcoMetric, som skal udvikle et indeks til at måle biodiversitet på bedriftsniveau. Tanken er, at de biodiversitetsvenlige valg skal kunne måles – og værdisættes – gennem hele værdikæden.

Men alt begyndte med blomsterne i markhjørnet.

“ Biodiversitet handler ofte om at lade være,” siger Yoko Luise Dupont. “At give plads. Og det gælder også for os forskere – vi skal give plads til andre måder at tænke og handle på. Organic+ har lært os, at løsningerne ofte opstår der, hvor man tør stå stille et øjeblik – og lytte.”

Mere information

Samarbejdspartnere: Institut for Agroøkologi, Innovationscenter for Økologisk Landbrug, Stenalt Land- og Skovbrug, Gram og Nybøl Godser og Thise Mejeri A.M.B.A.

Projektperiode: 2022-2025

Finansiering: Projektet er en del af Organic RDD-programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer) i samarbejde med GUDP (Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram), der finansierer programmet.

Læs mere om projektet her: https://icrofs.dk/forskning/dansk-forskning/organic-rdd-7/organic

Kontakt projektleder Yoko Luise Dupont, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. E-mail: yoko.dupont@agro.au.dk Tlf: 21343591