Mange faktorer påvirker køernes dødelighed
I den seneste tid er spørgsmål om dødelighed blandt malkekøer blevet debatteret i medierne. En tidligere undersøgelse fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF) ved Aarhus Universitet viste, at køernes dødelighed steg, når køerne ikke kom på græs. Der er dog mange andre faktorer, som også bør tages i betragtning, siger forskerne bag undersøgelsen.
DJF gennemførte i 2001 en meget omfattende undersøgelse af dødeligheden blandt danske malkekøer. I undersøgelsen indgik data fra ikke færre end 6.839 besætninger, og det gjorde det muligt for forskerne at sammenligne faktorer, som påvirker kodødeligheden på tværs af besætningerne.
Populært sagt kunne forskerne sammenligne besætninger, som kun var forskellige med hensyn til en enkelt faktor. Besætningerne var altså ens bortset fra netop den ene faktor. Det kunne fx være, at besætningen havde køer af en anden race, en anden staldtype ? eller at køerne kom på græs.
Ved at sammenholde disse informationer med tal for dødeligheden i forskellige besætningstyper har forskerne så kunne sige noget om, hvorledes forskellige faktorer påvirker dødeligheden.
En af de faktorer, som blev undersøgt, var, hvorvidt køerne kom på græs eller ej. Her viste det sig, at dødeligheden var 28 procent højere i besætninger, hvor køerne ikke kom på græs.
Undersøgelsen viste imidlertid også, at den faktor, som påvirker dødeligheden mest, er race. I forhold til sortbrogede køer (Dansk Holstein) har Rød Dansk Malkerace 49 procent mindre risiko for at dø for tidligt. Undersøgelsen viste også, at jo højere den gennemsnitlige mælkeydelse var i besætningen, jo mindre var dødeligheden. Til gengæld var dødeligheden stigende, hvis besætningen havde problemer med yversundheden.
Seniorforsker Peter T. Thomsen, Institut for Husdyrbiologi og -sundhed, som har stået for undersøgelserne, peger derfor på, at god pasning og overvågning spiller en central rolle for dødeligheden i besætningerne.
- Dyrenes sundhedstilstand og dermed dødeligheden afhænger i høj grad af, hvor god landmanden er til at få dyr og staldforhold til at spille sammen. Man kan sige, at jo bedre landmanden er til at passe køer, jo mere mælk giver køerne og jo sundere er de.
Ifølge Peter Thomsen skal man være varsom med at udpege enkeltfaktorer, som en primær årsag til en højere dødelighed i nogle besætninger. For den enkelte landmand er der er ingen garanti for at kodødeligheden falder, hvis han lukker køerne på græs.
Kodødelighed er en kompleks problemstilling og en af vejene frem er forskning, der fokuserer på sammenhængene mellem dyrenes pasning og staldforhold. Dette kan medvirke til at sikre en god dyrevelfærd i alle typer af produktionssystemer. DJF har derfor iværksat en række forskningsprojekter, som skal give ny viden på dette område. Projekterne omtales i næste nyhedsbrev.
Læs mere:
Tekst: Claus Bo Andreasen