Faktorer som lavere slagtevægt og mindre tilsvining af dyrene kan begrænse problemet med ornelugt.

Det konkluderer Rikke Thomsen fra Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet i sin nyligt afsluttede ph.d.-afhandling. 

Dermed har de økologiske producenter rent management-mæssigt gode muligheder for en fremtidig hangriseproduktion, hvor den største hindring netop er frasortering af grise pga. ornelugt. Det fører til et stort økonomisk tab med de nuværende brancheregler.  

Kirurgisk kastration ønskes ophørt i EU fra 2018, hvilket er i god tråd med de dyrevelfærdsmæssige værdier inden for økologiske produktion. Fokus i projektet har derfor været at undersøge betydningen af levende vægt ved slagtning samt tilsvining af stier og dyr for forekomst af ornelugt. Endvidere er betydningen af opstaldningsforhold såsom grupperingsstrategi og -størrelse undersøgt i relation til dyrevelfærd. Forsøget blev gennemført på fem kommercielle økologiske bedrifter, og der indgik godt 1700 hangrise i studiet.

Lavere slagtevægt mindsker ornelugt

En reduceret levende vægt ved slagt gav en reduceret risiko for ornelugt målt som koncentration af androstenon og skatol i slagtekroppen. Frasorteringsgrænsen for androstenon (1 ppm) blev nået allerede ved 60 og 80 kg for hhv. vinter- og sommerperioder. Effekten varierede mellem besætningerne, og der blev fundet stor variation i niveauet af ornelugt målt som koncentration af skatol og androstenon også for dyr med lav vægt.

Skatol formodes at kunne optages fra gødning gennem huden eller via indånding. Ph.d.-projektet viste, at en øget tilsvining af udendørsarealet gav øget koncentration af skatol. Dog varierede denne effekt mellem besætninger og mellem sommer og vinter. Tilsvining af stierne viste ingen effekt på koncentration af androstenon, men en øget tilsvining af dyrene øgede både koncentration af skatol og androstenon. Der blev fundet stor variation i de forskellige mål for ornelugt for både høj og lav tilsviningsgrad, og et tiltag såsom reduktion af gødningsmængden vil derfor skulle bruges i kombination med andre lugtreducerende tiltag.

Dyrevelfærd – effekt af grupperingsstrategi og gruppestørrelse

Øget aggression og opspring har, i tidligere undersøgelser under konventionelle produktionsforhold, vist at nedsætte dyrevelfærden hos intakte hangrise. I ph.d.-projektet, gav en omgruppering af dyr ved 30 kg ikke flere sår sammenlignet med grupper af dyr, der kun blev neddelt (dvs. inddelt i mindre grupper). Der var dog generelt lidt flere sår i grupper med 30 dyr sammenlignet med 15 dyr.

Gruppestørrelse påvirkede ikke antallet af opspring, og grupperingsstrategi viste ingen entydig virkning mellem besætninger. Det tyder dermed på, at den seksuelle adfærd, der fører til opspring blandt dyrene, er mindre påvirket af de omgivelser, grisene befinder sig i, og nærmere er et individuelt træk hos det enkelte dyr.

Projektet viser, overordnet set, at økologiske hangrise generelt har god dyrevelfærd, da elementer fra det økologiske produktionssystem tilgodeser den adfærd, der ses hos hangrise.

Yderligere oplysninger

Rikke Thomsen
Institut for Husdyrvidenskab
Tlf.: 87157925
E-mail: rikke.thomsen@anis.au.dk

Den fulde ph.d.-afhandling kan hentes her.