Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Markens kørespor udleder store mængder drivhusgas

For-ageren og hjulsporene har vist sig at være markens helt store klimasyndere. Områder med tæt pakket jord har i et nyt studie vist sig at udlede mellem 1,3 til 42 gange så meget lattergas, som områder uden jordpakning.

Sprøjtespor og andre steder på græsmarken, hvor jorden er tæt pakket har vist sig at udlede langt mere lattergas end resten af marken. Et studie fra Institut for Agroøkologi viser, at udledningen fra den tæt pakkede jord udleder mellem 1,3 til 42 gange så meget lattergas, som områder uden jordpakning. Foto: Colourbox.com

Når landmanden dyrker sin jord, sker det oftest ved hjælp at store og tunge maskiner. De har været med til at effektivisere landbruget og gøre landmandens hverdag meget nemmere, men der er en bagside af medaljen. De tunge maskiner presser nemlig jorden sammen, og det skader jordens evne til at optage både vand og næringsstoffer. Det påvirker dermed afgrødernes evne til at gro, og ser man på pakningen af jorden i et større perspektiv, så øger det markant risikoen for udledning af lattergas.  

”Lattergas er en meget kraftig drivhusgas, derfor har vi valgt at samle al den viden, vi har omkring, hvordan jordpakning påvirker udledningen af lattergas. Indtil nu har der været meget fokus på gødskning og brug af planterester, altså selve tilførslen af kvælstof og kulstof, men de jordfysiske forhold er jo også en del af ligningen,” forklarer professor Lars J. Munkholm fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.  

Op til 42 gange så meget lattergas 

Det er ikke ny viden, at når jorden presses sammen på grund af tunge maskiner eller sågar dyr på marken, så øger det udledningen af lattergas. Men det er alligevel et område, der ifølge Lars J. Munkholm ikke er blevet undersøgt nok. Som en del af projektet TRACE Soils, der er et EJP Soil projekt, har han set nærmere på de jordfysiske forhold, der kan påvirke risikoen for udledning af lattergas.  

”Vi har studeret, hvordan jordpakning på dyrket jord i omdrift, græsmarker og i skove påvirker udledning af lattergas. Og vi fandt, at der bliver udledt mellem 1,3 og 42 gange så meget lattergas i områder med pakket jord, og det var især dyrket jord og græsmarker, der var hårdt ramt,” fortæller han.  

For at lattergas kan dannes, så er der nogle faktorer, der skal være til stede. Blandt andet skal der være delvist iltfrie forhold, der skal være tilgængeligt kvælstof, som kan omsættes, og så skal der være kulstof, så mikroorganismerne har noget at leve af. Jordpakning spiller altså en rolle, fordi det kan være med til at skabe et miljø, der er iltfrit. 

”Når jorden er pakket, så har den mindre poreåbninger, ligesom porerne ikke hænger sammen; de er med andre ord ikke kontinuerte, og det hæmmer transporten af ilt rundt i jorden. Når det sker i områder, der på samme tid har både kvælstof og kulstof til rådighed, så opstår lattergas,” siger Lars J. Munkholm.  

Vi arbejder med en faktor to 

Jordpakning får altså risikoen for udledning af lattergas til at stige med op til 42 gange. Men forklarer Lars J. Munkholm, så er 42 en ekstrem, og man regner med en faktor to, altså at områder med jordpakning udleder dobbelt så meget lattergas, som områder, hvor jorden ikke er pakket.  

”Det er vigtigt at pointere, at det særligt er de steder i marken, hvor man har en kombination af pakning og tilført kvælstof i form af gødning eller planterester. Det er den kombination, der generer de her hotspots for lattergas udledning,” siger Lars J. Munkholm.  

Ganske som det gælder for hele marken, så udleder de pakkede områder langt mest lattergas på de tidspunkter, hvor man tilfører kvælstoffet. Her forekommer markante toppe, og de vil være mere udtalte i f.eks. hjulsporene. Risikoen er med andre ord dobbelt så høj i markens kørespor og for-ager.  

”I dansk sammenhæng er det særligt under våde forhold, man ser et udsving, det vil sige i vinter- og forårsperioder. Her er f.eks. gyllekørsler om foråret problematiske, da man både kører med tunge maskiner og tilfører både kvæl- og kulstof til marken,” fortæller Lars J. Munkholm.  

Men hvad kan man så gøre, for at undgå fordoblingen af lattergas fra hotspots i marken? Ifølge professoren skal man køre mere intelligent. Det vil sige, køre færre gange og med de rigtige maskiner, de rigtige dæk og det helt rigtige dæktryk.  

Forskningen fortsætter 

Der er et stort potentiale for at afbøde klimaforandringer, hvis udledningen af lattergas mindskes, så forskningen stopper ikke her. Flere projekter er blevet sat i søen. 

”Det her er studie lavede vi for at sætte scenen, så vi kan arbejde videre med problematikken fremadrettet i nogle af vores nye projekter,” siger Lars J. Munkholm, der blandt andet er involveret i to nye Innomission-projekter, der finansieres af Innovationsfonden. Her skal forskerne se nærmere på de jordfysiske forhold og mekanismer i forhold til biochar og gødskning.  

”Derudover har vi et projekt, som hedder Solgras, det ledes af Mathieu Lamandé. Det er et GUDP-projekt med fokus på udvikling af ny teknologi til optimering af kørslen i marken ved høst af slætgræs for at øge udbyttet og mindske påvirkningen på klima (herunder lattergas) og miljø,” fortæller Lars J. Munkholm, der har hovedet fyldt med flere ideer til nye projekter indenfor området.  

Yderligere information 

Vi bestræber os på, at alle vores artikler lever op til Danske Universiteters principper for god forskningskommunikation. På den baggrund er artiklen suppleret med følgende oplysninger: 
Studietype Review
Samarbejdspartnere Institut for Agroøkologi
Finansiering Studiet her er finansieret af TRACE Soils projektet (grant no. 862696 EJP SOIL) som en del af European Union’s Horizon 2020 Research and Innovation Programme.  
Interessekonflikter Ingen
Læs mere Publikationen ”Soil compaction raises nitrous oxide emissions in managed agroecosystems. A Review” er publiceret i Agronomy for Sustainable Development. Den er skrevet af Mansonia Pulido-Moncada, Søren O. Petersen og Lars J. Munkholm. 
Kontakt Professor Lars J. Munkholm, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Tlf.: +45 25152716 eller email lars.munkholm@agro.au.dk